Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Oversygeplejerske søges til spændende stilling i Afdeling for Børn og Unge – Sengeafsnit 1
Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital søger en visionær oversygeplejerske til Sengeafsnit 1 – Center for Socialpædiatri. En oversygeplejerske der kan samle det tværfaglige team omkring fælles mål, skabe et godt arbejdsmiljø og være drivkraften bag faglig udvikling og nytænkning. Dette er en unik mulighed for at lede et afsnit, der er under genopbygning, og skabe et stærkt fundament for tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede patientforløb.
Om afdelingen og afsnittet
Afdeling for Børne og Unge på Herlev Hospital er en af landets største børne og unge afdelingen. Vi behandler børn og unge i alderen 0-17 år, og modtager årligt ca. 12.000 indlagte patienter fordelt på i alt 76 sengepladser. Udover det har vi ca. 26.600 ambulante konsultationer årligt. Afdelingen består af 5 afsnit, der alle ledes af en oversygeplejerske og en afsnits ansvarlig overlæge. Du bliver en del af et større ledelsesteam, hvor vi sammen lægge de strategiske linjer for afdelingen. Ydermere arbejder vi tæt sammen i oversygeplejerskegruppen, hvor vi sparre, udvikler og støtter gensidigt.
Afsnittet hvor vi søger en oversygeplejerske er Sengeafsnit 1 - Socialpædiatrisk center hvor vi tilbyder indlæggelse til børn og unge med funktionelle lidelser og andre komplekse udfordringer, hvor der er behov for en stærk tværfaglig og koordineret indsats. Afsnittet har højt specialiseret funktion i Region Hovedstaden og Region Sjælland i udredning og behandling af børn og unge med komplekse funktionelle lidelser samt børn og unge udsat for alle former for overgreb, omsorgssvigt og andre psykosociale belastninger. Herudover stabilisering af somatisk truede børn og unge med spiseforstyrrelser.
Sengeafsnittet er et 5 døgnafsnit der rummer 16 pladser og et mindre ambulatorium – pladserne inkluderer planlagte- og akutte socialpædiatriske indlæggelser, almene pædiatriske indlæggelser samt dagindlæggelser. Afsnittet er normeret til ca. 23 medarbejdere der inkluderer plejepersonale, psykologer og socialrådgivere. Det tværfaglige team på afsnittet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, speciallæger, psykologer, socialrådgivere, sekretærer og skolelærere.
Afsnittet er under genopbygning, hvilket betyder, at du som oversygeplejerske, i samarbejde med en afsnits ansvarlige overlæge, får en central rolle i at udvikle og beskrive arbejdsgange, strukturere samarbejdet mellem faggrupper og skabe en kultur hvor innovation, faglighed og medmenneskelighed går hånd i hånd.
Vi ønsker at afsnittet fortsat er et afsnit hvor børn, unge og deres familier møder en helhedsorienteret indsats, og hvor vores dygtige medarbejdere føler sig inspireret og motiveret til at gøre en forskel hver dag.
Din profil
Du har stærke ledelseskompetencer, og lyst til at stå i spidsen for en udviklingsproces. Du motiveres af at bygge teams, skabe retning og sikre høj faglig kvalitet i patientforløbene. Du trives i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er essentielt, og hvor børn og unges behov altid er i centrum.
Du har en solid sundhedsfaglig baggrund, og en naturlig flair for at lede komplekse forandringsprocesser. Du trives i et miljø, hvor der skal bygges op fra bunden, og hvor samarbejde og kommunikation er nøglen til succes.
Dine ansvarsområder
Som oversygeplejerske bliver du ansvarlig for:
- At lede, inspirere og motivere et tværfagligt team og sikre et godt arbejdsmiljø – det er plejepersonalet, psykologer og socialrådgivere der refererer til oversygeplejersken.
- At skabe en arbejdsplads præget af trivsel og høj faglighed.
- At sikre samarbejde mellem forskellige faggrupper, såvel internt som eksternt.
- At implementere strategier og skabe struktur for arbejdsgange i afsnittet.
- At understøtte den faglige udvikling og kompetenceudvikling hos medarbejderne.
- At arbejde strategisk med udvikling af afsnittet.
- At bidrage til en høj kvalitet i patientforløb og skabe værdi for patienter og pårørende.
Kvalifikationer
- Autorisation som sygeplejerske.
- Stor leder erfaring – gerne både fra sekundær og primær sektor.
- Relevant lederuddannelse, gerne på kandidat- eller masterniveau.
- Dokumenterede resultater inden for ledelse og tværfagligt samarbejde.
- Pædiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav.
- En åben og dialogbaseret ledelsesstil, der skaber tillid og engagement blandt medarbejdere og samarbejdspartnere.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer/ugentligt, og ønskes besat pr. 1. april 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
1.samtaler afholdes den 28. januar 2025.
2. samtale afholdes den 3. februar 2025.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Pernille Jensen på telefon 2166 7463.
Du kan også læse mere om afdelingen på følgende link: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Boern-og-Unge/Sider/default.aspx
Så er du en stærk leder, der brænder for at skabe en arbejdsplads præget af tværfaglighed, høj faglighed og godt samarbejde, så er det dig vi søger. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til at udvikle Sengeafsnit 1.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Pernille Jensen
pernille.jensen.15@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260155 - Quick-nr.
471222 - Indrykningsdato
27-12-2024 -
Ansøgningsfrist
19-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Pernille Jensen
pernille.jensen.15@regionh.dk - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260155 - Quick-nr.
471222 - Indrykningsdato
27-12-2024 -
Ansøgningsfrist
19-01-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Drømmer du om at være leder for et velfungerende afsnit med højt humør?
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Ledende sygeplejerskeOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
09-01-2025 -
Ambitiøs oversygeplejerske til Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter i operationsafsnittet for ortopæd-, plastik- og brandsårskirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
10-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Bliv en del af et ambitiøst og visionært team – Sammen skal vi skabe en stærk platform for fremtidens sundhedsuddannelser, udvikling og forskning
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
13-12-2024Ansøgningsfrist
16-01-2025 -
Oversygeplejerske søges til Gastroenhedens Kirurgiske Ambulatorium 331K, Hvidovre Hospital pr 1. marts 2025
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
26-11-2024Ansøgningsfrist
12-01-2025 -
Oversygeplejerske søges til ledermakkerpar af nyetableret Iskæmienhed i Hjertecenter Hovedstaden på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
17-01-2025