Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København s
Sekretær til Ambulatorium for Psykoterapi på Psykiatrisk Center Amager
Er du skarp til både at skabe struktur og møde mennesker med empati? Og har du lyst til at arbejde i et dynamisk psykoterapeutisk ambulatorium, hvor opgaverne er varierede?
Så er det dig, vi søger!
Om dit nye job
I ambulatoriet er du en del af et team på 4 sekretærer. Din stilling er helt i front i receptionen, hvor arbejdsopgaverne primært er patientkontakt i skranke og telefon.
- Modtagelse af patienter:
Du byder patienter velkommen og sikrer en tryg og imødekommende atmosfære.
- Telefonisk og digital kontakt:
Du besvarer henvendelser fra patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
- Planlægning og koordinering:
Du sikrer en smidig booking af aftaler og opfølgning på behandlingsforløb.
Det tværfaglige samarbejde er i højsædet, da vi indgår i et alsidigt samspil med behandlerteamet og ledelsen. Vi varetager mange funktioner omkring booking og registrering af vores patienter i de patientadministrative systemer og indgår i et tæt samarbejde med behandlerteamet. Som sekretær har du en vigtig og central rolle i forhold til kvalitetssikring af patientforløbet. Dette er af stor betydning for patienten.
Kan du genkende dig selv?
Du har administrativ baggrund som f.eks. lægesekretær, sundhedsservicesekretær, sekretær, kontorassistent eller lignende.
Du er en robust, rolig og rummelig person, og det falder dig naturligt at
- være udadvendt, venlig og imødekommende
- tage selvstændigt ansvar og sikre effektive arbejdsgange, så der er ”orden i sagerne”
- være anerkendende og respektfuld i din kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer
Ansøgere med kendskab til psykiatrien og Sundhedsplatformen (SP) foretrækkes.
Derfor skal du søge job hos os
Du bliver en del af et spændende og tværfagligt miljø - hvor vi løser mange spændende og koordinerende opgaver. Vi afholder monofaglige personalemøder, tværfaglige forbedringsmøder, temadage, SP-vidensdeling, workshops og meget mere.
Vi har fokus på det gode samarbejde - hvor vi som engagerede kollegaer hjælper hinanden og værdsætter en humoristisk omgangstone. Og som et gode har vi en massageordning.
Vi prioriterer at tage godt imod dig - du får naturligvis en tilpasset introduktion til Psykiatrisk Center Amager og Region Hovedstadens Psykiatri. Vi sørger for oplæring i de forskellige arbejdsgange på stedet, tilbyder løbende supervision og mentorordning.
Om Ambulatorium for Psykoterapi
Ambulatorium for Psykoterapi er en ambulant enhed med aktuelt 30 medarbejdere (læger, psykologer, tværfagligt behandlerpersonale, socialrådgiver, studerende og lægesekretærer).
Ambulatorium for Psykoterapi behandler patienter med depression og personligheds-forstyrrelser, dels i pakkeforløb og dels i regionsfunktion for komplicerede personligheds-forstyrrelser.
Behandlingen foregår overvejende i grupper – både kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret terapi. Du vil blive en del af en faggruppe og et afsnit, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, et godt tværfagligt samarbejde, selvstændighed, gensidig respekt og ansvarlighed for fælles opgaver.
På Psykiatrisk Center Amager er vi i alt 26 sekretærer fordelt på 3 matrikler; Digevej, Hans Bogbinders Alle og Gl. Kongevej. Aktuelle stilling er placeret på Digevej. Organisatorisk refererer du til den sundhedsadministrative leder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt eller efter aftale, senest den 1. marts 2025.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under
ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået
mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.00. Din arbejdstid vil
derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi håber, at du synes det lyder spændende
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte enten sundhedsadministrativ leder Lissa på tlf. 2055 3017 eller sekretær i receptionen, Lisbeth Rosenvinge på tlf. 3864 1887.
Du er også velkommen til at kigge forbi og hilse på.
Kunne stillingen være noget for dig, så skal du følge linket her på siden her, hvor CV, ansøgning og andre relevante dokumenter skal uploades.
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 4.
Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Lissa Hansen
lissa.hansen@regionh.dk - Adresse
Digevej 110, 2300 København s - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
260174 - Quick-nr.
471278 - Indrykningsdato
02-01-2025 -
Ansøgningsfrist
15-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Digevej 110, 2300 København s -
Kontaktperson
Lissa Hansen
lissa.hansen@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
260174 - Quick-nr.
471278 - Indrykningsdato
02-01-2025 -
Ansøgningsfrist
15-01-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Forskningssekretær søges til Afdeling for Intensiv Behandling, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Lægesekretær/SAK søges til Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital – Hillerød og Frederikssund
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
17-12-2024Ansøgningsfrist
17-01-2025 -
Sekretærer til Røntgenafdelingen, BFH
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
31-01-2025 -
Sekretær til Klinisk Forskningsenhed (KFE), Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Vi skal i gang med nogle spændende opgaver – vil du med på vores rejse i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Bispebjerg!
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
LægesekretærOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
12-01-2025