Hjertesygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske til Hjertesygdomme Sengeafsnit 2, Aarhus Universitetshospital
Ønsker du stort fokus på onboarding, og har du erfaring indenfor hjertespecialet, så er en stilling hos os måske lige netop dig.
Du skal søge stillingen, fordi
- vi tilbyder et individuelt tilrettelagt onboarding-program, hvor du den første måned følges med kollegaer i afsnittet
- du får dedikerede kollegaer med et stort engagement og et højt fagligt niveau i en hverdag, hvor der altid er plads til spørgsmål
- vi er en personalegruppe med en god blanding af unge og erfarne kollegaer
- vi har daglige sygeplejekonferencer, som er med til at udvikle vores læringskultur og styrke kvaliteten i sygeplejen til vores patienter
- vi har månedlige undervisningsseancer i specialet ved afdelingens læger
- vi sætter stor pris på samarbejdet med vores tværfaglige kollegaer, og den sparring vi har med hinanden. Vores patienter kan være komplekse, og derfor er der altid brug for flere perspektiver for at give patienten den bedst mulige behandling
- vi har et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel prioriteres højt, og hvor smil og godt humør er en del af hverdagen
- vi vægter stor indflydelse på egen arbejdsplan, da vi prioriterer at give plads til både familie- og privatliv.
Kom godt i gang
Onboarding forløber over 3/4 - 1 år, afhængig af din erfaring, og de første fire uger af din ansættelse vil du hver dag følges med en anden sygeplejerske, hvor du bliver introduceret til selvstændigt at varetage sygeplejen til patienterne.
Det er vigtigt for os, at du får en god start. Derfor prioriterer vi introduktion og oplæring højt. I samarbejde med dig arbejder vi målrettet med din onboarding, så du hurtigt føler dig tryg og som en del af fællesskabet.
Du vil i forløbet få individuelle samtaler og følgedage med den onboardingansvarlige sygeplejerske samt følgedage med de specialeansvarlige.
Forløbet indeholder desuden undervisning i udvidet hjerte-lungeredning, undervisning og simulationstræning samt refleksionsrum for nyuddannet personale. Vi anvender en digital onboarding-app 'Guide'. I Guide kan du bl.a. finde information om afdelingen, forskellige videoer og links samt plan for din onboarding.
Hvem er vi?
Vi er et sengeafsnit med et stort flow af både planlagte og akutte hjertepatienter. Vores sygepleje er kendetegnet ved at have fokus på den faglige kvalitet og vi er optagede af patientinddragelse med patienternes og pårørendes behov i centrum. Sygeplejen er tilrettelagt som tildelt patientpleje. Vi arbejder i makkerpar, som giver tryghed og altid mulighed for sparring.
Vi udreder, behandler og plejer patienter med forskellige kardiologiske problemstillinger. Vi har subspeciale i hjerterytmeforstyrrelser og patienter, der har overlevet hjertestop. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv, fx i form af indopereret ICD enhed (hjertestarter).
Om jobbet
Vi søger en sygeplejerske, der har erfaring med det kardiologiske speciale. Vi lægger vægt på, hvordan du er som menneske, dit drive som sygeplejerske og din interesse for kardiologien.
Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden, og i fællesskab skaber de bedste patientforløb.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med ca. otte aften- og / eller nattevagter på en 4 ugers plan – resten er dagvagter. Vi tilstræber at arbejde i 2-holdsskift, hvis dette ønskes – dvs. at vi ud over dagvagter forsøger at prioritere aften- eller nattevagter efter ønske. Der er weekendvagt hver tredje weekend.
Tiltrædelse d. 1. februar 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Kig forbi og sig hej
Du er velkommen til at kigge forbi afdelingen til en rundvisning og en uformel snak.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Linda Hansen på 4013 3856 eller på lindhans@rm.dk
Ansøgningsfrist er d. 15. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Linda Hansen
lindhans@rm.dk
4013 3856 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
58858 - Quick-nr.
471300 - Indrykningsdato
02-01-2025 -
Ansøgningsfrist
15-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Linda Hansen
lindhans@rm.dk
4013 3856 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
58858 - Quick-nr.
471300 - Indrykningsdato
02-01-2025 -
Ansøgningsfrist
15-01-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vil du bidrage til høj faglighed og udviklingen af den psykiatriske sygepleje? Vi søger en sygeplejerske til psykiatrisk sengeafsnit O2 i Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej, 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
03-02-2025 -
Specialområde Autisme i Hinge søger sundhedsfaglig kollega
Socialområdet | Tingskrivervej 37A, 8620 Kjellerup
SygeplejerskeOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
20-01-2025 -
Sygeplejerske søges til stilling med fortrinsvis nattevagter på Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
SygeplejerskeOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
26-01-2025 -
Sygeplejerske til Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit og Klinik
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej, 1, 8930 Randers
SygeplejerskeOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Anæstesisygeplejerske søges til Regionshospitalet Midt, Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
10-12-2024Ansøgningsfrist
16-01-2025