Nuklearmedicin og PET
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Vil du prøve noget nyt? Sekretariatet på Nuklearmedicin og PET, AUH, søger en sundhedsadministrativ medarbejder med lyst til at sikre gode patientforløb på tværs af afdelinger
På Nuklearmedicin og PET søger vi en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der stræber efter at sikre patienterne gnidningsfrie forløb på tværs af afdelinger. Vi har et stort fokus på at sikre optimale patientforløb i samarbejde med både med patienternes stamafdelinger og de udførende afsnit internt på Nuklearmedicin og PET. Dette gælder både når alt kører som det skal, men også når vi skal trække på opfindsomhed og kreativitet for at kunne løse opgaven.
Vi ønsker os en kollega, der
- brænder for at yde en god service for patienterne.
- kan arbejde selvstændigt og samtidigt ser en styrke i et tæt tværfagligt samarbejde.
- kan prioritere og bevare overblikket i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
- er ansvarsbevidst, stabil, rummelig, venlig og imødekommende, samt ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
I sekretariatet får du 7 engagerede og dedikerede lægesekretærer som nærmeste kolleger, der vil sikre at du får en god introduktion til hele afdelingen og selvfølgelig grundig oplæring i dine arbejdsfunktioner, der alle kredser om afdelingens fornemmeste opgave – at sikre at patienterne får den rigtige undersøgelse på det rigtige tidspunkt i deres forløb.
Vi er et sekretariat, hvor alle er fælles om opgaverne, og alle bidrager til at sikre, at vi går hjem til tiden.
Vores opgaver er eksempelvis booking, indkaldelse og registrering i RIS, koordinering af patientforløb både internt i afdelingen og med henvisende afdelinger, receptionsfunktioner og forberedelse til kliniske konferencer - vi har talegenkendelse, hvorfor skrivning ikke indgår i sekretariatets opgaver. Herudover er der mulighed for diverse enkeltstående/fortløbende opgaver afhængig af kompetencer og interesser.
Lidt om Nuklearmedicin og PET
Nuklearmedicin og PET, AUH, er en spændende arbejdsplads, hvor fokus på patienten i centrum giver plads til høj faglighed, et stort tværfagligt samarbejde, kollegial samhørighed og indflydelse på udviklingen af afdelingen.
Vi er en højteknologisk afdeling, der udfører undersøgelser for alle kliniske specialer, bl.a. onkologi, infektionsmedicin og kardiologi, og er derigennem en del af mange patienters udrednings-, behandlings- og kontrolforløb.
For at opnå de bedste resultater for vores patienter, forsker og arbejder vi tæt sammen med de kliniske specialer vi betjener, hvilket indebærer en bred berøringsflade på Aarhus Universitetshospital såvel som nationalt og internationalt.
I alt får du ca. 130 kolleger i afdelingen fordelt på mange forskellige faggrupper, som alle bidrager til at tværfagligt samarbejde, gode kolleger, godt humør og et positivt arbejdsklima danner rammen om hverdagen. Der arrangeres ofte sociale aktiviteter udenfor arbejdstiden på tværs af faggrupper og afsnit.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en 37 timers vagtfri stilling, hvor arbejdstiden er placeret på hverdage i tidsrummet 07.30-15.00.
Tiltrædelse 1. februar 2025 eller efter aftale. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4, 2025.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Er du nysgerrig på stillingen? Så er du velkommen til kontakte leder af sundhedsadministrative medarbejdere Tanja Würtz Rasmussen på 40465159 eller lægesekretær og TR Pia Kjær Kristensen på 7845 6260 for at høre mere om stillingen eller aftale et kaffevisit hos os.
Vil du være vores nye kollega?
- så send en ansøgning inden den 16. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Tanja Würtz Rasmussen
tanja.rasmussen@rm.dk
4046 5159 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
31-01-2025 - Regionens jobnr.
57217 - Quick-nr.
471664 - Indrykningsdato
09-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Tanja Würtz Rasmussen
tanja.rasmussen@rm.dk
4046 5159 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
31-01-2025 - Regionens jobnr.
57217 - Quick-nr.
471664 - Indrykningsdato
09-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-01-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sekretær for afdelingsledelsen til Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
13-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til Familieklyngen, Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
13-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
To erfarne SAK’er/lægesekretærer med registreringssans og løsningsorientering søges til Klinik for Lungesygdomme og Medicinsk Diagnostik, i henholdsvis Silkeborg og Viborg pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter
Regionshospitalet Skive | Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
16-01-2025 -
Vi opnormerer Småbørnsteamet i Skejby. Kvalitetsbevidst kollega søges.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
19-01-2025 -
Medicinsk Klinik, Regionshospitalet Horsens søger lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til fast stilling på 37 timer.
Regionshospitalet Horsens | Sundvej 30, 8700 Horsens
LægesekretærOpslået
03-01-2025Ansøgningsfrist
14-02-2025