Region Hovedstaden
Maglevænget 8, 2750 Ballerup
Overblik, indflydelse og faglig ledelse – Er det noget for dig? Så bliv assisterende afsnitsleder på afsnit 8, Psykiatrisk Center Ballerup
Er du tryllekunstner, når det gælder om at få driften til at køre, og ønsker du at gå forrest, når det kommer til faglig sparring og implementering af udviklingstiltag, der kan gavne vores patienter?
På døgnafsnit 8 tilbyder vi en spændende stilling, hvor du i tæt parløb med afsnitsledelsen, får mulighed for at udvikle dine lederkompetencer og blive en del af et engageret lederteam.
Din rolle og ansvarsområder
I denne stilling har du et ledelsesansvar, men du er samtidig tilknyttet miljøet i døgnafsnittet. Det vil sige, at din funktion også vil indebære generel sygepleje til vores 16 patienter.
I samarbejde med afsnitsledelsen er du ansvarlig for at koordinere det kliniske patientforløb og er en tæt sparringspartner for det tværfaglige team i komplicerede patientforløb. Du sikrer kvalitet og medvirker til at udvikle afsnittet i forhold til at skabe gode, sammenhængende patientforløb.
Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. indebære:
- Daglig koordinering af teamets arbejdsopgaver samt understøtte ledelsen med administrative opgaver.
- Tage medansvar i ressourceallokering, personaledækning og fremmødeplaner i afsnittet.
- I samarbejde med afsnitsledelsen at planlægge og varetage onboarding og oplæring af nye medarbejdere samt undervisning og kompetenceudvikling for sygeplejeplejepersonale.
Du deltager i udviklingen af den kliniske praksis og er med til at højne den professionelle sygepleje gennem udvikling af sygeplejepersonalets praktiske og teoretiske kompetencer.
Lidt om os
På afsnit 8 kommer du til at møde patienter med diagnoser indenfor hele det psykiatriske spektrum. Du kommer derfor til at arbejde med mange forskellige personligheder, liv og problemstillinger.
Fælles for patienterne er det, at de står et sted i deres sygdomsforløb, hvor de har akut brug for hjælp i en kortere eller længere periode.
Du bliver en del af en personalegruppe, der lægger stor vægt på det gode tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og konstante udvikling af den psykiatriske sygepleje. Derfor tager alle også del i og ansvar for kompetenceudvikling og oplæring af hhv. nye kolleger samt elever og studerende.
Vi er en nærværende og motiveret gruppe, der både hjælper og er opmærksomme på hinanden, i en til tider hektisk hverdag. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er på ordentlighed og en god omgangstone kolleger og patienter imellem.
Om dig
- Du er autoriseret sygeplejerske, gerne med relevant ledelseserfaring eller en særlig interesse for at starte en ledelseskarriere
- Du går altid forrest og er en dygtig formidler, der er god til at lære fra sig.
- Du er en ørn, når det kommer til overblik og koordinering og er god til at nørde med komplekse vagtplanspuslespil.
- Du kender til forbedringsarbejdets værktøjer og kan se dig selv facilitere afsnittets løbende forbedringer med kvalitetsarbejdet gennem prioriterede indsatser, udvalgte arbejdsgrupper og de ugentlige tavlemøder.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Poller Andersen karina.poller.andersen@regionh.dk eller på telefon 30226189, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller vil høre mere om afsnittet.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Stillingen er i blandede vagter (dag og aften) med weekendvagt hver 3. uge.
Tiltrædelsesdatoen aftaler vi sammen.
Er du vores nye kollega?
Så send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 16. februar 2025.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler i uge 9
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
[SSJ1]Er dette noget ,du ønsker også skal med i dette opslag? Eller er det et levn fra tidligere?
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Karina Poller Andersen
karina.poller.andersen@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 8, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
260363 - Quick-nr.
471699 - Indrykningsdato
10-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 8, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Karina Poller Andersen
karina.poller.andersen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
260363 - Quick-nr.
471699 - Indrykningsdato
10-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-02-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske: Vil du være med til at skabe gode behandlingsforløb for unge med en psykose eller psykoselignende symptomer?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 17, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
10-01-2025Ansøgningsfrist
16-02-2025 -
Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit fra 1. marts 2025 eller efter aftale
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
10-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Sygeplejersker til Center for Socialpædiatri
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
13-01-2025Ansøgningsfrist
28-02-2025 -
Sygeplejerske med interesse for geriatrisk sygepleje søges! Vi lover god oplæring og introduktion til specialet – Kun DAGVAGTER, eller dagvagter og aftenvagter, hvis du ønsker det
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
09-01-2025Ansøgningsfrist
01-02-2025 -
Sygeplejerske til blandede vagter eller fast aftenvagt søges til intensivt afsnit B2 på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København S
SygeplejerskeOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
21-01-2025