Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Oversygeplejerske til Sengeafsnit i Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Brænder du for både ledelse og faglig udvikling? Vi søger en engageret og inspirerende oversygeplejerske til vores mave- og tarmkirurgiske sengeafsnit, der kan skabe et stærkt samarbejde omkring både drift og udvikling. 

 

Vi forestiller os 

Du har interesse for at sætte aftryk på den sygeplejefaglige ledelse, tør tænke nyt og anderledes og har villighed til at afprøve i praksis. For at lykkes, skal du vise mod og lyst til ledelse af en engageret og fagligt dygtig kollegagruppe i vores sengeafsnit. I praksis betyder det, at du har et solidt overblik og gode samarbejdsevner, som du skal kunne bringe i spil såvel i egen afdeling på tværs af fag, men også på tværs andre afdelinger og afsnit. 

 

Vi søger en oversygeplejerske som med involverende ledelsesstil søger de gode løsninger og bidrager til, at vi fortsat sikrer høj faglighed og sammenhængskraft på tværs af klinik og sengeafsnit. Du skal kunne stimulere og motivere til videreudvikling af sygeplejen i egen afdeling og bidrage til, at vi indgår som en stærk medspiller i den tværfaglige indsats.  

 

Som ny oversygeplejerske er det vigtigt for os, at du kan bidrage til at forme et godt læringsmiljø og skabe kompetenceudvikling for både de nye og erfarne sygeplejersker, så vi også fremover er en attraktiv afdeling at være i og træde ind i.  

 

Om os 

Med indflytningen i Gødstrup, har vi sammen fået os indrettet i nye og fantastiske rammer. 

Vi er en afdeling med en kultur præget af imødekommenhed og tillid til hinanden. Vi stræber efter høj faglighed og tror på, at vi ved at være åbne og nysgerrige i samarbejdet med hinanden, kan skabe de bedste forudsætninger for udvikling.  

 

Medarbejdergruppen er en god blanding af erfarne og nyansatte, med det til fælles, at vi brænder for den kirurgiske sygepleje. Arbejdsfællesskabet er kendetegnet af medansvar, både i den daglige drift og når vi skal løfte og udvikle såvel faglighed som arbejdsgange og samspil. Godt humør præger dagligdagen og vi holder os skarpe og engagerede i specialet med de indsatser og projekter, vi tror på bidrager med dynamik og de næste gode skridt. 

 

I løbet af 2025 vil der blive ansat endnu en oversygeplejerske i sengeafsnittet, således at I fremover vil have sideordnet ledelse. I vil have makkerskab med den ledende overlæge i sengeafsnittet samt en tilsvarende duoledelse i klinikken samt vores sekretariatsleder. I skal i tæt samarbejde bidrage til drift og udvikling af vores sengeafsnit og klinik, hvor vi har fokus på tværfaglighed og at skabe de bedste patientforløb. Vi forventer, at du kan bidrage til at arbejde innovativt og datadrevet, så vi i fællesskab kan omsætte strategiske målsætninger til handling.  

 

I sengeafsnittet er vi knap 50 sygeplejersker og et par social og sundhedsassistenter, som du indtil efteråret 2025 har direkte ledelse af. En andel af sygeplejerskerne har funktion i både sengeafsnit og klinikområdet, hvor personaleansvaret af denne flok vil være fordelt mellem dig og oversygeplejersken i klinikken.  

 

Vi har teambaseret pleje og vi tror på, at makkerskab sikrer mulighed for sparring, udvikling og høj faglighed. I forlængelse heraf, har vi en stor uddannelsesopgave af både social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Vi har i 2023 oprustet med et større fremmøde af diætister og terapeuter i afdelingen fordi vi tror på at den tværfaglige indsats og "sammen om opgaven" giver bedre kvalitet i plejen og behandlingen af vores patienter. 

 

Vi har faste koordinatorer i fremmøde i dagtid på hverdage og vi har støttefunktioner til ledelsen i form af kvalitetskoordinator, udviklingssygeplejerske og oplærings- og introduktionsansvarlig sygeplejerske samt nøglepersoner inden for relevante områder.  

 

Den helt rigtige profil 

Samlet set søger vi derfor en oversygeplejerske som 

  • Har klinisk erfaring, -gerne fra det mave- og tarmkirurgiske område 
  • Kan dokumentere resultater af ledelse i forandring 
  • Er erfaren ud i at arbejde på tværs af organisationen 

 

Desuden håber vi du kan sætte flueben ved at du 

  • Er beslutningsdygtig og kan sætte retning på de vigtige dagsordner 
  • Er god til at lytte og naturligt inddrager medarbejdere i beslutningsprocesser 
  • Naturligt tager teten og er tydelig i delegering og formidling 
  • Kan skabe overblik og nysgerrig spørger og undersøger  

Stillings- og funktionsbeskrivelse

 

Praktiske oplysninger 

Du kan læse mere om os på

https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/mave-tarmkirurgi/ 

eller få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Chefsygeplejerske Annette Nordstrøm på tlf. 30621238  

 

Ansættelsesfrist den 22.01.25

Ansættelse 01.04.25 eller efter aftale 

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt dokumentation for autorisation som sygeplejerske 

Vi gør opmærksom på, at der anvendes personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.  

 

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Der kan være tale om evt. casebesvarelse i forbindelse med samtalen. 

 

Ansættelsessamtaler vil finde sted primo uge 8 

 

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
    CONBAE@rm.dk
    +4521301947
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59150
  • Quick-nr.
    471833
  • Indrykningsdato
    14-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
    CONBAE@rm.dk
    +4521301947
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59150
  • Quick-nr.
    471833
  • Indrykningsdato
    14-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
29-01-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Retssexologisk Klinik søger leder

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
16-01-2025

Ansøgningsfrist
31-01-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske til Intensiv, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Ledende sygeplejerske

Opslået
06-12-2024

Ansøgningsfrist
19-01-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske søges ved Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
19-01-2025