Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Introduktionsstilling i Klinisk Biokemi ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt

En 1-årig introduktionsstilling (nr. 6008-08-60-i-01) i Klinisk Biokemi ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt, er ledig til besættelse den 1. maj 2025 eller efter aftale.

Klinisk Biokemi er et alsidigt laboratoriemedicinsk speciale, hvor der er brug for en bred biomedicinsk indsigt, gode samarbejdsevner, nysgerrighed og sans for tal og logistik.

Afdelingen er ansvarlig for blodprøvetagning og optagelse af EKG i ambulatoriet og sygehusets kliniske afdelinger, samt for at sikre tilgængelighed af de biokemiske analyser, der er nødvendige for at varetage en god, sikker og hurtig patientbehandling.


Vi tilbyder en hverdag med

  • Udvikling, undervisning og forskning  
  • Afveksling, med mulighed for fordybelse
  • Validering og kvalitetssikring af nye analyser   
  • Et godt arbejdsmiljø med engageret, tværfagligt samarbejde

Arbejdsopgaver
Under ansættelsen opnår du specialviden om den kliniske anvendelse af biokemiske analyser. Du vil bidrage afgørende til afdelingens funktion og udvikling, bl.a. når vi skal indføre nye evidensbaserede analyser i den kliniske hverdag.

Stillingen involverer lejlighedsvis dagvagt på hverdage kl. 8-15. Vagtarbejdet består overvejende i rådgivning af kolleger fra andre afdelinger om valg af specialanalyser og tolkning af analysesvar. Herudover vil du i løbet af din ansættelse i tiltagende grad blive involveret i at løse analysemæssige problemstillinger sammen med biokemikere og bioanalytikere. Derimod vil stillingen kun i begrænset omfang byde på direkte patientkontakt. Du vil opleve, at du hurtigt får ansvar for prioritering af egne opgaver.

Afdelingen prioriterer forskning, og de fleste læger vil som en del af deres individuelle uddannelsesplan blive involveret i forskningsprojekter, ofte i samarbejde med andre kliniske afdelinger på Sygehus Lillebælt.

Du vil, i de første tre måneder af din ansættelse, være tilknyttet laboratoriet på Vejle Sygehus. Derefter vil du, sammen med din hovedvejleder, udarbejde en individualiseret uddannelsesplan med mulighed for tværgående funktioner på Vejle og Kolding matriklerne.

Om afdelingen
Biokemi og Immunologi har laboratorier på matriklerne i Kolding og Vejle samt prøvetagningssted i Middelfart og Fredericia. Der er i alt ca. 240 ansatte, og afdelingen ledes af en cheflæge og en chefbioanalytiker.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige overlæge Eva Rabing Brix Petersen på tlf. 2199 3694 eller e-mail eva.rabing.brix.petersen@rsyd.dk eller uddannelseskoordinerende yngre læge Julia Runge Strøm Olsen på tlf.: 7940 6511 eller e-mail Julia.Runge.Strom.Olsen@rsyd.dk

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.


Din ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig, og opfordrer til at søge stillingen via nedenstående link.  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 efter aftale.

Ansøgningsfrist er den 15.02.2025

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
    Mette.Holst.Pedersen@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231316
  • Quick-nr.
    471933
  • Indrykningsdato
    15-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
    Mette.Holst.Pedersen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231316
  • Quick-nr.
    471933
  • Indrykningsdato
    15-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Introduktionsstilling - Klinisk Biokemi, Esbjerg Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Introduktionsstilling  |  Klinisk biokemi

Opslået
02-01-2025

Ansøgningsfrist
20-01-2025