Region Nordjylland

Kvisten

Højdedraget 5, 9530 Støvring

Pædagog eller social- og sundhedsassistent til Specialbørnehjemmet Kvisten i Støvring

Specialbørnehjemmet Kvisten, Højdedraget 5, Støvring søger en pædagog eller social- og sundhedsassistent til at arbejde med børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og sundhedsmæssige behov.

Om jobbet
Det er en fast stilling med gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen og tiltrædelse 15. februar 2025 eller snarest derefter. Stillingen er med skiftende arbejdstider i henholdsvis dag- og aftentimerne samt med weekendarbejde hver anden weekend. Natarbejde kan forekomme i forbindelse med ferieafvikling og sygdom.

Som pædagog eller social- og sundhedsassistent arbejder du med pædagogiske, sundhedsfaglige, plejemæssige og praktiske opgaver vedrørende børnene/de unge på afdelingen.

Pædagogerne og social- og sundhedsassistenterne på afdelingen har sammen med sygeplejerskerne det overordnede pædagogiske og sundhedsfaglige ansvar.

Herudover er der ansat social- og sundhedshjælpere samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere primært i nattevagter og weekendansættelser.

Om dig
  • Du har erfaring med at arbejde med børn og unge, der er på meget forskellige udviklingstrin, og du er nysgerrig på den sundhedsfaglige del af specialet fx medicin, inhalationer, forebyggende indsatser.
  • Du må meget gerne have erfaring med ICDP og neuropædagogik.
  • Du er nærværende i samspillet med børnene/de unge og ser relationen som det vigtigste fundament for udvikling.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og formår at omsætte pædagogikken til det enkelte barns/unges dagsform.
  • Du er en person som er synlig både fagligt og personligt.
  • Du er indstillet på at indgå i omsorgs-/plejefunktioner og praktiske arbejdsopgaver.
  • Du er fleksibel og parat til omstillinger vedr. opgaver i huset, arbejdstid og i organisationen.
  • Du kan indgå i konstruktivt samarbejde med forældre, samarbejdspartnere og andre faggrupper.
  • Du er ansvarsbevidst, har overblik og tør handle i en given situation.
  • Du har evne til selvstændigt at kunne formidle observationer på skrift i børnenes/de unges individuelle planer, statusbeskrivelser og i den daglige dokumentation.
  • Du har kørekort.
Vi tilbyder
  • Et grundigt introduktionsprogram og individuel oplæring hos det enkelte barn/unge.
  • Spændende udfordringer i en børnegruppe, der kræver høj grad af faglig indsigt og forståelse.
  • Aktiviteter med børnene/de unge i og uden for institutionen.
  • Vejledning/undervisning i emner, der er centrale i arbejdet med børnene fx Neuropædagogik, ICDP, kommunikation, medicinhåndtering, forflytning mm.
  • Supervision.
  • Ansvar og kompetence.
  • En erfaren personalegruppe med dygtige og engagerede kolleger.

Om os
Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgntilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år. Kvisten er et af Region Nordjyllands 4 specialbørnehjem beliggende i Støvring.

På Specialbørnehjemmene arbejder vi for at have børnene/de unge i centrum i hjemlige omgivelser.

Samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere er en væsentlig del af vores arbejde – vi arbejder alle hen mod det samme mål; at sikre barnet/den unge den optimale trivsel og tryghed.

Kvisten modtager børn og unge i alderen 0-23 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne med et særligt behov for sygepleje.

Børnene/de unge er alle svært fysisk handicappede. De er kørestolsbrugere med massivt behov for hjælp til alt. De fleste af børnene/de unge ernæres via sonde. Herudover har alle børnene sundhedsmæssige problematikker så som epilepsi, lunge- og hjerteproblemer.

Børnene/de unge er uden et verbalt sprog, og vi arbejder med alternativ og supplerende kommunikation, f.eks. Totalkommunikation og Tegn Til Tale.

Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i neuropædagogik og ICDP.

Kvisten er et helhedstilbud, hvor vi arbejder med aktiviteter på Kvisten, som tager udgangspunkt i børnenes/de unges dagsrytme samt børnenes/de unges aktuelle fysiske og psykiske tilstand og finder sted sammen med Kvistens eget personale. For skolesøgende børn og unge har vi et internt skoletilbud, der udbydes fra en lokal skole.

Kvisten tilbyder terminal pleje, hvor anden behandling må opgives på grund af dårlig og uhelbredelig almentilstand. Her får barnets/den unges velvære højeste prioritet, hvor der er særlig fokus på omsorg, lindring, pleje og en tæt kontakt til familien.

Kvisten er en del af det forstærkede samarbejde – et samarbejde mellem 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland med fokus på særligt specialiserede tilbud i Nordjylland, hvor formålet er at sikre, at regionens borgere altid har adgang til højt specialiserede tilbud.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til afdelingsleder Anne-Mette Farsinsen, tlf. 2280 2592 på hverdage mellem kl. 10.00 – 12.00.

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside specialbornehjem.rn.dk og Gør karriere (rn.dk)

Kom med indenfor i hverdagen på Specialbørnehjemmene på Facebook: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland og på Instagram: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland (@specialboernehjemmene)

Det praktiske
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionen og den forhandlingsberettigede organisation. I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Farsinsen
  • Adresse
    Højdedraget 5, 9530 Støvring
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-02-2025
  • Regionens jobnr.
    20422
  • Quick-nr.
    471942
  • Indrykningsdato
    16-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Højdedraget 5, 9530 Støvring
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Farsinsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-02-2025
  • Regionens jobnr.
    20422
  • Quick-nr.
    471942
  • Indrykningsdato
    16-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Social- og sundhedsassistent søges til afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted – palliation og neurorehabilitering

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Social- og sundhedsassistent

Opslået
31-01-2025

Ansøgningsfrist
20-02-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

2 fuldtidsstillinger som pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent til Tårnbo - Særforanstaltninger - Sødisbakke

Specialsektoren  |  Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent

Opslået
23-01-2025

Ansøgningsfrist
14-02-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Bostedet Kærvang søger Social- og Sundhedsassistenter

Specialsektoren  |  Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
Social- og sundhedsassistent

Opslået
07-01-2025

Ansøgningsfrist
09-02-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sterilcentralen, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
23-01-2025

Ansøgningsfrist
13-02-2025