Region Midtjylland

Ledelse Center for Planlagt Kirurgi - RSI

Falkevej, 1, 8600 Silkeborg

Speciallæge i anæstesiologi til Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Vi står over for en spændende udvidelse af Center for Planlagt Kirurgi og søger derfor en dedikeret overlæge/speciallæge i anæstesiologi til tiltrædelse snarest. 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at kombinere faglig udvikling med en sund balance mellem arbejde og privatliv. Som en del af vores team vil du arbejde i et dynamisk og innovativt miljø, hvor både høj patienttilfredshed og arbejdsglæde er i fokus. Vores afdeling er kendt for sin høje faglighed, sit stærke kollegiale samarbejde og effektive beslutningstagning, hvilket skaber et trygt og produktivt arbejdsmiljø.

Aktuelle stilling vil som udgangspunkt være en delestilling mellem Smerteklinikken og Anæstesiafdelingen. Men skulle du have interesse i en anden form for funktionssammensætning, skal du også være meget velkommen til at søge.

I Anæstesiafsnittet udfører vi et stort antal ortopædkirurgiske indgreb med fokus på ultralydsvejledt blokadeanlæggelse. Hvis du ikke allerede har erfaring med dette, tilbyder vi grundig oplæring. Der vil være mulighed for deltagelse i vagtberedskabet, hvor du vil være tilknyttet vores intensivafdeling. Desuden tilbydes du mulighed for præhospitalt arbejde på Akutlægebil Silkeborg, både i dagtidstjeneste og som konsulent aften/nat og i weekend/helligdage.

 

I Smerteklinikken vil opgaven være at bidrage til optimering af den medicinske smertebehandling hos patienter henvist til Ortopædkirurgisk operation, herunder nedtrapning af opioider, som er et særligt fokus punkt i CPK. Herudover vil du blive inddraget i Smerteklinikkens ”opioid nedtrapningsspor” og endelig forventer vi, at du kan bidrage til vidensdeling tværsektorielt med Almen Praksis i Region Midt. Det vil være en fordel med kendskab til vores PainCare funktion og at du vil være motiveret til at hjælpe andre afdelinger i Region Midt med udvikling af en lignende funktion.

Fleksibilitet og Balance
Vi tilbyder fleksible arbejdsdage med mulighed for at tilpasse arbejdet efter dine behov. Vores rulleskema kan justeres efter dine ønsker, så du kan opretholde en god balance mellem arbejde og privatliv.
Herudover tilbyder vi:

  • En spændende og udviklende hverdag i et dynamisk center 
  • Fokus på både faglig og personlig udvikling
  • Betydeligt forskningspotentiale grundet stort patientvolumen
  • Et godt kollegialt miljø med korte kommandoveje

Om Center for Planlagt Kirurgi (CPK)
Center for Planlagt Kirurgi er den største enhed for elektiv ortopædkirurgi i Region Midtjylland. Vores ledelse består af en tredelt ledelsesstruktur med en cheflæge i anæstesiologi, en cheflæge i ortopædkirurgi samt en chefsygeplejerske. Denne struktur sikrer en integreret og helhedsorienteret tilgang til patientforløbene.
Centret omfatter:

  • En operationsafdeling med 14 ortopædkirurgiske operationsstuer med mere end 4.600 årlige operationer med tilhørende sengeafsnit
  • En intensivafdeling med 4,5 senge, herunder 4 NISA-senge (Neuro Intensiv Step-down Afdeling)
  • En smerteklinik med cirka 300 ambulante i smerteklinikforløb, heraf en del i ”opioid nedtrapningsspor”
  • En døgndækket lægebil
  • En friklinik, der rummer både en øjenklinik, der udfører et stort antal øjenoperationer og en specialiseret søvnklinik, der udreder for obstruktiv søvnapnø
  • En aktiv forskningsenhed, der for nylig blev udnævnt som Universitetsklinik for interdisciplinære ortopædiske patientforløb (UCOP) i samarbejde med Aarhus Universitet

Vi søger:

  • Specialist i Anæstesiologi: Du er en erfaren anæstesiolog med relevant erfaring inden for ortopædisk anæstesi og samtidig har du erfaring og interesse i smertebehandling. 
  • Interesse for Ultralydsvejledte Blokader: Du har en interesse i at arbejde med ultralydsvejledte perifere nerveblokader.
  • Engagement i Arbejdsmiljøet: Du er indstillet på at bidrage aktivt til et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus.

På Anæstesiafdelingen er vi i øjeblikket 12 overlæger, 1 afdelingslæge og 2 yngre læger. Speciallæger ved afdelingen har som udgangspunkt tilstedeværelsesvagt.

Smerteklinik Silkeborg har Regionsfunktion til behandling af mennesker med kroniske komplekse smerter. Det er en tværfaglig enhed bestående af i alt 4 læger, 8 sygeplejersker, 2 psykologer, 2 fysioterapeuter, 2 socialrådgivere, 1 projektleder, 1 afsnitsleder og 3 sekretærer. Vi har et formaliseret samarbejde med Smerte-Hovedpine Klinikken på AUH.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen, herunder eventuel aftale om besøg på afdelingen, kan fås ved henvendelse til Konstitueret Cheflæge Vibeke Bladt på tlf. 24 43 53 74 eller Chefsygeplejerske Maria Brinck Krog på tlf. 24 62 15 63.

Dato for samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20. februar 2025.

Din ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 9. februar 2025 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Vibeke Bladt
    vibeblad@rm.dk
    +4524435374
  • Adresse
    Falkevej, 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    59205
  • Quick-nr.
    471986
  • Indrykningsdato
    16-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej, 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Vibeke Bladt
    vibeblad@rm.dk
    +4524435374
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    59205
  • Quick-nr.
    471986
  • Indrykningsdato
    16-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2025
På baggrund af dette job