RET Retspsykiatrisk Klinik
Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N
Retssexologisk Klinik søger leder
Ledende overlæge/ledende psykolog/ledende sygeplejerske/ledende socialrådgiver søges til Retssexologisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling Skejby.
Vi ønsker en leder, der brænder for ledelse, evt. har erfaring med ledelse, som samtidig har viden om, interesse for og erfaring med forskellige retninger indenfor psykoterapi.
Lederen skal sikre, at det høje faglige niveau til stadighed udvikles i et godt og dynamisk samarbejde i et trygt arbejdsmiljø.
Lederen skal varetage den daglige ledelse og faglige udvikling i klinikken, herunder personaleledelse, sikkerhed, kvalitetsudvikling og samarbejde – både internt og eksternt.
I Retssexologisk Klinik behandles imellem 90-120 patienter. Primært patienter som, i forbindelse med en betinget dom eller prøveløsladelse, har et vilkår om sexologisk/psykiatrisk behandling. Endvidere behandles patienter som er henvist hertil eller er selvhenvendere, og som er i risiko for eller begår sædelighedskriminalitet. Endelig er der en lille gruppe af patienter med dom til forvaring, som behandles med samtaler og kønsdriftdæmpende medicin.
Personalegruppen består af 2 overlæger (speciallæger i psykiatri), 2 psykologer, 1 sygeplejerske, 2 socialrådgivere, 1 sekretær og 1 deltidsansat fysioterapeut. Medarbejderne er veluddannede og videreuddanner sig til stadighed, ligesom der pågår en del supervision. Klinikken samarbejder med Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, med Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og med Herstedvester Fængsel i et landsdækkende netværk på området. I den forbindelse pågår fælles supervision (intervision). Der er møder i netværket mhp at sikre ensartethed og faglig udvikling.
Klinikkens leder og personale modtager regelmæssig supervision.
Lederen forventes, ligesom øvrige ansatte, at varetage selvstændig behandling af sexologiske patienter og vil have mulighed for at deltage i afdelingens øvrige opgaver, herunder mentalobservation, kvalitetsudvikling og forskning.
Lederen vil indgå i en dynamisk ledergruppe sammen med funktionsledelser for de 4 sengeafsnit, for de andre klinikker samt afdelingsledelsen.
Ledende overlæge/ledende psykolog/ledende sygeplejerske er en del af relevante faglige fora og deltager i universitetshospitalets uddannelse af studerende og yngre kolleger.
Lederen vil blive tilbudt den nødvendige ledelsesmæssige sparring, herunder ledelsessupervision samt få mulighed for at deltage i relevante lederkurser/uddannelse. Lederen har endvidere mulighed for løbende videreuddannelse fx psykoterapeutisk uddannelse, deltagelse i sexologiske konferencer og kurser i ind- og udland. Deltagelse i Retspsykiatrisk Interessegruppe mm.
Lederen ansættes på overenskomstmæssige vilkår med mulighed for forhandling om funktions- eller kvalifikationsløn efter principperne i Ny Løn.
En ledende overlæge vil indgå i fælles vagt på Aarhus Universitetshospital, Skejby.
For yderligere oplysninger kan ansøger kontakte cheflæge Trine Arngrim på tlf. nr. 2116 6596 eller e-mail: trinarng@rm.dk
Praktiske oplysninger
Du søger elektronisk via www.rm.dk.
Ansøgning og skema til bedømmelse af de lægefaglige kompetencer indsendes elektronisk og skal være os i hænde senest fredag den 31.01.2025.
Vi afholder samtaler torsdag den 06.02.2025.
Retspsykiatrisk Afdeling er en specialafdeling på Arhus Universitetshospital i Skejby med ca. 260 medarbejdere fordelt på 4 sengeafsnit og 3 klinikker.
Med baggrund i værdigrundlaget i Region Midtjylland er vores ambition en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere samt at stræbe efter et højt fagligt niveau og en kultur, der fremmer udvikling. Vi vægter gensidig tillid, fokus på patienternes ressourcer under hensyntagen til sikkerheden, og at man som medarbejder påtager sig et ansvar. Indsatsen i forhold til de enkelte patienter varetages af tværfaglige teams, som i fællesskab er ansvarlige for behandlingen.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Trine Arngrim
trarng@rm.dk
+4521166596 - Adresse
Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
59209 - Quick-nr.
471992 - Indrykningsdato
16-01-2025 -
Ansøgningsfrist
31-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Trine Arngrim
trarng@rm.dk
+4521166596 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
59209 - Quick-nr.
471992 - Indrykningsdato
16-01-2025 -
Ansøgningsfrist
31-01-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Overlæge til nyt behandlingstilbud OPUS til unge-voksne med første episode skizofreni/skizotypi - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge | PsykiatriOpslået
15-01-2025Ansøgningsfrist
04-02-2025 -
Er du speciallæge i psykiatri og har du lyst til at arbejde hos os i Klinik 1, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
06-02-2025 -
Speciallæge med interesse for psykoterapi søges til Psykiatriens Hus i Silkeborg
Regionspsykiatrien Midt | Falkevej 5, 8600 Silkeborg
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
03-01-2025Ansøgningsfrist
06-02-2025