Neurocenter Sengeafsnit 2 - RHN
Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Sygeplejerske søges til fast stilling på Neurocenter Sensomotorisk sengeafsnit 2 , Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Om stillingen
Sygeplejersker til højt specialiseret neurorehabilitering. Stillingen indebærer skiftende vagter primært dag/aften og weekender. Du skal regne med ca 10 vagter over 6 uger. Timetal 37 eller efter aftale.
Vi søger en sygeplejerske med:
- Stor erfaring med højtspeciliseret neurorehabilitering.
- Der hurtigt kan træde ind og selvstændigt varetage den neurorehabiliterende sygepleje og indtræde i det tætte tværfaglige samarbejde.
- Der kan indgå i et ofte krævende samarbejde med kriseramte pårørende
- Der er kreativ og iderig, når det gælder at nytænke den sygeplejefaglige tilgang til patientens komplekse fysiske og kognitive problemstillinger.
Vi tilbyder
- introduktion til afsnittets arbejdsgange
- Et meget engageret personale med højt fagligt niveau
- Et godt og støttende kollegialt miljø
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
Hammel Neurodecenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskader. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark. Vi har knap 110 behandlingspladser og er ca. 650 ansatte. Foruden behandlingspladserne rummer Hammel Neurocenter forskningsafdeling, udviklingsafdeling og uddannelsesafdeling.
Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.
Patienternes rehabilitering varetages af tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter. Teamene suppleres af læge, logopæd, diætist, socialrådgiver og neuropsykolog.
I Sensomotorisk klinik modtager vi patienter til specialiseret neurorehabilitering, hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade især er præget af svære føle- og sanseforstyrrelser, kognitive problematikker, dystoniske tilstande, pareser, afasi, neglekt, bevidsthedsforstyrrelser og synkeproblemer. De sygeplejefaglige fokusområder i specialet er varierende og omhandler blandt andet udredning og behandling af inkontinens og ernæring, pårørendearbejde samt opgaver i forbindelse med komplekse medicinske følgetilstande. Herudover er der mange pædagogiske udfordringer i forhold til patienternes kognitive problematikker, et område hvor fantasi og kreativitet er nøgleord, og hvor sygeplejersken arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper i teamet.
Sygeplejersken er en vigtig aktør i planlægningen af patientens rehabiliteringsforløb og i praksis betyder det deltagelse i den tværfaglige udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, neuropædagogiske strategier, scoringer mv. Alt sammen områder, som man gradvist introduceres til.
Sengeafsnit 2
Sengeafsnit 2 har 11 patienter, der alle har en erhvervet hjerneskade, hvor deres primære udfald er sensomotorisk. Arbejdet omkring patienterne er organiseret i teams. Teamet arbejder meget selvstændigt ift. at planlægge patientens neurorehabilitering. Afsnittet er kendetegnet ved en god blanding af unge og modne medarbejdere, nogle nyuddannede og andre med mange års erfaring. Kulturen i afsnittet er præget af engagement, dygtige medarbejdere og et meget velfungerende samarbejde.
Vi er et afsnit hvor vi vægter, at patienten er i fokus, og hvor der er mulighed for løbende at udvikle egne kompetencer
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Rikke Borge Rosenkilde på tlf. +4578419360.
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 28. januar 2025.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 26. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter -
Kontaktperson
Rikke Borge Rosenkilde
rikrosen@rm.dk
+4578419360 - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
59212 - Quick-nr.
471997 - Indrykningsdato
16-01-2025 -
Ansøgningsfrist
26-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Rikke Borge Rosenkilde
rikrosen@rm.dk
+4578419360 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
59212 - Quick-nr.
471997 - Indrykningsdato
16-01-2025 -
Ansøgningsfrist
26-01-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Klinisk sygeplejespecialist til Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
24-01-2025 -
2 sygeplejersker til ambulant afsnit, Team 2 for Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
16-01-2025Ansøgningsfrist
02-02-2025 -
Specialområde Autisme i Hinge søger sundhedsfaglig kollega
Socialområdet | Tingskrivervej 37A, 8620 Kjellerup
SygeplejerskeOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
20-01-2025 -
Er du sygeplejerske? Så kan du blive koordinator på Psykiatrisk Modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv Behandling!
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
15-01-2025Ansøgningsfrist
28-01-2025 -
Fertilitetsklinikken Skive søger sygeplejerske eller jordemoder
Regionshospitalet Skive | Resenvej 25, 7800 Skive
SygeplejerskeOpslået
06-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025