Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Anæstesisygeplejerske til OP Øst 1 - Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Så er det nu, du har mulighed for at blive en del af vores dejlige arbejdsplads!
Drømmer du om at blive en del af et spændende og udfordrende speciale, hvor samarbejdet omkring patienten er i centrum? Så er du måske den, vi leder efter!
Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, hvor vi værdsætter at dele vores erfaringer og viden med hinanden.
Vi søger en kollega, som
- kunne tænke sig at starte i en afdeling, hvor der prioriteres tid til grundig introduktion og oplæring
- trives med både akutte og elektive patienter
- har lyst til en uforudsigelig hverdag, hvor man bliver ved med at lære nyt
- har gode samarbejdsevner, og aktivt bidrager til et godt samarbejde, tvær- som monofagligt
- medvirker til at skabe et trygt og anerkendende miljø, hvor åben, ærlig dialog vægtes højt
- er fagligt engageret og tager medansvar for faglig udvikling og vidensdeling i afdelingen
- har patienterne i centrum, og er engageret i at bidrage til det gode patientforløb.
Om vores afdeling
Vi er en stor afdeling, som dagligt bedøver på syv operationsstuer, samt på to stuer på Kardiologisk Laboratorium.
Vores patienter er alle voksne, hovedsageligt i ASA gruppe 3 og 4, og anæstesien varetages derfor ofte i et tæt samarbejde mellem anæstesisygeplejerske og anæstesilæge. Et samarbejde som i høj grad bidrager til udvikling igennem faglig sparring.
Vi har desuden mange spændende interne som eksterne opgaver
- Kar-specialet: Operationer på centrale og perifere kar samt radiologiske procedurer
- Lunge-specialet: Operationer af tragtbryst, cancer kirurgi; esofagus- og lungecancer
- Hjerte-specialet: Der isættes hjerteklapper, laves CABG, hjertetransplantationer mm.
- Hjertesygdomme, Kardiologisk Laboratorium: Invasive behandlinger af forskellige arytmier
- PVK- og Mid-line anlægges ofte ultralydsvejledt - så det får alle lært
- Hjertestop og ABC-kald meget hyppigt
- Eksterne hjertestop fra hele Region Midt - de modtages på Hjertesygdomme, Kardiologisk Laboratorium
- DC-konverteringer, elektive og akutte
Vores operationsstuer er alle udstyret med PDM (Patient Data Management), nye anæstesiapparater og ultralydsskannere. Vi har fem faste serviceassistenter tilknyttet afdelingen, som medvirker til optimal lejring af patienterne og sikrer afhentning og aflevering af patienterne, så ventetid minimeres. De varetager også rengøringen af vores OP stuer.
Den daglige koordination og drift varetages af vores 4 koordinatorer i samarbejde med den lægelige OP-leder.
Vi er normeret til 25 anæstesisygeplejersker, 16 anæstesilæger, 37 operationssygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter. Vi har en oversygeplejerske for operationssygeplejersker og en oversygeplejerske for anæstesisygeplejersker, som i tæt samarbejde med den funktionsledende overlæge, varetager ledelsen af operationsgangen.
Vi kan tilbyde et SUPER godt kollegialt fællesskab, hvor vi
- virkeligt vil hinanden
- er opmærksomme og passer på hinanden
- hjælper hinanden med vagtbytte og lignende
- har ønskeplan, hvor der lægges mange kræfter i at imødekomme personlige hensyn
- har forskellig anciennitet og alder
- er fagligt nysgerrige og deler vores viden med hinanden
- prioriterer at deltage i sociale arrangementer sammen uden for arbejdstid.
Introduktion og oplæring
Alle nyansatte får tilknyttet en mentor.
Vi har tilrettelagt et fast introduktions- og oplæringsprogram, som varer minimum to måneder for erfarne anæstesisygeplejersker.
Er du nyuddannet anæstesisygeplejerske, tilbyder vi op til et års introduktion, hvor du får mulighed for at blive tryg, og lære specialet rigtigt godt at kende, før du slippes løs i vagter og de akutte funktioner.
Arbejdstider
Vores dagvagter er fra kl. 7.30 - 15/16/17, og der er ca. 2-3 vagter pr. måned. I hverdagene er vagten fra kl. 14.45 til 21.30 med efterfølgende rådighed fra vagtværelse. I weekenden er det 24 timers vagt. Når vi er fuldtallige, er der mulighed for fri-uge efter en weekendvagt. I hverdagene har vi desuden en rådighedsvagt, som møder kl. 10-17 med efterfølgende tilkald fra hjemmet til kl. 21.30.
I vagterne er vi to anæstesisygeplejersker til stede.
Yderligere oplysninger
Ønsker du flere informationer om stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Karina Lysdal på tlf. 2154 0287 eller mail: Karina.Lysdal@rm.dk. Du kan også kontakte vores koordinerende anæstesisygeplejersker Mette Bregendorf Rasmussen eller Tine Grambo Graversen på tlf. 7845 3179
Ansøgningsfrist: den 6. februar 2025. Ansættelsessamtaler: Afholdes den 20. februar 2025.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Karina Lysdal
Karina.Lysdal@rm.dk
2154 0287 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59140 - Quick-nr.
472028 - Indrykningsdato
17-01-2025 -
Ansøgningsfrist
06-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Karina Lysdal
Karina.Lysdal@rm.dk
2154 0287 - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59140 - Quick-nr.
472028 - Indrykningsdato
17-01-2025 -
Ansøgningsfrist
06-02-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Holmstrupgård søger 2 tilbudsledere pr. 1. april 2025
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
SygeplejerskeOpslået
14-01-2025Ansøgningsfrist
02-02-2025 -
Sygeplejersker søges til Intensiv Øst 3, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
24-01-2025 -
2 sygeplejersker til ambulant afsnit, Team 2 for Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
16-01-2025Ansøgningsfrist
02-02-2025 -
Hjerteafsnittet, afdelingen for Hjertesygdomme Regionshospitalet Viborg søger sygeplejersker
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
09-01-2025Ansøgningsfrist
26-01-2025 -
2 sygeplejersker i ambulant funktion søges fra 1. maj 2025 til Klinik for skolebørn Team 2 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
09-01-2025Ansøgningsfrist
03-03-2025