Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytiker/Sygeplejerske til Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk Fysiologisk afsnit på Nordsjællands Hospital i Hillerød

1-årigt vikariat med mulighed for forlængelse i vagt- og weekendfri stilling på 37 timer pr uge.

Klinisk Fysiologisk Afsnit er et spændende sted at arbejde

Vi er et lille, højt specialiseret og velfungerende afsnit under BDA, der beskæftiger 21 bioanalytikere/sygeplejersker, 8 læger, 1 fysiker og 3 lægesekretærer.

Afsnittet gennemfører årligt omkring 30.000 undersøgelser.

Vi udfører fysiologiske undersøgelser som lungefunktionsundersøgelse, distal blodtryksmåling og vippelejetest, samt en bred vifte af nuklearmedicinske undersøgelser herunder, PET-CT (FDG-/ rubidium 82), SPECT/CT, myocardieskintigrafi og forskellige former for nyreundersøgelser og ultralydsundersøgelser på både børn og voksne.

Tværfaglighed, samarbejde og vidensdeling vægtes meget højt på Klin. Fys.  Vi tager løbende del i spændende forskningsprojekter og medvirker til uddannelsen af nye bioanalytikere og radiografer.

Medarbejdergruppen er kendetegnet ved fleksibilitet og hjælpsomhed, både overfor patienter og kolleger. Vi er fælles om at nå i mål med dagens opgaver, sikre at patienterne får det bedst mulige undersøgelsesforløb og et positivt møde med sundhedsvæsnet. Vi har mange forskellige typer patienter og vi møder dem med medmenneskelighed, omsorg og faglighed.

En alsidig hverdag med patientkontakt

Hos os, vil du få en varieret hverdag med plads til faglig fordybelse, god tid til den enkelte patient og et virkelig godt internt samarbejde.

Vi har hver især minimum 4 undersøgelsestyper, vi veksler imellem – og som medarbejder har du stor indflydelse på, hvilke undersøgelser du gerne vil specialisere dig i. Der er ingen øvre begrænsning, og dermed vil du kontinuerligt kunne lære nye undersøgelser og udvide din viden og dine kompetencer.

Når du er faldet godt til i afdelingen og har dannet dig et indtryk af, hvordan dit arbejdsliv hos os ser ud, er der rig mulighed for at øge dit arbejdsområde, f.eks. ved at blive rumansvarlig/superbruger, klinisk vejleder eller på anden måde udvikle dine kompetencer og faglighed. Vi tilbyder en grundig sidemandsoplæring.

Vi prioriterer at hjælpe hinanden, vi er i løbende dialog, og du vil aldrig opleve at stå alene.

Tonen i afdelingen er præget af uhøjtidelig humor, gode grin og godt socialt fællesskab, - vi har pepsi-max i køleskabet og skub-op-is i fryseren. Vi holder ”5-faglige-minutter” under frokosten og deler viden og spændende cases.

På NOH tilbydes motion i arbejdstiden, og vi har en god kantine.

Du er god til mennesker

  • Du er uddannet bioanalytiker eller sygeplejerske med autorisation, gerne med erfaring indenfor specialet, -men det er ikke et krav.
  • Du har lyst til at arbejde i et speciale med stor patientkontakt
  • Du lægger vægt på høj faglighed
  • Du har gode samarbejdsevner og nyder at arbejde tværfagligt.

Ansættelsesvilkår og ansøgning:

Stillingen er et 1-årigt vikariat med mulighed for forlængelse med vagt- og weekendfrihed. Løn efter overenskomst med Danske Bioanalytikere/DSR og Region Hovedstaden.

Yderligere information:

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Mette Engel Lundgaard på telefon 4829 6393 eller koordinerende bioanalytiker Tine Juul Svensson 4829 7583.

Ansøgningsfristen er senest d. 1. marts 2025, der vil løbende blive holdt samtaler.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

Du kan evt. se mere på vores instagram profil her:

https://www.instagram.com/bda_noh?igsh=MWF6OGxnbDIxaHc4aQ==

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Engel Lundgaard
    mette.engel.lundgaard@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    17-03-2025
  • Regionens jobnr.
    260522
  • Quick-nr.
    472053
  • Indrykningsdato
    17-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mette Engel Lundgaard
    mette.engel.lundgaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    17-03-2025
  • Regionens jobnr.
    260522
  • Quick-nr.
    472053
  • Indrykningsdato
    17-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vagtfri stilling som specialist med interesse for lægemiddel- og misbrugsanalyser søges til spændende stilling på Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Bioanalytiker

Opslået
30-01-2025

Ansøgningsfrist
28-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forskningsbioanalytiker/laborant til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Bioanalytiker

Opslået
17-01-2025

Ansøgningsfrist
16-02-2025