Sankt Lukas Stiftelsen
Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
Sankt Lukas Hospice søger oversygeplejerske til ledelse og udvikling inden for den specialiserede palliation
Som oversygeplejerske hos os træder du ind i hjertet af den specialiserede palliation. Du bliver en del af et unikt arbejdsfællesskab, hvor kulturen er præget af omsorg og høj faglighed. Du bliver også en del af et ledelsesteam, der går foran som rollemodeller og leder med empati og tillid og derved sikrer det bedste arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
Organisationens store ambitioner for palliationen betyder blandt andet oprettelsen af et forskningscenter i palliation, og fremskredne planer om at bygge nye moderne rammer til hospice og udgående team. Når det står færdigt, vil det skabe en helt ny type hospicemiljø, hvor klinik, forskning og nye metoder går hånd i hånd.
Flad struktur og tæt sparring
Sankt Lukas Hospice er en del af Region Hovedstadens specialiserede palliative tilbud. Vores velansete hospice består af to afsnit med hver 12 senge og en udgående funktion med 47 patienter i eget hjem. Den daglige drift og personaleledelsesansvar for sygeplejersker, fysioterapeuter, lægesekretærer, socialrådgiver og psykolog kommer du til at dele med en anden oversygeplejerske. I vil have ledelsesansvar for hver jeres gruppe medarbejdere på tværs af hospice og udgående team. Da vi er i gang med en omorganisering, vil dine kompetencer og erfaringer også have indflydelse på den endelige medarbejderfordeling i de to områder.
Du kommer til at referere til hospicechefen, men vi arbejder ud fra en flad struktur, hvor vi anerkender og respekterer hinandens kompetencer. Du vil opleve at få god sparring i ledelsesteamet, og vi tager os tid både til det faglige og til at drage omsorg for hinanden. Herudover vil du have et tæt samarbejde med de fire sideordnede overlæger, kliniske sygeplejespecialist, præst samt oversygeplejersken i vores palliative enhed for børn og unge, Lukashuset.
Ledelse med empati og høj psykologisk tryghed
Du bliver, sammen med den anden oversygeplejerske, ansvarlig for den daglige ledelse, trivsel og udvikling. Herunder at sikre høj grad af psykologisk tryghed i hverdagen, så medarbejderne frit kan dele udfordringer og succeser og bringe deres kompetencer og erfaringer i spil, så vi på bedste måde løser vores kerneydelse.
Herudover bliver dine opgaver:
- At udvikle og fastholde tætte samarbejdsrelationer internt og eksternt med henblik på at højne den palliative indsats og det gode arbejdsmiljø.
- At rekruttere nye kompetente og engagerede medarbejdere, herunder sørge for gode målrettede introduktionsforløb.
- At afholde udviklende og effektive personalemøder samt at tilbyde medarbejderne regelmæssig supervision.
- Sammen med hospicechefen at være ansvarlig for effektiv strategisk økonomi- og ressourcestyring.
- At sikre gode tværfaglige kliniske konferencer i samarbejde med overlægerne.
Udvikling og samarbejde er en del af vores DNA
For at støtte vores medarbejdere har vi både fokus på lederudvikling, tæt ledersparring, struktureret supervision ved psykolog og ugentlig faglig refleksion ved klinisk sygeplejespecialist. Du vil derfor også selv løbende blive udviklet i din rolle som leder, så du ved, hvordan du bedst støtter og udvikler dine medarbejdere.
Vi behandler og lindrer patienter med komplekse palliationsbehov, der kræver en særlig tværfaglig indsats, og du vil derfor også få tæt samarbejde mellem alle faggrupper.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
- Du har ledererfaring, men det er ikke et krav, til gengæld skal du have lyst til at dygtiggøre dig som leder.
- Du har situationsfornemmelse og formår at give plads til det, der er svært for både patienter, pårørende og medarbejdere.
- Du har mod til at lede også i svære situationer og beslutninger.
- Du glædes og motiveres af at se dine medarbejdere trives og lykkes.
- Du er visionær og udviklingsorienteret, med blik for hvordan vi kan løfte kvaliteten af vores palliative pleje.
- Der er overensstemmelse mellem det du gør, og det du siger, så du selv udlever den adfærd, du ønsker andre skal have – ordentlig, anerkendende, respektfuld, omsorgsfuld, ansvarsfuld og tillidsskabende.
Krav til stillingen: Dansk autorisation som sygeplejerske
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsat svarende til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.
Ansættelse pr. 1. april 2025.
Ansøgning
Søg stilling her: Ansøgning
Ansøgningsfrist: 9. februar 2025, der vil blive afholdt samtaler 18. februar (første runde) og 25. februar (anden runde).
Har du spørgsmål til stillingen eller ønske om at få en funktionsbeskrivelsen tilsendt, er du velkommen til at kontakte hospicechef Signe Hørlück tlf.nr. 25228726 eller på mail siho@sanktlukas.dk
Fakta
- Arbejdssted
Sankt Lukas Hospice -
Kontaktperson
Signe Hørlück
siho@sanktlukas.dk
25228726 - Adresse
Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
143619 - Quick-nr.
472081 - Indrykningsdato
20-01-2025 -
Ansøgningsfrist
09-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sankt Lukas Hospice - Adresse
Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Signe Hørlück
siho@sanktlukas.dk
25228726 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
143619 - Quick-nr.
472081 - Indrykningsdato
20-01-2025 -
Ansøgningsfrist
09-02-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske til visionært døgnafsnit for unge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Ledende sygeplejerskeOpslået
16-01-2025Ansøgningsfrist
07-02-2025 -
Assisterende afsnitsleder til afsnit 801 på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Administrativ sygeplejerskeOpslået
14-01-2025Ansøgningsfrist
10-02-2025 -
Oversygeplejerske søges til velfungerende Børne- og Ungemodtagelsen, Herlev Hospital (GENOPSLAG)
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
20-02-2025 -
Assisterende oversygeplejerske til sengeafsnit 7074 i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet Blegdamsvej
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
24-01-2025Ansøgningsfrist
17-02-2025 -
Oversygeplejerske til anæstesiafsnittet på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
Ledende sygeplejerskeOpslået
03-01-2025Ansøgningsfrist
05-02-2025