Plastik- og Brystkirurgi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Lægesekretær/SAK søges ved Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Vi søger en barselsvikar fra den 1. april 2025 og et år frem, eventuelt med mulighed for forlængelse.
Er patientkontakt, tværfagligt samarbejde, hjemmearbejdsdag og gode kolleger noget for dig? - Så er det lige dig vi mangler til vores team.
Vi brænder for vores fag, og yder det bedste vi kan for vores patienter. Derfor er det en stor selvfølge, at du har det på samme måde og vægter faglighed højt. I afdelingen er sekretærerne tovholdere på mange opgaver.
Du vil blive en del af både Brystklinikken og Plastikkirurgisk klinik, hvor du skal varetage opgaver som indkomne henvisninger, patienttelefon, skrankefunktion, skrivning af journaler, booking af forundersøgelser og ambulante tider, registrering af cancer, forløbsmarkører mv. - og så alt det andet der kommer på dit bord fra mono- og tværfaglige kolleger. Opgaverne er i et rul, så din dagligdag bliver afvekslende.
Vi har til tider travlt, men vi har også tid og rum til fordybelse, så har du en god ide til f.eks. en arbejdsgang, er der også tid til at "nørde" i det.
Udover ovenstående er der også specialopgaver, som du kan byde ind på.
Fysisk kommer du til at sidde i både Brystklinik og Plastikklinik samt i vores fælles sekretariat sammen med andre kolleger. Vi vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv højt, og derfor er der mulighed for en hjemmearbejdsdag en gang i mellem, efter aftale med nærmeste kolleger og leder.
Hvad kan du forvente af os?
- Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode og løfter i flok ift. vores opgaver
- Vi lytter til hinanden og tager os af hinanden – også hvis du har en dårlig dag
- Vi er sjove og har en uformel tone - dette både internt i sekretærgruppen såvel som sammen med øvrige faggrupper
- Vi kan godt lide nye ideer og forslag til optimering.
Hvad forventer vi af dig?
- At du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator - et ufravigeligt krav
- At du har kendskab til EPJ
- Om du har erfaring med specialet, er ikke afgørende – vi står nemlig klar til at give dig en grundig oplæring
- Da du skal have kontakt til patienter og samarbejdspartnere i telefonen og i skranken – skal du være positiv, imødekommende og altid klar til at hjælpe
- Du skal kunne lide - og tåle - at blive afbrudt, da du som den gennemgående person i klinikkerne og får mange koordineringsopgaver
- Du skal sætte en ære i det tværfaglige samarbejde og se dig selv som en uundværlig del heraf.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende lægesekretær Ann Jakobsen på 2037 3875 eller vores tillidsrepræsentant Caroline Gjern Andersen på 7845 6871.
Vil du være en del af vores sekretærgruppe, så send en ansøgning afsted senest den 16. februar 2025 – vi afholder ansættelsessamtaler i uge 8, 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Ann Jakobsen
ann.jakobsen@rm.dk
3037 3875 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59232 - Quick-nr.
472100 - Indrykningsdato
20-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Ann Jakobsen
ann.jakobsen@rm.dk
3037 3875 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59232 - Quick-nr.
472100 - Indrykningsdato
20-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-02-2025