Region Nordjylland

Almenpsykiatri Syd: Læger

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Overlæge søges til Sengeafsnit S2 ved Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, Aalborg Universitetshospital

Vi søger en overlæge til Sengeafsnit S2, som er et specialiseret sengeafsnit for patienter i alderen 18-35 år, primært med psykoselidelse.

Om jobbet
Som overlæge vil du have en særlig vigtig opgave i form af ledelsesansvar for de faglige opgaver, som sengeafsnittet løfter. Denne opgave løser du i tæt samarbejde med behandlergruppen, ledende oversygeplejerske, KAK og UUU-sygeplejerske, hvor I også sammen har fokus på koordinering af daglig drift, samarbejde og arbejdsmiljø.
Endelig vil du få et særligt tæt samarbejde med de ledende overlæger i psykoseområdet, Sengeafsnit S1 og til de intensive sengeafsnit, samt de ambulante enheder, hvor patienterne typisk bliver fulgt.

Afdelingen har et ønske om at styrke forskning og uddannelsesmiljøet indenfor psykoselidelser, som du, skal tage aktiv del i. Desuden har hele afdelingen mange studerende, både præ- og postgraduat ift. alle faggrupper, hvor du forventes at ville indgå i aktiviteter og undervisning af medicinstuderende og læger. Endelig vil du naturligt få en vigtig plads i de mange forestående forandringer, som organisationen skal i gang med, herunder kommende udflytning til det nye universitetsbyggeri – Hospitalsbyen.

Om dig
Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri, og ønsker at arbejde i en spændende kombinationsstilling med både kliniske opgaver og uddannelsesaktiviteter. Du trives i et arbejdsfelt med mange mennesker, har gode kommunikationsevner og formår at strukturere din hverdag i forbindelse med de udviklingsmæssige aktiviteter – og så er du naturligvis en aktiv medspiller i en foranderlig hverdag.

Vi tilbyder
Almenpsykiatrisk Afdeling Syd er en stor afdeling med mange kollegaer, og vi inviterer dig ind i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor der er stort fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder efter regionens I-TOP værdier, og vægter det meget højt, at vi i vores arbejde har fokus på at se og møde patienterne dér, hvor de er, ved at sætte deres behov først og at gøre det, der virker for patienten. I Patientens Team arbejder vi på at sikre det tværsektorielle samarbejde i de sammenhængende patientforløb sammen med patienten og pårørende.
Stillingen er en fuldtidsstilling med vagtforpligtigelse.

Om os
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Desuden er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling

Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.

Psykoseområdet i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd omfatter to åbne sengeafsnit S1 og S2, Ambulatorium for Psykoser og – unge med skizofreni, og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Peter Uggerby på 30 57 82 09 eller peug@rn.dk

Du kan læse mere om Psykiatrien og afdelingen på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Det praktiske
Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, vi læser løbende ansøgninger og kalder til samtale. Sidste frist for ansøgning er d. 31. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt d. 4. februar 2025.

Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem.

Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Peter Uggerby
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20463
  • Quick-nr.
    472101
  • Indrykningsdato
    20-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Peter Uggerby
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20463
  • Quick-nr.
    472101
  • Indrykningsdato
    20-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2025
På baggrund af dette job