Region Sjælland
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring til indsats for tidlig opsporing af psykose - vagt-/og weekendfri. 37 timer om ugen
Hos TOP i Kompetencecenter for Debuterende Psykose i Roskilde søger vi endnu et medlem til vores team på 4 sygeplejersker. TOP arbejder dedikeret med tidlig opsporing af psykose i Region Sjælland, og vi brænder for den tidlige indsats, fordi vi ved, hvor stor en forskel det kan gøre. Vi er ofte det første møde med psykiatrien for vores brugere, og vi er meget optagede af at gøre det til en god oplevelse og har øje for den enkelte unge og deres netværk.
Kerneopgaverne i stillingen er:
- Screening for psykose hos mennesker mellem 15-65 via en åben telefon, hvor vedkommende selv eller netværk kan ringe ved mistanke om psykose
- Efterfølgende psykopatologisk, semistruktureret interview
- Udarbejdelse af grundige henvisninger med fokus på psykopatologi
- Telefonisk rådgivning
- Fremskudte funktioner med rådgivning og sparring i fx kommuner
- Formidling af tidlige tegn på psykose via især oplæg for fagfolk i regionen
En sygeplejerske fra TOP-teamet beskriver, hvad der bl.a. gør hende glad for jobbet:
”Vores samarbejdspartnere og de unge og pårørende er glade for at arbejde med os. De føler sig set og hørt og anerkendte. Og vi har mulighed for at reagere hurtigt og har tid til at gøre et ordentligt stykke arbejde.”
Vi er også en forskningsenhed, så der er mulighed for at deltage i forskningsprojekter.
Det har vi brug for:
En kollega, der har psykiatrisk erfaring, kan se mening i en kort og afgørende kontakt til borgere og netværk, kan bevare ro og overblik, kan arbejde selvstændigt og meget gerne bliver begejstret ved tanken om at arbejde med formidling af tidlige tegn på psykose og muligheder for hjælp.
Du har brug for et kørekort, da vi er en del ude på forskellige lokationer i regionen.
Det får du:
Du bliver en del af et team på fire sygeplejersker, der bruger hinanden meget i hverdagen. En af dine kolleger bliver din mentor til en start, så du får en tryg indføring i vores metoder og arbejde. Du får mulighed for at bringe dine faglige styrker og præferencer i spil på forskelligartede opgaver, og bliver en del af et tværfagligt hus, hvor vi går op i udvikling, psykologisk tryghed og hvor det er rart at komme på arbejde. Stillingen er vagt- og weekendfri.
Kompetencecenteret består ud over TOP-teamet af en ledende specialpsykolog, en specialpsykolog, en assisterende oversygeplejerske med særligt fokus på OPUS, en kommunikationskonsulent og en sekretær. Vi bor i vores eget lille, gule hus. Du kan læse mere om TOP og Kompetencecenteret her:
https://www.psykiatrienregsj.dk/raadgivning/top-tidlig-opsporing-af-psykose
Vi arbejder sammen på tværs af huset på forskellige projekter og har fokus på at udvikle os yderligere f.eks. via øget samarbejde både eksternt og internt i psykiatrien.
Vi glæder os til at høre, hvorfor du har lyst til at arbejde sammen med os, og hvad du gerne vil bidrage med.
Har du lyst til at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at ringe til Afsnitsleder specialpsykolog Marlene Buch Pedersen telefon 30508729 eller på TOP telefonen 47327900.
Vi lønner efter gældende overenskomst
Vi skal have din ansøgning senest 12/2 2025
Vi forventer at afholde samtaler den 18/2 2025
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Marlene Pedersen
mbpd@regionsjaelland.dk
30508729 - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
039843 - Quick-nr.
472124 - Indrykningsdato
21-01-2025 -
Ansøgningsfrist
12-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Marlene Pedersen
mbpd@regionsjaelland.dk
30508729 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
039843 - Quick-nr.
472124 - Indrykningsdato
21-01-2025 -
Ansøgningsfrist
12-02-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Er du psykiatrisk sygeplejerske og drømmer du om at arbejde i dagtid uden weekendvagter og med fri på helligdage hos Psykiatrisk Klinik i Maribo??
Psykiatrien | Kidnakken 12, 4930 Maribo
SygeplejerskeOpslået
16-01-2025Ansøgningsfrist
05-02-2025 -
Sygeplejerske søges til Distriktspsykiatrien i Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
15-01-2025Ansøgningsfrist
22-02-2025 -
Vi leder efter sygeplejersker, der vil være med til at åbne det nye sengeafsnit i den regionale afdeling for retspsykiatri (RAR), Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
15-01-2025Ansøgningsfrist
03-03-2025 -
Sygeplejerske til Kirurgisk/gynækologisk afdeling Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
14-01-2025Ansøgningsfrist
28-01-2025 -
Sygeplejerske til F-ACT team, Distriktspsykiatrien Ringsted
Psykiatrien | Nørregade 48A, 4100 Ringsted
SygeplejerskeOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
22-01-2025