Region Midtjylland

Akutafdelingen, læger

Sundvej 30, 8700 Horsens

Afdelingslæge til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Er du speciallæge i akutmedicin eller andet relevant speciale, og brænder du lige så meget for de akutte patientforløb som vi gør?  Så har vi måske en stilling til dig fra 1. april 2025.

Hvem leder vi efter? 

  • Vi leder efter en speciallæge i akutmedicin (eller andet relevant speciale), som har lyst til at være med til at forme fremtidens akutafdeling på Regionshospitalet Horsens og kontinuerligt understøtte afdelingens positive udvikling.
  • Vi søger en fagligt kompetent kollega med gode samarbejdsevner, som ønsker at være rollemodel og kulturskaber.
  • Vores nye afdelingslæge skal gerne trives i en til tider travl afdeling med klare arbejdsgange og højt patientflow
  • Endelig ønsker vi at ansætte en, som finder arbejdsglæde i både at lave gode patientforløb og i at bidrage til ambitiøs uddannelse af yngre læger.

Hvem er vi? 
Som indgangen for de fleste akutte patienter er Akutafdelingen på mange måder hjertet på Regionshospitalet Horsens. Vi har cirka 37.500 patientkontakter hvert år.

Vi modtager primært akutte patienter, der traditionelt visiteres akut til specialerne intern medicin, ortopædkirurgi og abdominalkirurgi. Dertil kommer de uvisiterede patienter, der dukker op fra gaden med alle tænkelige tilstande. 

Afdelingen er i en stadig positiv udvikling med ambition om fagligt at honorere målbeskrivelsen for akutmedicin. 

Hvad står vi for? 
Vi tror på og praktiserer stærkt teamwork på tværs af faggrupper og afdelinger, og hos os går humor og faglighed hånd i hånd. 

Vi kan tilbyde en attraktiv stilling i en veldrevet afdeling på et mindre hospital, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. I Akutafdelingen vil du opleve et positivt og psykologisk trygt arbejdsmiljø og fokus på tværfagligt samarbejde og kontinuerlig læring. 

Vi tilbyder
Som afdelingslæge i akutafdelingen får du:

  • En central rolle i udviklingen af det akutmedicinske speciale i et samarbejde med afdelingens øvrige lægelige kollegie.
  • Et solidt fagligt miljø og mulighed for at præge fremtidens patientforløb.
  • Tæt tværfagligt samarbejde og en stærk holdånd.
  • Mulighed for kompetenceudvikling og ansvar tilpasset dine interesser og erfaringer.
  • Tilknyttet en mentor og udarbejdet et individuelt tilpasset introduktionsforløb med udgangspunkt i dine kompetencer og tidligere erfaringer med det akutte arbejde.
  • Lejlighedsvis travle hverdage, hvor enkelte patientforløb, akutte kald og patientflow skal samtænkes i en tværfaglig taktisk ledelse af afdelingens samlede ressourcer. 

Er du interesseret og vil gerne vide noget mere?
Vi byder rigtig gerne på en kop kaffe og fortæller mere om, hvem vi er og hvad vi gerne vil. 

Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Lars Toft på tlf. 51531393/larsnise@rm.dk eller chefsygeplejerske Barbara V. B. Baden på tlf. 31264950/barbad@rm.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Ansøgningen
Ansøgningen kan struktureres omkring speciallægens 7 roller.

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag, elektronisk via nedenstående link.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Ansøgningsfrist: 16. februar 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. februar 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Lars Toft Nielsen
    larsnise@rm.dk
    51531393
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59247
  • Quick-nr.
    472137
  • Indrykningsdato
    21-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Lars Toft Nielsen
    larsnise@rm.dk
    51531393
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59247
  • Quick-nr.
    472137
  • Indrykningsdato
    21-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2025
På baggrund af dette job