Region Hovedstaden
Møntmestervej 17, 2400 København NV
Bliv sygeplejerske i den ambulante psykiatri i Københavns Nordvest kvarter
Vi søger to sygeplejersker, der brænder for at kunne danne relationer til patienterne. Måske søger du nye udfordringer? Måske vil du have bedre tid til patienten? Læs med her.
Vi er blevet opnormeret og søger derfor en sygeplejerske til vores ambulatorium, som vil være med til at kvalificere vores psykiatriske behandling til patienter med psykoselidelser og rusmiddelproblematikker.
Har du lyst til nye udfordringer og er du begejstret for at arbejde i et tværfagligt fællesskab? Vi stiller skarpt på dobbeltdiagnose og rusmiddelproblematikker i den næste periode og søger derfor en sygeplejerske som gerne har interesse inden for dette område.
Om stillingen
Du vil blive en del af et team bestående af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, recoverymentorer og psykologer. Du vil fungere som primærbehandler og kommer til at arbejde ud fra FACT-modellen. Kerneopgaven er at tilbyde et individuelt forløb med mulighed for intensiverede perioder, hvor tværfagligheden er særligt i fokus. Meget i primærbehandlerarbejdet er samtalebåret og relationsbaseret og her kommer din faglighed i spil. I samarbejde med patienten arbejder vi ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme, hvor vi modtager ekstern supervision hver anden uge. I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder også pårørende.
Hvordan ser en typisk dag ud?
I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. 6 patienter.
Det er forskelligt om de kommer ind til huset, du tager på hjemmebesøg, eller besøger dem, hvis de er indlagt. Det handler om hvad der giver mening for patienten.
Dine arbejdsopgaver:
Du planlægger størstedelen af dit arbejde selv, så det er en fordel at være struktureret. Dine arbejdsopgaver indeholder at:
- Være primærbehandler for ca. 35 patienter
- Afholde ambulante samtaler i huset, i patientens hjem eller der hvor det ellers giver mening
- Medicinadministration
- Dokumentation
- Undervise patienter, pårørende, studerende og muligvis kollegaer
Om os
Vi er et psykiatrisk ambulatorium på Møntmestervej bestående af 3 teams, som snart flytter til nye lækre lokaler på Lygten i Københavns Nordvestkvarter sammen med et andet psykiatrisk ambulatorium. Vi er et ambulant tilbud til patienter inden for F20-spektret og arbejder under FACT-modellen. Vi er fagligt ambitiøse og værdsætter en god hverdag med masser af humor og et godt sammenhold. Derudover prioriterer vi grundig og bred introduktion, som led i at klæde dig på til opgaven her ude.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske eller ergoterapeut og har erfaring inden for det psykiatriske speciale. Du motiveres af at gøre en forskel for vores patienter og du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du tager ansvar og er god til at strukturerer. Du har lyst til opkvalificering og udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid og ønsket tiltrædelsesdato er den 1. april 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Interesseret?
Ring til oversygeplejerske Kathrine Martina på tlf. 28348404 og få en uddybende og uforpligtende snak.
Ansøgningsfristen er den 14. februar og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. februar.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Psykiatrisk Center København
PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse.
Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med otte professorer og mere end 100 forskere.
PCK har i alt cirka 1300 medarbejdere, har årligt cirka 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.
PCK er det største center i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Rigshospitalsmatriklen, dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i ambulante enheder rundt omkring i optageområdet.
Læs mere på www.psykiatri-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Kathrine Martina - Adresse
Møntmestervej 17, 2400 København NV - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260585 - Quick-nr.
472212 - Indrykningsdato
22-01-2025 -
Ansøgningsfrist
14-02-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Møntmestervej 17, 2400 København NV -
Kontaktperson
Kathrine Martina - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260585 - Quick-nr.
472212 - Indrykningsdato
22-01-2025 -
Ansøgningsfrist
14-02-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Esther Amundsensvej 36 A, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
02-05-2025 -
Åbent psykiatrisk døgnafsnit i Helsingør søger en dygtig sygeplejerske som er klar på at blive, eller som allerede er klinisk sygeplejespecialist – Er det dig vi leder efter?
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Esrumvej 143, 3000 Helsingær
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
10-05-2025 -
Har du en kirurgisk sygeplejerske i maven? Så læs videre, for vi har en helt unik mulighed at tilbyde dig
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
24-03-2025Ansøgningsfrist
01-05-2025 -
Sygeplejersker til FAM - Fælles Akut Modtagelse, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
03-04-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025 -
Sygeplejerske søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025