Region Syddanmark
Kabbeltoft 25, 7100 Vejle
Kvalitets- og Forbedringskoordinator til Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt
Har du fokus på kvalitet og lyst til at forbedre daglig praksis med patienten i centrum? Trives du med at arbejde tæt på den daglige drift i et tværfagligt miljø, hvor samarbejdet med bioanalytikere, biokemikere, læger og molekylærbiologer er en naturlig del af hverdagen? Så kan det være netop dig, vi leder efter. Vi søger en kvalitets- og forbedringskoordinator pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Stillingen er en fast fuldtidsstilling uden vagt.
Om os
Biokemi og Immunologi på Sygehus Lillebælt er akkrediteret efter DS/EN ISO 15189:2022 (DANAK) og har et veludviklet kvalitetssystem. Afdelingen har laboratorier på matriklerne Kolding og Vejle samt prøvetagningssteder på Middelfart Nærhospital samt i Fredericia Sundhedshus. Vi prioriterer tæt samarbejde på tværs af faggrupper og matrikler og stræber mod excellence gennem udvikling og forbedring, hvor vi ønsker at gøre det bedre i morgen end i dag. Vores vigtigste mission er at sætte patienten først ved at sikre ’Rette resultat, til den rigtige patient, til rette tid’.
Om stillingen
Dit arbejde vil tage udgangspunkt i praksisnære problemstillinger, hvor din forbedringsindsats skal bidrage til konkrete resultater, som gør en forskel for både patienter og kolleger. Du vil være til stede på både Kolding og Vejle matriklerne og indgå i et tværfagligt miljø med en række faglige teams, hvor de forskellige faggrupper samarbejder om at styrke kvalitet og udvikling. Som afdeling prioriterer vi ordentlighed i det vi siger og gør, gennem gensidig respekt og tillid til omgivelserne.
Dine arbejdsopgaver
Dit fokus som kvalitets- og forbedringskoordinator vil være at fremme en forbedringskultur, der forankrer kvalitet og patientsikkerhed i alle aspekter af afdelingens opgaver
- understøtte ledere, bioanalytikere, biokemikere, molekylærbiologer og læger ved at facilitere processer, der identificerer, implementerer og fastholder forbedringer
- ansvar for Kvalitetshåndbogen samt vedligeholdelse af politikker og instrukser i InfoNet
- håndtere utilsigtede hændelser og afvigelser med fokus på læring og forbedring
- udføre dataudtræk og -behandling samt præsentere resultater og tendenser for ledelsen
- planlægge ekstern audit ved DANAK samt deltage i interne audits
- administrere InfoNet i samarbejde med afdelingens ledelsessupporter
- introducere nyansatte til kvalitetssystemet og undervise InfoNet redaktører
Din profil
Vi forestiller os, at du har en naturvidenskabelig akademisk baggrund med laboratorieerfaring, eller er bioanalytiker med en akademisk overbygning. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetssikring, laboratoriearbejde og analyseproduktion fra lignende afdelinger.
Vi lægger vægt på, at du:
- evner at skabe overblik og struktur i arbejdet
- har erfaring med dataudtræk og bearbejdning, og ser data som en vigtig del af forbedringsarbejdet
- trives med at være synlig og aktiv i laboratoriets daglige drift
- har faglig og personlig gennemslagskraft
- er god til tværfaglig kommunikation og kan skabe følgeskab
- handler proaktivt og inddrager medarbejdere i forbedringsarbejdet
- bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet
- har gode kommunikationsevner i både skrift og tale.
Du kan forvente
En afdeling, hvor nærhed til driften og tværfagligt samarbejde prioriteres højt. Engagerede og kompetente kolleger med fokus på trivsel. Vi tilbyder et udfordrende, travlt og meningsfuldt arbejdsmiljø, hvor din indsats er med til at gøre en forskel. Biokemi og Immunologi er en afdeling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi sørger for at give dig et introduktionsforløb, der sikrer en god opstart.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver din tilgang til kvalitets- og forbedringsarbejdet. Ansøgningen bedes vedlagt CV, eksamenspapirer og referencer, og sendes elektronisk senest fredag den 11. februar 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 9.
Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter indgået overenskomst med relevante fagforening.
Ønskes ydereligere information
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker, Nina Mogensen på tlf. 30 34 89 51 eller cheflæge, Jonna skov Madsen på tlf. 30 50 78 25 – samt at besøge vores hjemmesider ’Biokemi og Immunologi’ eller Sygehus Lillebælt.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt -
Kontaktperson
Maybrith Søgaard Klink
Maybrith.Soegaard.Klink@rsyd.dk - Adresse
Kabbeltoft 25, 7100 Vejle - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231400 - Quick-nr.
472221 - Indrykningsdato
22-01-2025 -
Ansøgningsfrist
11-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt - Adresse
Kabbeltoft 25, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Maybrith Søgaard Klink
Maybrith.Soegaard.Klink@rsyd.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231400 - Quick-nr.
472221 - Indrykningsdato
22-01-2025 -
Ansøgningsfrist
11-02-2025