Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme udvider og søger derfor engagerede projektsygeplejersker til Enhed for Forsøgsmedicin
Er du sygeplejerske med lyst til at arbejde med klinisk forskning og gøre en forskel for patienter med muskel- og nervesygdomme? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger dygtige og engagerede projektsygeplejersker til vores Enhed for Forsøgsmedicin (Clinical Trial Enhed). Enhed for Forsøgsmedicin er en del af Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme på Rigshospitalet. Vi arbejder med afprøvning af ny medicin til behandling af patienter med muskel- og nervesygdomme. Det er et spændende behandlingsområde i hastig udvikling og vækst, hvor vi er internationalt førende. Du vil blive en nøgleperson i teamet, der koordinerer og udfører kliniske studier (Clinical Trials).
Hvad tilbyder vi?
- Spændende og meningsfuldt arbejde: Du får en central rolle i gennemførelse af kliniske forsøg, der hjælper med at forbedre behandlinger for patienter med muskel- og nervesygdomme. Det er et meget givende arbejde i et fagligt ambitiøst miljø inden for et område i stor udvikling.
- Faglig udvikling og videreuddannelse: Vi prioriterer din kompetenceudvikling gennem kurser, konferencer og videreuddannelsesmuligheder. Du får en grundig introduktion og oplæring, der tilrettelægges efter dit behov.
- Fleksibilitet og balance: Du har indflydelse på egen arbejdstid og har fri i weekender og på helligdage. Vi tror på, at balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt.
- Medinddragelse og indflydelse: Du får mulighed for at sætte dit præg på stillingen og bidrage til udviklingen af enheden.
- Et vekslende arbejde: Arbejdet som Projektsygeplejerske er en god blanding af patientkontakt, koordinering, administrative og praktiske opgaver. Intet projekt er helt ens. Der er mulighed for udenlandsrejser i forbindelse med projektmøder.
- Et stærkt team og godt arbejdsmiljø: Du bliver en del af et engageret tværfagligt team med tæt samarbejde mellem sygeplejersker, fysioterapeuter, læger og forskere. Vi holder ugentlige møder, hvor sparring og koordinering er i fokus. Teamet dækker selv ved ferie og sygdom, og vi er back-up på hinandens projekter.
- Indsigt i forskning: Du får en god indsigt og praktisk erfaring med flere aspekter af den kliniske forskning og dets arbejdsgange
Dine ansvarsområder
- Koordinering og administration af kliniske forsøg, herunder rekruttering af patienter, behandling af patienter, og rapportering af data.
- Planlægning og udførelse af patientbesøg samt at udføre kliniske procedurer som blodprøver, PVK, EKG og indgivelse af forsøgsmedicin.
- Sikring af god klinisk praksis (GCP) og tæt samarbejde med læger og forskere.
- Deltage i møder vedrørende pågående forsøg.
Hvem er du?
Vi leder efter sygeplejersker, der
- har autorisation og gerne erfaring med klinisk forskning, projektarbejde eller GCP.
- er selvstændig, struktureret og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- er serviceminded, fleksibel og trives i en rolle, hvor du både har ansvar og indflydelse.
- er god til patientkontakt og trives med patienter.
- har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt.
- er IT-kyndig, gerne indenfor Outlook, SP, Microsoft, samt er lærenem da du vil skulle kunne navigere i mange IT-systemer.
- arbejder struktureret og har sans for overblik og detaljer.
Vigtigst af alt er det dog, at du har en positiv indstilling til arbejdsopgaverne, er løsningsorienteret, er ordentlig og grundig i dit arbejde samt er en god kollega og en teamplayer.
Kontakt os: Er du nysgerrig og vil vide mere? Kontakt leder af Enhed for Forsøgsmedicin, Nicolai Preisler på 3545 9473, eller projektsygeplejerske Anna Boss Søvang på 3545 6707.
Du kan også læse om afdelingen i vores årsberetning og følge os på Instagram: rh_hjerne_nervesygdomme
Ansøgningsfrist: 16. februar 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.
Der er en fast stilling og et 1-årigt barselsvikariat. Begge stillinger er til besættelse pr. 1 april 2025 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstid er 37 timer/uge eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden ligger fortrinsvis i dagtiden på hverdage, men der kan dog forekomme arbejdsopgaver der ligger udover, hvorfor fleksibilitet er påkrævet. Stillingerne er vagtfrie.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Nicolai rasmus Preisler
nicolai.rasmus.preisler@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260632 - Quick-nr.
472299 - Indrykningsdato
24-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Nicolai rasmus Preisler
nicolai.rasmus.preisler@regionh.dk - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260632 - Quick-nr.
472299 - Indrykningsdato
24-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-02-2025