Region Nordjylland

Diagnostisk Afdeling: Ledelse

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Ledende overlæge søges til Klinisk Biokemisk Afsnit, Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Trænger du til at prøve noget nyt, og vil du være ledende overlæge på et stort klinisk biokemisk afsnit placeret i den nordjyske muld?

Du har speciale i klinisk biokemi og har lyst til at være med til at udvikle det, vi selv synes, er Danmarks bedste laboratorium. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til spørgsmål og udvikling, faglig rådgivning og et fantastisk tværfagligt samarbejde.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Om jobbet:
Som ledende overlæge bliver du ansvarlig for den lægefaglige udvikling og rådgivning i relation til det klinisk biokemiske speciale, på Regions Hospitalet, der er to afsnit et på matriklen i Hjørring og et i Frederikshavn. Du vil indgå i et tæt samarbejde med den ledende overbioanalytiker som også er tværgående på de to matrikler, og I skal sammen varetage det daglige drifts- og udviklings-ansvar. Du vil få medansvar for laboratoriets faglige udvikling og kvalitetssikring af analyser primært indenfor fagområderne biokemi, immunkemi, hæmatologi og koagulation, PCR-diagnostik. Herudover skal du:
  • Yde lægefaglig rådgivning til de rekvirerende kliniske afsnit og de praktiserende læger.
  • Sikre den faglige udvikling af det biokemiske område i takt med ændrede krav og behov.
  • Varetage det lægefaglige ansvar i forhold til akkrediteringsarbejdet
  • Sikre, at afsnittet opretholder den nødvendige forskningsaktivitet.

Området er organiseret med en chef for Diagnostisk Afdeling. I Klinisk Biokemisk Afsnit består ledelsen af en ledende overlæge og en ledende overbioanalytiker. I Klinisk Biokemisk Afsnit er der yderligere en stab, som i tæt samarbejde med ledelsen er fagligt ansvarlige for hver deres fagområde. Som ledende overlæge vil du referere til chefen for Diagnostisk Afdeling.

Om dig
Du er er speciallæge i Klinisk Biokemi med lyst til ledelse, og du har sikkert erfaring indenfor klinisk biokemi, molekylærbiologiske og/eller massespektrometriske teknikker. Du kan se dig selv bidrage til samarbejdet på et velfungerende afsnit, hvor vi løser opgaverne i et tæt fagligt samspil. Vores grundlæggende værdier er Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme, og vi har en stærk tradition for, at vi lykkes bedst sammen. Som leder er du god til at kommunikere, er anerkendende og konstruktiv i dit samvær med andre. Du kan sætte retning og kan skabe det nødvendige følgeskab. Vi har brug for, at du hjælper os med at sætte udvikling på dagsordenen, og sammen med dine kollegaer spotter de områder, hvor forskning kan være med til at løfte behandlingen og diagnostikken.   

Vi tilbyder
En arbejdsplads hvor alle siger godmorgen og hvor de fleste kender hinanden – det betyder en arbejdsplads med nærhed og korte afstande til både hjælp og sparring. Du vil få et job med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og du arbejder som udgangspunkt i dagtid på hverdage. Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, inddragelse og udvikling – både fagligt og personligt. Vi lægger stor vægt på forskning, og du vil få mulighed for at involvere dig i forskellige projekter – alt efter interesse og muligheder.

Om Klinisk Biokemisk Afsnit
I Klinisk Biokemisk Afsnit er der ansat en ledende overlæge, en ledende overbioanalytiker, funktionsansvarlige bioanalytikere, bioanalytikerundervisere, bioanalytikere, laboranter, 
kemiker og sekretærer. I alt er der i afsnittet ansat ca. 65 medarbejdere.
Uddannelse prioriteres højt, både for de fastansatte og de uddannelsessøgende som kommer i afsnittet.
Klinisk Biokemisk Afsnit, Hjørring er døgnbemandet og der produceres ca. 7 mio. analyser årligt omfattende klassiske biokemiske analyser, misbrugs- og medikamentanalyser, serologi samt PCR baseret bakterie- og virus-diagnostik.
Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afsnit og områdets praktiserende læger. Vi er akkrediteret efter ISO15189 DANAK.

Afsnittet er specialiseret allergi, misbrugs- og medikamentanalyse og har regionsfunktionen inden for colorectal screening.

Om Regionshospital Nordjylland
Regionshospital Nordjylland betjener den nordlige del af regionen. Hospitalet er lokaliseret med et akut hospital i Hjørring, et elektivt hospital i Frederikshavn, og en neuro­ rehabiliteringsenhed i Brønderslev samt et gigt- og rygcenter i Skagen.

På Regionshospital Nordjylland, Hjørring modtages akutte patienter hele døgnet, inden for en bred vifte af medicinske, kardiologiske, kirurgiske og pædiatriske specialer.
I samtlige af specialerne er der ligeledes en stor ambulant aktivitet.
Klinisk Biokemisk Afsnit, Hjørring og Frederikshavn er en del af Diagnostisk Afdeling, som omfatter Klinisk Biokemisk Afsnit, Patologisk Institut, Billeddiagnostisk Afsnit, Hjørring og Billeddiagnostisk Afsnit, Frederikshavn


Hvis du vil vide mere
Chef for Diagnostisk Afdeling Tina Futtrup på 51 62 13 30.

Det praktiske
Ansøgning
”Kvalifikationer indenfor ”Speciallægens 7 roller” skal fremgå af ansøgningen”.

Ansøgningsfrist: d. 24. februar

Samtaler afholdes derefter.

Løn forhandles efter gældende overenskomst
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Tina Futtrup
    tif@rn.dk
    51621330
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    20482
  • Quick-nr.
    472320
  • Indrykningsdato
    27-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Tina Futtrup
    tif@rn.dk
    51621330
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    20482
  • Quick-nr.
    472320
  • Indrykningsdato
    27-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2025
På baggrund af dette job