Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Er du den kollega vi mangler? Vi søger timelønnede vikarer til et ikke fast timeantal på vores Retpsykiatriske sengeafsnit
Vores Retpsykiatriske sengeafsnit, SL9, SL11 og SL12 søger timelønnede vikarer
Erfaring med retspsykiatri ikke et krav, men vi ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring.
Du skal have følgende kompetencer:
• Mødestabil
• Lyst til det kliniske arbejde
• Interesse for psykiatri og lyst til at specialisere sig inden for det retspsykiatriske speciale
• Lyst til relationsarbejdet
• Lyst til at anvende dine kompetencer og holde dem vedlige
• Lyst til at videndele, således at vi alle kan lære, om netop dét du ved
• Kunne bidrage til arbejdsglæde og have humor
• Være en god kollega
Du kan have baggrund som f.eks. SSA, sygeplejerske, sygeplejestuderende (min. 4 semester) og pædagog. Kender du Sundhedsplatformen er det dejligt, ellers sørger vi for at du bliver certificeret. Ligeledes tilbyder vi psykofysisk træning jævnligt, således at du er klædt ordentligt på til opgaven.
Tidligere timelønnet fortæller om at være timelønnet: ”Som timelønnet på de retpsykiatriske sengeafsnit får du bred mulighed for at udvikle dine kompetencer, erfaring og/eller interesse inden for det retspsykiatriske speciale. Det kommer særlig til udtryk i relations arbejdet. Desuden vil du tage del i de praktiske opgaver som hører til på afdelingen. Endeligt bliver du en del af en arbejdsplads, som vægter arbejdsglæde højt og hvor der er plads til alle”.
Vores patienter er indlagt gennemsnitlig 5-6 år og det stiller krav til relationsarbejdet, men giver også personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende recoveryorienteret tilgang, hvor der er fokus på patientinddragelse, systematik og struktur. Da vi vægter relationen til vores patienter meget højt, har vi derfor også en anerkendende tilgang til misbrugsproblematikker og behandling. Vores tilgang har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau, hvilket vi er stolte af.
Retspsykiatrien.
Retspsykiatrien Region Sjælland består p.t. af 4 lukkede afsnit, snart 5, da vores nye afsnit SL12 åbner til maj. Sikringsafdelingen med 3 afsnit af 10 pladser, pr.1 februar 4 afsnit, samt et ambulatorium.
Patienterne kan være indlagt af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.
Ansættelse er betinget af, at der foreligger tilfredsstillende straffeattest og/eller børne attest.
Yderlige oplysninger
Ansøgningsfrist d.28/2 2025. Samtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerskerne på nedenstående telefonnumre.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Maibritt Vadstrup
mwha@regionsjaelland.dk
93566889 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
039928 - Quick-nr.
472340 - Indrykningsdato
27-01-2025 -
Ansøgningsfrist
28-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Maibritt Vadstrup
mwha@regionsjaelland.dk
93566889 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
039928 - Quick-nr.
472340 - Indrykningsdato
27-01-2025 -
Ansøgningsfrist
28-02-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Retspsykiatrisk afsnit for varetægtssurrogerede patienter SL10, søger timelønnede vikarer.
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-01-2025Ansøgningsfrist
23-02-2025 -
Timelønnede søges til intensivt sengeafsnit SL2, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-11-2024Ansøgningsfrist
31-03-2025