Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
Neuropsykolog søges til Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Vi søger en neuropsykolog til Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH) med funktion i Neurologisk Ambulatorium i Odense til en tidsbegrænset stilling.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april eller snarest muligt. Stillingen er foreløbig begrænset til 31. december 2027.
Vores afdeling
Neurologisk Afdeling varetager udredning, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en lang række højt specialiserede områder. Samtlige subspecialer inden for neurologien er repræsenteret i afdelingen og organiseret i velfungerende teams. Vi er beliggende på to matrikler, henholdsvis på OUH og på Svendborg Sygehus.
Neurologisk Afdeling er en stor afdeling med ca. 350 medarbejdere, omfattende læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, sekretærer, neuropsykologer og socialrådgiver.
Afdelingen har sengeafsnit på OUH med 25 senge. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 38 senge samt to semineurointensive senge. Vores ambulatorier består af tværfaglige teams inden for samtlige subspecialer.
Vores Neuropsykologiske Team
Neurologisk Afdeling har ansat i alt 6 neuropsykologer, heraf 2 ved Neurologisk Ambulatorium, 2 i Neurorehabiliteringen i Svendborg, 2 i Demensklinik Fyn. Afdelingen har derudover 2 psykologer i uddannelsesstilling til specialistuddannelsen i neuropsykologi. Neuropsykologerne indgår i monofaglige teams og referer ledelsesmæssigt til ledende overlæge i de respektive afsnit. Der sikres løbende kontakt mellem neuropsykologerne på tværs af afsnittene med gode muligheder for kollegial sparring og supervision. Der er desuden god kontakt til (neuro-)psykologer på andre hospitalsafsnit og neuropsykologer på andre arbejdspladser på Fyn, i Regionen og på landsplan via deltagelse i møder, konferencer og kurser.
Vores stilling
Som neuropsykolog ved vores ambulatorium modtager du henvisninger fra de neurologiske sengeafsnit og subspecialiserede klinikker til vurdering og udredning. De største patientgrupper omfatter stroke, multipel sklerose, neuroinfektioner og epilepsi. Patienterne er typisk selvhjulpne og har lette eller moderate kognitive problemer. Der er god kontakt til øvrige faggrupper.
Der er ansat to neuropsykologer i Neurologisk Ambulatorium i Odense. Arbejdsopgaverne omfatter:
- Visitation af henviste patienter
- Udarbejdelse af individuelt tilrettelagte neuropsykologiske undersøgelser
- Vurdering og rådgivning ved samtale
- Skriftlig og mundtlig formidling af undersøgelsesresultater og anbefalinger til patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
- Undervisning og supervision af egen og andre faggrupper
- Deltagelse i mulige forskningsprojekter
Ambulatoriets neuropsykologer forventes også at skulle varetage afklarende samtaler og terapeutiske forløb med patienter med funktionelle lidelser, specifikt psykogene non-epileptiske anfald (PNES) i et tæt samarbejde med Epilepsiklinikken.
Vi tilbyder
- Spændende og varierede arbejdsopgaver
- Gode muligheder for kollegial sparring, samt mulighed for intern og ekstern supervision
- Mulighed for videreuddannelse inden for specialet
- Fleksible arbejdsforhold
Vores forventninger og dine kvalifikationer:
- Du er autoriseret psykolog
- Du er gerne specialist eller har ønske om at uddanne dig til specialist i neuropsykologi
- Du har erfaring med neuropsykologisk undersøgelse
- Du vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt og har lyst til at dygtiggøre dig inden for den hospitalsbaserede neuropsykologi
- Du har erfaring med og lyst til at arbejde tværfagligt
- Du er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt
- Du har gode formidlingsevner, mundtligt og skriftligt
- Du har lyst til at være med til at præge det neuropsykologiske arbejde
- Du bidrager til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og til trivsel i afsnittet
- Du bidrager til at sikre en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
- Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen
Vi modtager også ansøgninger fra yngre psykologer med interesse for området.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 16. februar 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 8 og 9 2025.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om fuldtidsstilling 37 timer om ugen. Stillingen er foreløbig begrænset til 31. december 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Regionens Lønnings- og Takstnævn.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Helle Hvilsted Nielsen, telefon 23638796, mail: helle.hvilsted.nielsen@rsyd.dk, neuropsykolog Hans Holdgaard, telefon 29 17 15 43, mail: hans.per.holdgaard@rsyd.dk eller neuropsykolog Lisbeth Lodahl, telefon 24 61 31 96, mail: lisbeth.rosenlund.lodahl@rsyd.dk
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Jette Juul Jensen
jette.juul.jensen@rsyd.dk
3054 8337 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231443 - Quick-nr.
472365 - Indrykningsdato
27-01-2025 -
Ansøgningsfrist
14-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Jette Juul Jensen
jette.juul.jensen@rsyd.dk
3054 8337 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231443 - Quick-nr.
472365 - Indrykningsdato
27-01-2025 -
Ansøgningsfrist
14-02-2025