ADA Klinik for bipolar sygdom 2603
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Funktionsledende overlæge søges til Klinik for Bipolar Sygdom
Vi søger en ambitiøs funktionsledende overlæge til Klinik For Bipolar Sygdom pr. 01.04.2025.
Som ledende overlæge, skal du sammen med oversygeplejersken varetage den daglige ledelse af klinikken. I vil som makkerpar have til opgave at sikre strategisk planlægning, drift, personaleledelse samt understøtte udviklingen i klinikken.
Om Afdeling For Depression og Angst (ADA)
Afdeling for Depression og Angst har en meget aktiv forskningsafdeling, der bidrager til forskning af høj international standard. Vi lægger vægt på, at medarbejderne har mulighed for at indgå i forskningsprojekter, og der er derfor mulighed for delvis frikøb til forskning. Forskningsafdelingen har en velfungerende corefunktion, der er med til at kunne facilitere gennemførslen af forskningsprojekter.
Om klinik for Bipolar Sygdom (KB)
KB er en større ambulant enhed under ADA. Udredning og behandling er tværfaglig og foregår på hovedfunktions- (HF) såvel som på regionsfunktionsniveau (RF). KB rummer bl.a. Bipolar Team 1 og 2, som har samme udrednings- og behandlingsopgave i forhold til den bipolare målgruppe. Personalegruppen i de bipolare teams består af overlæger, afdelingslæger, specialpsykologer, psykologer, specialsygeplejersker og sygeplejersker samt en fysioterapeut og en socialrådgiver. Der er videre tilknyttet læger og psykologer i uddannelsesforløb.
Bipolar team 1 og 2 varetager udrednings- og behandlingsindsatsen i forhold til patienter med såvel nydiagnosticeret som prævalent bipolar lidelse. Der er et specialiseret behandlingstilbud (TIBIS) til patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, hvor der bl.a er fokus på systematisk udredning, herunder vurdering af differentialdiagnostik, comorbiditet (bl.a ADHD/ADD, angstlidelser og autisme), personlighedsmæssig og kognitiv funktion, samt sociale støttebehov. Behandlingsmæssigt er der tale om en kombineret medicinsk og psykologisk behandling, herunder gruppepsykoedukation. Til udvalgte patienter tilbydes desuden psykoterapi og kognitiv remediering, individuelt eller i gruppe. Ligeledes er der fokus på pårørendeinddragelse og særlig støtte til fastholdelse af unge i uddannelse og/eller på arbejdsmarkedet.
Rollen som funktionsledende overlæge
Som funktionsledende overlæge i Klinik for Bipolar Sygdom vil du blive leder af en gruppe på ca. 50 meget engagerede medarbejdere, der stiller store krav til egen indsats og derfor også til din ledelse. Du vil sammen med oversygeplejersken i klinikken, komme til at indgå i en velfungerende ledergruppe med tæt kontakt til afdelingsledelsen.
Vi forventer, at du som funktionsleder har en inddragende ledelsesstil, der formår at se og udnytte medarbejdernes faglighed. Det er væsentligt, at du som leder kan sikre synergi mellem klinikkens fagligheder og arbejdsgange – både internt og eksternt samt styrke løsningen af kerneopgaven og udvikle klinikkens faglige identitet i tæt samspil med oversygeplejersken, klinikkens teamkoordinatorer og øvrige medarbejdere.
Ønskede faglige kvalifikationer
- Speciallægeautorisation i psykiatri samt bred almenpsykiatrisk viden og erfaring.
- Interesse for og erfaring med ledelse.
- Erfaring med eller interesse for det affektive fagområde samt for udviklingsarbejde.
- Interesse for klinisk psykiatrisk forskning.
Ønskede personlige værdier og kvalifikationer
- Positivt menneske med klare holdninger.
- Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere.
- Evne til at understøtte faglig identitet og udvikling i personalegruppen med særligt fokus på lægegruppen.
- God til at samarbejde på alle niveauer.
- Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem sikker drift og dialogbaseret ledelse.
- Evne til at arbejde struktureret og tænke organisatorisk.
Vi tilbyder
- Mulighed for at præge retningen og videreudviklingen i en klinik med et stærkt tværfagligt miljø
- En dynamisk arbejdsplads, hvor vi profilerer os fagligt som en dynamisk samarbejdspartner til de somatiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital.
- Lederkolleger med godt sammenhold og et tæt samarbejde med Afdelingsledelsen.
- Mulighed for relevant faglig videreudvikling.
Stillingen ønskes besat pr. 01.04.2025 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d.12.02.2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Farahna Harees (pernhare@rm.dk / 2325 8288)
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Farahna Harees
pernhare@rm.dk
23258288 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59323 - Quick-nr.
472371 - Indrykningsdato
28-01-2025 -
Ansøgningsfrist
12-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Farahna Harees
pernhare@rm.dk
23258288 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59323 - Quick-nr.
472371 - Indrykningsdato
28-01-2025 -
Ansøgningsfrist
12-02-2025