Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C

Vil du være med til at tegne fremtiden for Kirurgisk Afdeling på OUH?

Ambitiøs og visionær chefsygeplejerske til Kirurgisk Afdeling  

Er du en tydelig og ambitiøs sygeplejefaglig leder, der kan skabe resultater i samarbejde med patienter, cheflæge, medarbejdere, interne og eksterne kolleger og direktion? Og vil du være med til at udvikle Kirurgisk Afdeling frem mod det nye OUH? Så er du den person, vi søger.

Lidt om afdelingen

Kirurgisk Afdeling er blandt de største specialiserede kirurgiske afdelinger i Danmark, og vi varetager højt specialiseret pleje, udredning og behandling af patienter primært fra Region Syddanmark. Afdelingen huser flere højt specialiserede funktioner samt et aktivt forsknings- og udviklingsmiljø, som er kendetegnende for os.

Kirurgisk Afdeling har funktioner i Odense og Svendborg samt en større skopifunktion i Nyborg og er organiseret i tre sengeafsnit, omfattende ambulante og dagkirurgiske funktioner på alle matrikler og store operationsafsnit i både Odense og Svendborg. Der er et tæt samarbejde med de anæstesiologiske afdelinger i Odense og Svendborg og OUH’s to FAM-afdelinger.

Hvad får du i stillingen?
Vi er en stor afdeling i markant vækst – både på det kliniske og forskningsmæssige område, så du vil møde en dynamisk afdeling med fart på. Der er ikke langt fra tanke til handling, og et engageret personale arbejder aktivt med i diverse forandrings- og forbedringsprocesser.

Afdelingen har en åben og lyttende lederstil – både i forhold til patienter, pårørende og medarbejdere. Medarbejderne høres igennem et aktivt samarbejde, hvor MED-udvalg og arbejdsmiljøorganisationen er helt centrale medspillere.

Forberedelserne forud for flytning til det nye OUH og ombygning af Svendborg Sygehus til specialsygehus fylder meget i ledelsesdagsordenen og i samarbejdet med funktionsledere og medarbejdere. Forandringsprocesserne med tilpasning til de nye rammer er i fuld gang, og du får en unik opgave i at deltage og påvirke afdelingens udvikling frem mod ibrugtagning af de nye rammer. Læs mere om stillingen og OUH i den uddybende stillingsbeskrivelse og få en fornemmelse af kulturen i afdelingen på de sociale medier – LinkedIn  og  Facebook .

Om sygeplejeopgaverne
Vi sætter en ære i at favne både komplekse, varierede og fagligt udfordrende sygeplejeopgaver, der dagligt sætter alle facetter af sygeplejefaget i spil. Ved hjælp af kliniske sygeplejespecialister og udviklingssygeplejersker styres den sygeplejefaglige udvikling i samarbejde med oversygeplejerskerne.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, plejepersonale, terapeuter og sekretærer er tæt og værdsat.

Udvikling hen imod mere behandling i patienternes nærmiljø og hjem har et stadigt større fokus på OUH, og du får mulighed for at være med til at præge udviklingen i et tæt tværsektorielt samarbejde med kommuner og praktiserende læger.

Din baggrund
Vi søger en chefsygeplejerske med solid erfaring som leder på chefniveau, der har relevant lederuddannelse på master- eller kandidatniveau eller ønske om at erhverve det. Herudover er det vigtigt, at du:

  • Prioriterer at skabe relationer og samarbejder og kommunikerer åbent og anerkendende med personale, patienter og samarbejdspartnere
  • Er en synlig og tilgængelig leder, der tydeligt forstår at kommunikere visioner og har fokus på at inddrage personalet i at udvikle afdelingen frem mod målene
  • Prioriterer det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø og gerne står i spidsen for at fremme det
  • Har økonomiforståelse og kan forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer. Du er også bekendt med at styre personaleressourcer gennem blandt andet fremmødeplaner
  • Besidder stærke sygeplejefaglige kompetencer og har et strategisk blik for at udvikle sygeplejen i en stor kirurgisk afdeling

Den Syddanske Forbedringsmodel er vores redskab til at styre forbedringer og forandringsprocesser. Du har et kendskab til forbedringsarbejde og har mod på at arbejde med redskaberne i forbedringsmodellen.

Du er ventet og velkommen
Som ny chefsygeplejerske på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere i ”Ventet og velkommen”. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx mulighed for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociael og kulturelle integration i organisationen OUH.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk via Talent Recruiter. Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. og 11. marts for hhv. første og anden samtalerunde. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Lederforeningen i DSR.

Tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at besvare en case og en personlighedstest, og vi indhenter referencer efter aftale.

Kontakt os
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Cheflæge, Kirurgisk Afdeling, Claus Christian Vinther. Telefon: 28 15 15 48
  • Lægelig direktør, OUH, Michael Dall. Telefon: 28 73 22 34
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Claus Chr. Vinther
    claus.vinther@rsyd.dk
    28 15 15 48
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231479
  • Quick-nr.
    472523
  • Indrykningsdato
    30-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Claus Chr. Vinther
    claus.vinther@rsyd.dk
    28 15 15 48
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231479
  • Quick-nr.
    472523
  • Indrykningsdato
    30-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

GENOPSLAG: Vil du sætte dit præg på fremtiden for Reumatologisk og Endokrinologisk Afdeling? Chefsygeplejerske til OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
Chefsygeplejerske

Opslået
05-02-2025

Ansøgningsfrist
23-03-2025