Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Speciallæge i abdominal radiologi SUH Køge

Er du erfaren abdominalradiolog, eller interesseret i at subspecialisere dig i abdominalradiologi, så kom til Køge og vær en del af et dynamisk abdominalteam med engagement og høj faglighed.

På vores afsnit her på SUH Køge er vi lige nu seks overlæger, tre afdelingslæger samt 4-5 hoveduddannelseslæger og en introlæge, fordelt på vores tre teams; abdominal, MSK og PET. Vi vil dog gerne være flere speciallæger.

Vores abdominalteam varetager kirurgiske og intensiv konferencer, samt MDT konferencer indenfor IBD og CRC. Vi har en spændende og varieret arbejdsdag med mange udfordrende abdominalradiologiske problemstillinger, akutte, kræftpakker og kontroller. Vi arbejder med alle modaliteter; MR, CT, UL og gennemlysning.

Vi prøver at være fleksible under hensyntagen til varetagelse af de daglige funktioner. Vi værner om vores høje faglighed, holder os opdateret og bruger hinanden dagligt til faglig sparring. Vi har et godt samarbejde, både internt og eksternt, og vi har fokus på at bevare vores gode arbejdsmiljø. Vi følger med i udviklingen og er lydhør for nye initiativer. En vigtig del af vores arbejde er supervision af vores uddannelseslæger.

Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Roskilde, der arbejder med thorax-, onko-, uro- og gynækologisk radiologi. Så hvis du er interesseret i en kombinationsstilling, vil det være en mulighed.

Vores vagtlag består af uddannelseslæger, yngre speciallæger og et par enkelte overlæger. Det er en to-delt tilstedeværelsesvagt udgående fra Køge matriklen.

Vores RIS/PACS bliver fælles for hele Region Sjælland i slutningen af året.

Billeddiagnostisk afdeling består, siden januar 2022, af 6 enheder beliggende rundt om i Region Sjælland. Du vil blive ansat og arbejde i Køge, men der vil være tæt samarbejde med de øvrige enheder.

I Køge er vi omkring 100 ansatte. Vi har 3 MR scannere, 3 CT scannere, 3 UL skannere og 4 konventionelle rum.

Du skal være/eller snart blive speciallæge i radiologi.

Håber ovenstående har vagt interesse. Send endelig en ansøgning, senest 2. marts 2025. Ansættelsesstart 1. maj 2025 eller efter aftale.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Dorte Pedersen
    dlp@regionsjaelland.dk
    93567540
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    040048
  • Quick-nr.
    472530
  • Indrykningsdato
    30-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Dorte Pedersen
    dlp@regionsjaelland.dk
    93567540
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    040048
  • Quick-nr.
    472530
  • Indrykningsdato
    30-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

2 overlæger søges til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Næstved afsnit.

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Læge & Overlæge  |  Radiologi

Opslået
03-02-2025

Ansøgningsfrist
03-03-2025