Almenpsykiatri Syd: Læger
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Speciallæge søges til Ambulatorium for personlighedspsykiatri, angst, ADHD, Almenpsykiatrisk Afdeling Syd, Aalborg Universitetshospital pr 1.4.25 eller efter aftale
Om ansættelsenAmbulatorium for personlighedspsykiatri, angst og ADHD udgøres af flere subspecialiserede ambulante enheder ved Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien. Området beskæftiger sig bl.a. med udredning- og behandling af personlighedsforstyrrelser, angst, OCD, tjenesterelateret PTSD og ADHD på både hoved- og regionsfunktionsniveau.
Området består af en tværfaglig personalegruppe med ledende overlæge, ambulatorieleder, overlæger, specialpsykologer, psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker samt sekretærer. Derudover er løbende tilknyttet læger under uddannelse.
Afsnitsledelsen i området består af en ledende overlæge og en ambulatorieleder.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd er del af Aalborg Universitetshospital og står sammen med somatikken overfor snarlig udflytning til det nye universitetshospital – Hospitalsbyen. Undervisning af medicinstuderende er derfor også integreret i de øvrige aktiviteter i afdelingen.
I afdelingen er der ansat klinisk professor og flere lektorer, og der er tæt samarbejde med Enhed for Psykiatrisk Forskning.
Om dig
Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri og har bred klinisk erfaring med ambulant arbejde. Du har både interesse for- og fagligt kendskab til området. Du får mulighed for at arbejde med psykoterapi, hvis det har din interesse, ligesom du kan deltage i eventuelle kommende forskningsprojekter. Du er indstillet på tværfaglighed og at indgå i de lægelige opgaver, som varetagelse af den psykofarmakologiske- og somatiske del af behandlingen samt administrative patientrelaterede opgaver. Du har endvidere undervisningskompetencer og erfaring med undervisning af medicinstuderende, kollegaer, patienter og pårørende samt andre samarbejdspartnere.
Du trives i et dynamisk arbejdsfelt med mange kollegaer, har gode kommunikative evner og formår at strukturere din hverdag i forbindelse med de udviklingsmæssige aktiviteter – og så er du naturligvis en aktiv medspiller i en foranderlig hverdag.
Vi tilbyder
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd er en stor afdeling med mange kollegaer, og vi inviterer dig ind i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor der er stort fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder efter regionens i-TOP værdier, og vægter det meget højt, at vi i vores arbejde har fokus på at se og møde patienterne dér, hvor de er, ved at sætte deres behov først og at gøre det, der virker for patienten. I Patientens Team arbejder vi på at sikre det tværsektorielle samarbejde i de sammenhængende patientforløb sammen med patienten og pårørende.
Stillingen er en fuldtidsstilling med vagtforpligtigelse.
Om os
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd omfatter fire områder med åbne- og intensive sengeafsnit, en regionalt dækkende psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingsledelsen og områderne for Affektive lidelser, Angst og Personlighedspsykiatri samt Akut og Intensiv psykiatri er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens området for Psykose har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. Ved udflytning til Hospitalsbyen oprettes et samlet Ambulatoriehus på Brandevej.
Vores optageområde er Aalborg-, Rebild-, Vesthimmerland- og Mariagerfjord Kommune for patienter på hovedfunktionsniveau og derudover hele Region Nordjylland for patienter, der følges på regionsfunktionsniveau.
Vil du vide mere
Ønsker du yderligere information om stillingen, herunder information om mere detaljeret funktionsbeskrivelse, er du velkommen til at kontakte cheflæge Peter Uggerby eller ledende overlæge Jannie Nørnberg Nielsen.
Du kan læse mere om Psykiatrien og vores afdeling på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse: 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: mandag d.10.3.2025
Samtaler forventes afholdt: tirsdag d. 25.3.2025
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffe- og børneattest.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job”-knappen og udfylde formularen.
Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle andre bilag, herunder publikationsliste.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Ansatte må ikke ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Jannie Nørnberg Nielsen
97643634 - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
20511 - Quick-nr.
472532 - Indrykningsdato
30-01-2025 -
Ansøgningsfrist
10-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Jannie Nørnberg Nielsen
97643634 - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
20511 - Quick-nr.
472532 - Indrykningsdato
30-01-2025 -
Ansøgningsfrist
10-03-2025