Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Sygeplejerske med koordinerende funktion i Opvågningsafsnittet, Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge

Bliv vores nye sygeplejerske med koordinerende funktion i opvågningsafsnittet.

Er du klar til at tage en vigtig rolle i et team, hvor det handler om at være der for patienterne – præcis når de har brug for det? Kan du holde overblikket i en afdeling, hvor hver dag (og nat!) bringer nye udfordringer? Så læs med her – vi har jobbet til dig, der søger mening, tempo og ansvar!

Om os

Vi er et dynamisk og specialiseret opvågningsafsnit, hvor vi observerer og behandler patienterne efter operationer og indgreb.  Her går faglighed og omsorg hånd i hånd, og ingen dage (eller nætter) er ens.

Vi tror på, at det bedste samarbejde starter med en god stemning – og vi vægter højt, at der er plads til både humor og faglig sparring. Nu søger vi en sygeplejerske med koordinerende funktion, der har mod på at være med til at sætte retningen og skabe flow i afsnittet.

Om jobbet

Som sygeplejerske med koordinerende funktion spiller du en central rolle i vores afsnit. Du kombinerer patientpleje med koordinatorfunktionen, hvilket giver dig en unik mulighed for både at være tæt på patienterne og samtidig bevare overblikket over det samlede forløb. Det indebærer blandt andet at du:

  • Deler koordinatorfunktionen med tre andre dygtige kolleger.
  • Har dage dedikeret som koordinator og møder fra kl. 09-17.  Andre dage indgår du i patientplejen, deltager i vagtdækningen og har weekendvagt hver 4. eller 6. uge. Vores mødetider i hverdagene er enten; 07-15, 08-16, 10-18, 12-20 15-23 eller 23-07.30.
  •  Sikrer et godt flow i afsnittet ved at koordinere ressourcerne og prioritere opgaverne.
  •  Fungerer som støtte og sparringspartner for kolleger, kursister eller studerende.
  • Bidrager aktivt til pleje og behandling, så du bevarer nærheden til patienterne og afsnittes kerneopgave.

Om dig

Du er sygeplejerske med solid erfaring fra et opvågnings-, anæstesi- eller intensivafsnit – eller måske har du bare et brændende ønske om at specialisere dig i netop dette felt. Derudover:

  • Er du skarp til at skabe struktur i en omskiftelig hverdag.
  • Har du et stort overblik og kan holde mange bolde i luften samtidig.
  • Er du god til at samarbejde og kommunikere tværfagligt.
  • Tager du ansvar og sikrer optimal anvendelse af afsnittets kompetencer og ressourcer i den daglige drift og trives med at gå forrest.
  • Er du ikke bange for skæve vagter – vi skal være der, når patienterne har brug for os, også i weekender og på helligdage.

Det praktiske

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du aldrig står alene, og hvor du har indflydelse på din vagtplan. Du får selvfølgelig grundig oplæring og løbende mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Stillingen er på 37 timer ugentlig.

I efteråret 2027 forventes det, at vi er klar til at flytte til nybygget afsnit i det nye SUH, og i mellemliggende tid skal vi forberede os så meget vi kan på at udvikle det perioperative område.

Vil du vide mere? Besøge vores afsnit?  så kontakt oversygeplejerske Heidi Madsen på tlf. 47326482 eller send en mail på hmma@regionsjaelland.dk 

Er du klar til at tage udfordringen op? Så send os din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi er klar – er du?

Ansøgningsfrist fredag d. 21/2 2025 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 25/2 2025 fra kl. 09.00.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Gitte Lübcke
    glb@regionsjaelland.dk
    47326304
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    040057
  • Quick-nr.
    472560
  • Indrykningsdato
    31-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Gitte Lübcke
    glb@regionsjaelland.dk
    47326304
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    040057
  • Quick-nr.
    472560
  • Indrykningsdato
    31-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du psykiatrisk sygeplejerske og drømmer du om at arbejde i dagtid uden weekendvagter og med fri på helligdage hos Psykiatrisk Klinik i Maribo??

Psykiatrien  |  Kidnakken 12, 4930 Maribo
Sygeplejerske

Opslået
16-01-2025

Ansøgningsfrist
05-02-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Anæstesisygeplejerske søges til Næstved Sygehus

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
30-01-2025

Ansøgningsfrist
18-02-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist til Ø1 stuen, Psykiatrien Øst i Roskilde

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske

Opslået
09-01-2025

Ansøgningsfrist
28-02-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Primærbehandler til OPUS Psykiatrien Vest

Psykiatrien  |  Fælledvej 1, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
21-01-2025

Ansøgningsfrist
09-02-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Operationssygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
03-02-2025

Ansøgningsfrist
19-02-2025