Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Afdelingslæge i arbejdsmedicin

Ved Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus er 1 stilling som overenskomstansat afdelingslæge ledig til besættelse 1. maj 2025 eller efter aftale.

Afdelingslægen skal være speciallæge i arbejdsmedicin. Du skal deltage i arbejdet i det arbejdsmedicinske ambulatorium og deltage i det tværfaglige samarbejde med den socialmedicinske del af afdelingen.

Stillingen er en klinisk fuldtidsstilling, hvor det forventes, at afdelingslægen ud over det kliniske arbejde også deltager i afdelingens øvrige aktiviteter, herunder forskningsaktiviteter.

Om Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus varetager de arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland. Afdelingen har knap 60 medarbejdere fordelt på det socialmedicinske og det arbejdsmedicinske speciale. Arbejdsopgaverne er opdelt mellem specialerne men der er rig mulighed for sparring mellem specialerne og en ugentlig fælles konference samt fælles undervisning og forskningssamarbejde mellem specialerne.

På Arbejdsmedicin er ansat 9 speciallæger og vi har årligt mellem 2-4 uddannelsessøgende læger.  Derudover har vi 2 psykologer i arbejdsmedicin, som ser stresspatienter og har stressbehandlingsforløb.

Det arbejdsmedicinske ambulatorium modtager patienter henvist med henblik på vurdering af mulige arbejdsmæssige årsager til sygdom og mhp. rådgivning om den fremtidige arbejdsmarkeds-tilknytning under hensyntagen til helbredet. Desuden foretages risikovurdering af arbejdets betydning for helbredet og graviditet. I forbindelse med vurdering, rådgivning og risikovurdering kan arbejdspladsbesøg eller rundbordssamtaler komme på tale.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vi har daglig konference, men også løbende kollegial sparring. Vi har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriter uddannelse og forskning højt.

Der er desuden mulighed for karriereudvikling.

Vi har en flot nyistandsat bygning med gode kontorfaciliteter på Holbæk Sygehus, tæt på Holbæk station. Det vil være muligt at tilrettelægge dine arbejdstider og -opgaver med fleksibilitet, så at arbejdet også kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv.

Dine kvalifikationer

Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i arbejdsmedicin
  • Har nogen erfaring med formidling inden for det arbejds- og miljømedicinske område samt gode kommunikative evner i bred forstand.
  • Er interesseret i og har erfaring i arbejdsfastholdelse
  • Er udviklingsorienteret og engageret
  • Har gode samarbejdsevner, ikke mindst i forhold til det tværfaglige samarbejde.
  • Har interesse i og vilje til at deltage i forskning og kvalitetsudvikling.

 

Du vil i denne stilling få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer i spil i en afdeling med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er vagtfri.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og indebærer i mindre grad udefunktion i afdelingens ambulatorier på SUH Køge og i beskeden grad på Nykøbing Falsters Sygehus.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingerne og de muligheder, der ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingslæge Tanja Carøe tacar@regionsjaelland.dk

Ledende overlæge Jonas Winkel Holm jcho@regionsjaelland.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Annika Helene Christiansen ahec@regionsjaelland.dk.

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling: tlf. 59 48 98 51

Ansøgningsfrist 24.02 2025 kl. 16:00

Samtaler forventes afholdt ugen efter ansøgningsfristen.

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Tanja Carøe
    tacar@regionsjaelland.dk
    59489851
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    040116
  • Quick-nr.
    472613
  • Indrykningsdato
    02-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Tanja Carøe
    tacar@regionsjaelland.dk
    59489851
  • Stillingstype
    Læge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    040116
  • Quick-nr.
    472613
  • Indrykningsdato
    02-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2025
På baggrund af dette job