Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Kardiologisk afdeling på Nordsjællands Hospital (Hillerød) søger sygeplejerske

Akut kardiologisk afdeling på NOH Hillerød er en alsidig arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens. Vi er en afdeling, som prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gennemgribende oplæring og kompetenceudvikling indenfor det kardiologiske speciale – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Vi søger en sygeplejerske, som ønsker at dygtiggøre sig indenfor det kardiologiske speciale. Vi tilbyder Regionens kardiologiske uddannelsesforløb, hvor du tilbydes modul 1 efter seks måneders ansættelse, og modul 2 efter ca. tre års ansættelse. Hos os får du en fantastisk mulighed for at opbygge og styrke en bred faglighed i et alsidigt og spændende speciale.

Det kardiologiske sengeafsnit 0641 på Nordsjællands Hospital Hillerød modtager og behandler patienter med alle former for hjertesygdomme – akutte såvel som elektive. Afsnittet råder over 21 senge og er delt op i to teams. Team 1 varetager pleje og behandling af endocardit-patienten. Team 2 varetager pleje og behandling af øvrige kardiologiske patienter – herunder iskæmi, arytmi og hjertesvigt.

Derudover har vi fjernmonitorering på neurologisk afdeling, kirurgisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling og børneafdelingen.

Brystsmerteklinik – mulighed for fokus på den akutte kardiologi

Som ansat på kardiologisk afdeling, får du også mulighed for at prøve kræfter med den akutte kardiologi i vores akutafdeling. Som fremskudt enhed i den fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital, består vores brystsmerteklinik af 10 senge, hvor sygeplejersker og de kardiologiske speciallæger, samarbejder om modtagelsen af den akutte kardiologiske patient og fast-track forløb for AKS.

Som sygeplejerske i kardiologisk afdeling, vil du både have vagter i brystsmerteklinikken og på vores akutte kardiologiske sengeafsnit. Balancen i denne fordeling er du selv med til at bestemme.

Konstellationen er en helt unik mulighed for at prøve kræfter med arbejdsgangene både i akutmodtagelsen og på sengeafsnittet – med alle de forskelle som ligger heri.

Vi er 39 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter, 3 social- og sundhedshjælpere, 1 fysioterapeut, 2 farmakonomer, 1 husassistenter og1 sygeplejesekretær, som sammen udgør en engageret og positiv personalegruppe, hvor faglighed og fællesskab er i højsædet. Vi har desuden en afsnitsansvarlig overlæge, som alle hverdage går stuegang på afdelingen. Stuegangen er bygget om omkring tværfagligt samarbejde, hvor alle faggrupper bidrager med deres specifikke viden og kompetencer.

Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor ærlighed, åbenhed og medindflydelse er nøgleord. Fælles for os alle er et stort fagligt og socialt engagement samt interesse i kardiologisk sygepleje.

Dit introduktionsprogram udarbejdes af vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske og er af 4-8 ugers varighed afhængig af din erfaring. Introduktionen og oplæringen bliver justeret fortløbende i samarbejde med dig, så det matcher dine kompetencer, behov og ønsker.

Du har høj grad af indflydelse på din egen vagtplan, og vi prioriterer tre ugers sammenhængende sommerferie – også i skolernes sommerferie.

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Er engageret, fleksibel og initiativrig – gerne med klinisk erfaring
  • Er god til at samarbejde og bevare den gode stemning
  • Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag med mange kollegaer
  • Kan bevare overblikket og er god til at prioritere dagens opgaver – også når det går stærkt

Vi kan tilbyde:

  • En afdeling med mange forskellige funktioner, som giver dig mulighed for at få en alsidig og afvekslende arbejdsuge.
  • Et veltilrettelagt introduktionsforløb i skiftende vagter, med en mentor og en uddannelsesansvarlig.
  • Tæt samarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialister og de teamansvarlige sygeplejersker
  • Regionens kardiologiske uddannelsesforløb
    • Modul I (11 kursusdage over 4 uger) efter 6 måneders ansættelse.
    • Modul II (11 kursusdage over 4 uger) efter ca. 3 års ansættelse
  • Weekendarbejde hver 3. weekend
  • 8 aften- og/eller nattevagter på 4 uger – samt indflydelse på egen vagtplanlægning
  • Løbende kompetenceudvikling - herunder undervisning, temadage og sygeplejekonferencer
  • En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen

Mulighed for tiltrædelse 1. april eller efter aftale

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte oversygeplejerske Laila Dybdal på telefon 48296440 eller mail laila.dybdal@regionh.dk.

Ansøgningsfrist d. 23/2 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Laila Dybdal
    laila.dybdal@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    260790
  • Quick-nr.
    472628
  • Indrykningsdato
    03-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Laila Dybdal
    laila.dybdal@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    260790
  • Quick-nr.
    472628
  • Indrykningsdato
    03-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kom og bliv en del af et fantastisk team i Ortopædkirurgisk Afdeling, Afsnit MOA.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
17-01-2025

Ansøgningsfrist
17-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære sygeplejerske - vil du udvikle dine kompetencer på et retspsykiatrisk varetægtssurrogatafsnit?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
24-01-2025

Ansøgningsfrist
07-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Akut kardiologi til Frederikssund Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
03-02-2025

Ansøgningsfrist
28-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til attraktiv stilling i afdeling for hjerneskader

Rigshospitalet, Glostrup  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2025

Ansøgningsfrist
17-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Anæstesiafsnittet på Bornholms Hospital søger anæstesisygeplejerske

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
29-01-2025

Ansøgningsfrist
14-02-2025