Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Oversygeplejerske
Organkirurgi Senge på Kolding Sygehus har brug for dig, som i lederjobbet brænder for det kliniske lederskab, at sætte patienten først, samt skabe udvikling og trivsel blandt en mangfoldig og engageret medarbejderflok.
Fuldtidsstillingen som Oversygeplejerske er ledig fra 1. marts 2025 eller efter aftale.
Som Oversygeplejerske i Organkirurgi Senge bliver du nærmeste leder for en personalegruppe på ca. 40 medarbejdere, med stor variation både i fagligheder, erfaringer og kompetencer. Vi har sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejdere i sengeafsnittet, medarbejdere der arbejder på tværs af ambulatorier og sengeafsnit, og tværfaglige samarbejdspartnere som eks. apotekere og fysioterapeuter. Stillingen er derfor ideel for dig, hvis du motiveres af at skabe resultater sammen med andre, formår at bringe forskellige fagligheder og kompetencer i spil, i den fælles opgave omkring de indlagte patienter, og holder af en dynamisk og foranderlig arbejdsdag. Du skal formå at inspirere til at udleve SLBs værdier; resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence i det daglige arbejde Vision & værdier, og at kunne motivere medarbejdere og lederkollegaer til at efterstræbe patientløfterne Sådan sætter vi patienten først
Din opgave bliver at lede drift, udvikling og uddannelse i sengeafsnittet, og sikre sammenhængskraft i såvel patientforløbene, som for medarbejderne i afsnittet som helhed. Endvidere skal du bidrage til ledelsesfællesskabet i den samlede afdeling, hvor det tværfaglige lederteam består af 2 andre Oversygeplejerskekollegaer, Sundhedsadministrativ leder, Chefsygeplejerske, Cheflæge og 4 Ledende Overlæger, hvoraf den ene bliver din samarbejdspartner som afsnitsleder i sengeafsnittet. Det er en fordel hvis du har erfaring med ledelse og er ledelsesmæssigt teoretisk velfunderet. Det vigtigste er dog at du har mod og lyst til ledelsesopgaven, og sammen med personalegruppen og resten af afdelingens lederteam, kan bidrage til at bringe sygehusets værdier og visioner i spil, til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere. Har du begrænset ledelseserfaring, så har du i denne stilling gode muligheder for udvikling og ledelsesmæssig sparring og støtte. Erfaring med specialet er ikke et krav, men erfaring fra et sengeafsnit og akutområdet i hospitalssektoren er en fordel.
Til at hjælpe dig med ledelsesopgaven har du desuden en erfaren Souschef som bliver din nærmeste ledelsesmakker, skemalægger, specialeansvarlig assistent, Lærings- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker, 2 kliniske sygeplejespecialister, daglig koordinator, kvalitetskoordinator og en hel stab af ansvarsbevidste og erfarne medarbejdere.
Du vil desuden få et meget tæt samarbejde med Oversygeplejersken i Ambulatorium/endoskopi. Både i forhold til patientforløb, kvalitet og i særdeleshed i forhold jeres fælles medarbejdere, der arbejder både i Ambulatorium/endoskopi og Sengeafsnittet.
Aktuelt arbejder vi i sengeafsnittet med indsatser i relation til patientnær dokumentation, implementering af MyMedcards, anvendelse af forbedringstavle, systematiske refleksioner om excellent sygepleje, udvikling af stuegangsapp., og identifikation af fælles beslutningstagning i sygeplejen. Vi har desuden et solidt implementeret on-boarding program for nyansatte i afsnittet, som sikrer nye kollegaer en god og tryg start. Du kan læse mere om vores Strategi for udvikling af sygeplejen her Sygeplejefaglig udvikling
Medarbejderne i sengeafsnittet efterspørger en leder, der er synlig i dagligdagen ude i personalegruppen, kan uddelegere opgaver og tør give ansvar fra sig, samt drager omsorg for medarbejderne i et gensidigt tillidsfyldt forhold. Medarbejdergruppen vil endvidere forvente af dig, at du kan træffe beslutninger, og tydeligt kommunikerer både beslutningerne og baggrunde bag. De værdsætter også en leder, der ser den enkeltes udviklingspotentialer og støtter deres individuelle udvikling.
Hvis jobbeskrivelsen tiltaler dig, så er her en unik mulighed for at træde ind i en ledende stilling i en afdeling, hvor du får stor indflydelse, gode kollegaer, uformel og humoristisk omgangstone og god mulighed for at udvikle dig som leder.
Du kan læse mere om afdelingen her: Organkirurgi
Du er også velkommen til at høre mere om afsnittet, stillingen eller rekvirere Funktionsbeskrivelse for Oversygeplejerske eller Strategi for Forskning og udvikling af excellent sygepleje 2025 i Organkirurgisk Afdeling, hos Chefsygeplejerske Sidse Petersen på 76362511 eller sidse.petersen@rysd.dk
Ansættelsessamtaler afholdes 24. februar 2025. Ansættelsessamtalen indledes med en case, som tilsendes forud for samtalen.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Sidse Petersen
sidse.petersen@rsyd.dk - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
231516 - Quick-nr.
472634 - Indrykningsdato
03-02-2025 -
Ansøgningsfrist
20-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Sidse Petersen
sidse.petersen@rsyd.dk - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
231516 - Quick-nr.
472634 - Indrykningsdato
03-02-2025 -
Ansøgningsfrist
20-02-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Operationsafsnittet, Organ og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Syge
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Ledende sygeplejerskeOpslået
21-01-2025Ansøgningsfrist
17-02-2025 -
Oversygeplejerske til afsnit for Børn og Unge, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerskeOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
18-02-2025 -
Oversygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense
Psykiatrien i Region Syddanmark | J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-01-2025Ansøgningsfrist
17-02-2025 -
VITA søger stedfortræder for oversygeplejersken
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerskeOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
17-02-2025 -
Oversygeplejerske til Ældrepsykiatrisk Sengeafsnit 04
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
Ledende sygeplejerskeOpslået
24-01-2025Ansøgningsfrist
16-02-2025