Region Syddanmark
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Erfaren og engageret ambulantsygeplejerske søges - gør en forskel i retspsykiatrisk distriktspsykiatri
Brænder du for psykiatrisk sygepleje og relationer, er du erfaren, tålmodig og vedholdende ... ønsker du at være med at gøre en forskel, så er du måske vores nye kollega.
Med start den 1.4.2025 eller snarest derefter søges en udkørende sygeplejerske til retspsykiatrisk distriktspsykiatri (RDP) med 5 måneders introduktion og oplæring i vores døgnafsnit (P6). Stillingen er fuldtids med 37 t/uge.
Vi vil gerne give dig en god start på Psykiatrisk Afdeling Middelfart og du vil de første fem måneder fra den 1.4.2025 til 31.8.2025 have din daglige gang i døgnafsnit P6 med timer fordelt i dag-/nattevagter, desuden arbejder man 12 timers vagter hver 3 weekend. Fra den 1.9.2025 overgår din ansættelsen til RDP, denne stilling er vagtfri.
Hvem er vi på afsnit P6
Afsnittet er et akut modtage afsnit for retspsykiatriske patienter. Afsnittet har 14 døgnpladser.
I P6 arbejder vi efter Søren Kierkegaards filosofi ”at møde mennesket, hvor det er”. Vores patienter fortjener at blive mødt som ligeværdige på trods af det svære liv, de har haft. Det kræver, at man er god til at se på det enkelte menneske uden fordomme og holdninger. Alle vores patienter har en forhistorie, og for os er det vigtigt at se mennesket bag sygdommen og ikke deres domme.
Vi er en personalegruppe bestående af 45 medarbejdere af forskellige faggrupper og personligheder. Vi går meget op i at have et fælleskab, som giver plads til faglige diskussioner og de fælles løsninger, der gavner patienterne bedst.
Vores værdier ”Respekt, Faglighed og Ansvar” er grundpilene i vores hverdag. Det giver sig til udtryk ved at have en effektiv struktur, og prioritere affektregulering og en anerkendende tilgang højt. Dette gør brugen af tvang begrænset i P6.
Vores normering er 6 medarbejdere i dag- og aftenvagt samt 3 medarbejdere om natten.
Vi arbejder i teams og tror på, at patienterne har gavn af selv at være med til at sætte mål for indlæggelsen. Vi er i gang med implementering af Guidet Egen beslutning, og har gode resultater med det. Vi bruger IVT-teams i hele huset og tager udgangspunkt i Safewards.
Afsnit RDP er afdelingens retspsykiatriske ambulante tilbud.
Målgruppen for RDP er ambulante patienter med dom til psykiatrisk behandling, ofte med svære psykiatriske lidelser og misbrugsproblematikker. Opgaverne er derfor på samme tid komplekse og sygeplejefagligt udfordrende. Der er behov for samarbejde med både patienter, pårørende og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Optageområdet for den udkørende del i RDP vil foregå i de 4 sydjyske kommuner: Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg.
RDP dækker hele Region Syddanmark, og er et stort og velfungerende team bestående af 7 sekretærer, 1 diætist, 2 psykologer, 1 ledende overlæge, 1 oversygeplejerske, 4 overlæger, samt 21 ambulantsygeplejersker.
Ud over samarbejdet med patienterne arbejder vi tæt sammen med kriminalforsorgen, forskellige lokalpsykiatrier og sengeafsnit på regionens forskellige psykiatriske afdelinger.
Tirsdag og fredag er der mødepligt i afdelingen på Østre Hougvej i Middelfart til konferencer, supervision ect. - de øvrige dage arbejder du i lokalområderne.
Vi ønsker os en kollega, der har:
- En del psykiatrisk erfaring
- Kendskab til/erfaring med misbrugsbehandling
- Brænder for at skabe en helhed for patienten i det tværsektorielle samarbejde
- Kan planlægge og arbejde selvstændigt
- Vægter samarbejde med pårørende
- Kan arbejde alene men samtidig er teamorienteret
- Gyldigt kørekort
Vi tilbyder dig:
- Et dynamisk og engageret team fyldt med kompetente og hjælpsomme kolleger
- Et spændende og udfordrende job i et felt med komplekse problemstillinger
- Et selvstændigt job
- Supervision og temadage
- Mentor ordning og god introduktion
Løn- og ansættelsesvilkår sker iflg. overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af anciennitet.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest og referencer. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.
Oplysninger om stillingen ved RDP fås ved oversygeplejerske Charlotte Borg Beck på tlf: 2927 8119
Er der spørgsmål til oplæringen i P6 kan disse stilles til oversygeplejerske Anna Bøge på tlf. 9944 8350
Du er også velkommen til at kontakte RDP’s arbejdsmiljørepræsentant og ambulantsygeplejerske Tine Munk på tlf. 2443 0512 eller komme forbi, og hilse på os.
Ansøgningsfrist er den 23.2.2025.
Samtaler forventer vi at afholde i uge 9.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart -
Kontaktperson
Christina Riis
christina.riis@rsyd.dk - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart - Stillingstyper
Distriktssygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231529 - Quick-nr.
472674 - Indrykningsdato
03-02-2025 -
Ansøgningsfrist
23-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Christina Riis
christina.riis@rsyd.dk - Stillingstyper
Distriktssygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231529 - Quick-nr.
472674 - Indrykningsdato
03-02-2025 -
Ansøgningsfrist
23-02-2025