Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Speciallæge til Akutmodtagelsen Esbjerg Sygehus

Akutmedicin er det yngste speciale i Danmark, og Akutmodtagelsen i Esbjerg er landets yngste akutafdeling.

I Esbjerg er vi ved at skabe et nyt akutkoncept. Lægefagligt er fundamentet er en stærk speciallægegruppe med maksimal intern tillid og vilje til at stå op for hinanden, fagligt og socialt. Vores projekt skal være banebrydende for arbejdet med den akutte patient, og uden absolut sikkerhed internt i gruppen, kan vi ikke gennemføre vores projekt.

Sundhedsreformen bliver omdrejningspunktet for de næste års arbejde, og vores vilje til at optimere faglighed, effektivitet og tryghed omkring det akutte patientforløb, er instrumentel for at vi lykkes i den nye kontekst.

Det er her vi har brug for dig.

Ud over at være rutineret i at modtage akutte patienter, så er din evne som holdspiller og din lyst til kontinuerlig faglig udvikling, det vi leder efter. Du har lyst til at køre på vores Mobile Akutmodtagelse, og se, vurdere, stabilisere og behandle akutte patienter hjemme hos dem selv. Du trives i tværfaglighed og elsker at uddanne vore introduktions- og hoveduddannelseslæger.

Det betyder, at du skal kunne en masse om – alt! Du er, eller du bliver, fortrolig med procedurer som ultralyd, reponering af diverse frakturer, undersøgelse af akut abdomen, drænanlæggelse, beredskab og meget, meget andet.

Kompetenceniveauet for læger ansat i akutmodtagelsen i Esbjerg er introduktionslæge, HU eller speciallæge, og det er de læger du sparrer med til dagligt. Du skal dog være klar til at vejlede de øvrige specialers KBU læger inden for rammen af dine kompetencer.

Akutmodtagelsen Esbjerg Sygehus er en universitetsafdeling, vi har vores fast tilknyttede medicinstuderende, som du får en rolle overfor. Har du lyst til at indgå i forskningsprojekter, er det et plus.

Har du drømme om at arbejde i et tillidsfuldt tværfagligt team, kunne meget af alt, og i særklasse dyrke dine akutte kompetencer, så er akutmedicin i Esbjerg lige noget for dig. Vi er et fantastisk sted at starte, eller bygge videre på en akutkarriere. Helt særlig er vores Mobile Akutmodtagelse, der bringer dig gennem hele vores optageområde, og giver dig kendskab til befolkningen og oplandet på en måde der er ganske unik.

Vi tilbyder en vagtstruktur, der tillader et liv ved siden af jobbet – også selv om du bor langt væk.

Afhængigt af din anciennitet kan du ansættes som overlæge eller afdelingslæge

Vi søger en kollega som:

  • Har rimelig erfaring med modtagelse, stabilisering, diagnostik og initial behandling af uafklarede og akutte eller ustabile patienter
  • Har godt kendskab til specialet akutmedicin
  • Finder en spændende og uforudsigelig hverdag interessant
  • Er en god tværfaglig teamspiller
  • Som er empatisk og ordentlig overfor alle patienter og kollegaer
  • Har lyst til selv at lære, og lyst til lære fra sig.
  • Fremstår som en god ambassadør for afdelingen i samarbejdet med de øvrige afdelinger.
  • Har lyst til at arbejde på en afdeling, hvor faglighed, et godt uddannelsesmiljø, compassion og en god tone er en prioritet.

Om stillingen
Du bliver ansat i akutmodtagelsen. Dit daglige arbejde vil primært foregå i hele afdelingen og på vores bil, den Mobile Akutmodtagelse. Der gives administrativ til opgaver der udvikler og støtter klinikken.

Den kliniske kerneopgave er at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere og behandle den akutte patient i tæt samarbejde med akutmedicinerne, de øvrige specialernes læger og andre faggrupper. Alle vil bidrage til din fortsatte uddannelse, enten på hospitalet eller i patientens eget hjem.

Tværfaglighed er en selvfølge.

Funktionsbeskrivelsen kan læses her

Om Afdelingen:

Vi er 14 akutmedicinere (fordelt på 10 fuldtidsstillinger, 9 HU læger i akutmedicin og 8-9 introduktionslæger, også i akutmedicin).

Tiltrædelse
Efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for yngre læger eller FAS.

Der indhentes børneattest. 

Hør mere

Du kan høre mere om stillingen ved at henvende dig hos Cheflæge Ulf Hørlyk på telefon 22591158 eller mail ulf.grue.horlyk@rsyd.dk eller Chefsygeplejerske Peter Hansen Jakobsen tlf. 24876221, eller mail peter.hansen.jakobsen@rsyd.dk     

Ansøgningen
Du kan sende din ansøgning med relevante bilag ved at bruge linket nedenfor.

Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (De 7 lægeroller) bedes udfyldt.  

Vi glæder os til at få din ansøgning.

Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital:
Et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:

  • Patient og kundefokus
  • Det hele sygehus
  • Tilpasning til nye vilkår

Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Ulf Hørlyk
    Ulf.Grue.Horlyk@rsyd.dk
    22591158
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    231524
  • Quick-nr.
    472737
  • Indrykningsdato
    04-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Ulf Hørlyk
    Ulf.Grue.Horlyk@rsyd.dk
    22591158
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    231524
  • Quick-nr.
    472737
  • Indrykningsdato
    04-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2025
På baggrund af dette job