Psykiatristab HR - Grunduddannelser
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Klinisk underviser for ergoterapeutstuderende til AUH Psykiatrien, Skejby
Drømmer du om at uddanne og inspirere fremtidens ergoterapeuter, og er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Er du motiveret af at skabe gode uddannelses- og læringsmiljøer i en psykiatrisk praksis?
Så er her en unik mulighed for en stilling med indflydelse og stor selvstændighed.
Opgaver og ansvarsområder
Du bliver ansvarlig for at tilrettelægge, koordinere, udvikle, kvalitetssikre og evaluere den kliniske uddannelse af ergoterapeutstuderende. Ansvaret forvaltes i samarbejde med daglige vejledere, kontaktergoterapeuter, ledelser og tværfaglige samarbejdspartnere. AUH Psykiatriens fire afdelinger modtager 5 ergoterapeutstuderende 4 gange årligt på 4. og 5. semester og eventuelt studerende ad hoc på 7. semester. Opgaverne er dermed at:
- Planlægge og koordinere de kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med bekendtgørelser, studieordning og kliniske studieplaner
- Sikre og udvikle den kliniske uddannelse af ergoterapeutstuderende
- Varetage undervisning, vejledning og evaluering af de studerendes forløb
- Forestå studieaktiviteter og eksamination af studerende
- Medvirke til at styrke lærings- og studiemiljø på praktikstederne i et tværfagligt samarbejde
- Indgå i formaliserede samarbejder mellem uddannelsesinstitution og klinisk uddannelsessted, herunder indgå i relevante udvalg og arbejdsgrupper
- Bidrage til faglig udvikling af det ergoterapeutiske fagområde
- Bidrage til at styrke lærings- og vejledningsmiljøer tværfagligt
Vi forventer at du:
- Har minimum to års erhvervserfaring som ergoterapeut i det psykiatriske felt
- Har en klinisk vejlederuddannelse (Minimum 1/6 diplomuddannelse) eller er villig til at erhverve denne og gerne en akademisk overbygning
- Er fagligt velfunderet i psykiatrisk ergoterapi og kan facilitere koblingen mellem teori og praksis
- Har interesse i pædagogik og er engageret i at understøtte de studerendes professionsfaglige og personlige udvikling
- Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig har gode samarbejds- og relationskompetencer
- Er systematisk og kan bevare overblik
Vi tilbyder dig:
- Et selvstændigt og alsidigt job med mulighed for at påvirke og udvikle uddannelsesopgaven i Psykiatrien
- Mulighed for at indgå i faglige fællesskaber
- Gode kollegaer i flere forskellige fora med god stemning
- Introduktion af erfaren kollega
- Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage når opgaverne tillader det
- Et job hvor du har mulighed for at give ergoterapeutstuderende en inspirerende praktikoplevelse og motivation til at arbejde i Psykiatrien
- Et alsidigt og selvstændigt job med rig mulighed for at påvirke og udvikle uddannelsesopgaven i Psykiatrien, inden for et højaktuelt område, og har kontakt med mange mennesker, vejledere og ledelser på alle niveauer
- At indgå i det strategiske arbejde med uddannelse og udvikling på flere niveauer
- Gode muligheder for at videreudvikle egne kompetencer
Løn og ansættelsesvilkår
Der er ansøgningsfrist for at søge stillingen den 18. februar 2025 og vi holder samtaler fredag den 21. februar om formiddagen. Vi stiler mod ansættelsesstart den 1. april 2025.
Dine spørgsmål til stillingen er meget velkomne, og du kan kontakte uddannelsesansvarlig klinisk underviser for ergoterapeutstuderende, Lisbeth Nielsen på telefon/sms 4010 2301 eller teamleder Lisbeth Damgaard på telefon/sms 2280 8494.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Danske Regioner.
Din primære arbejdsplads er AUH Psykiatrien, bygning K, 3. sal, hvor også de uddannelsesansvarlige sygeplejersker holder til. Stillingen er pt. placeret i Psykiatristaben, HR, Team for Grunduddannelse.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 3300 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af seks fagområder: Kvalitet og Ledelsessekretariat, HR, Økonomi, Planlægning, Kommunikation og Læring samt Sundheds-IT og Digitalisering.
Som medarbejder i Psykiatrien i Region Midtjylland har du mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Psykiatriakademiet er vejen ind i Psykiatriens uddannelsesunivers. Her finder du konkrete forslag til faglig udvikling, som er målrettet netop dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de tilbud, vi har, på Psykiatriakademiets hjemmeside
Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Ulla Busk Nikolajsen
ULLNIK@rm.dk
24635153 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59464 - Quick-nr.
472766 - Indrykningsdato
05-02-2025 -
Ansøgningsfrist
18-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Ulla Busk Nikolajsen
ULLNIK@rm.dk
24635153 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59464 - Quick-nr.
472766 - Indrykningsdato
05-02-2025 -
Ansøgningsfrist
18-02-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
GENOPSLAG: Specialområde Autisme søger pædagog-, social- og sundhedsfaglige kolleger til Banebyen i Viborg
Socialområdet | Vilhelm Ehlerts Alle 10, 8800 Viborg
ErgoterapeutOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
20-02-2025 -
Ergoterapeut til Regionspsykiatrien Horsens, afsnit O2
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej, 30, 8700 Horsens
ErgoterapeutOpslået
04-02-2025Ansøgningsfrist
23-02-2025 -
Ergoterapeut med interesse for sanseintegration, familiebehandling og helhedssyn, søges til Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), AUH Psykiatrien i Skejby
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
ErgoterapeutOpslået
03-02-2025Ansøgningsfrist
17-02-2025