Region Hovedstaden
Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg
Læge eller psykolog søges til Ph.d.-projekt om elektrokonvulsiv terapi (ECT)
Vi søger to læger, alternativt en læge og en psykolog, til to 3-årige kliniske Ph.d.-forløb i undersøgelsen ”Flumazenil for Benzodiazepine Reversal in Electroconvulsive Therapy (FLEET): A Randomized Controlled Trial”.
Projektet er fuldt finansieret af en bevilling fra Lundbeckfondens Ascending Investigator grant.
Hvad tilbyder vi?
Med 10 professorer og over 130 forskere er Psykiatrisk Center København (PCK) Danmarks største udbyder af psykiatrisk forskning. Du vil blive tilknyttet en nystartet forskningsgruppe på Psykiatrisk Center København. Du vil have tæt samarbejde med to øvrige Ph.d.-studerende i gruppen, en forskningssygeplejerske, og den forsøgsansvarlige.
Du vil indgå i et levende forskningsmiljø med mange andre Ph.d.-studerende på PCK.
Du vil opnå indgående kendskab til ECT, MR-teknologi og klinisk forskningsmetode. I den ene stilling vil det primære fokusområde vil være de kliniske effekter af interventionen. I den anden vil det primære fokusområde vil være hukommelsesfunktion og aktivering af hukommelsesnetværk i hjernen efter interventionen.
Du vil selvstændigt skulle drive rekruttering og undersøgelse af patienterne, analysere data og udfærdige videnskabelige artikler under vejledning af forskere med stor erfaring indenfor det affektive område, kognition og billeddannende teknikker.
Forløbet kan indeholde et studieophold hos samarbejdspartnere ved en international forskningsinstitution.
Hvem søger vi?
- Da studiet involverer rekruttering og undersøgelse af patienter i ECT er klinisk psykiatrisk erfaring en fordel.
- Interesse for tekniske aspekter af forskningen, herunder statistik og evt. programmering, vil ligeledes blive vægtet.
- Interesse for og gerne erfaring med det affektive område.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfristen er 15. marts og ansættelsessamtaler forventes afholdt 1-2 uger efter denne.
Stillingen ønskes besat fra 1. august 2025 eller snarest derefter.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til hovedvejleder, klinisk forskningslektor, overlæge, Ph.d. Anders Jørgensen (anders.01.joergensen@regionh.dk).
Løn- og ansættelsesvilkår:
Som psykolog ansættes du i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Som læge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere, dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse.
Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere.
PCK har i alt ca. 1300 medarbejdere, har årligt ca. 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.
PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.
Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Anders Jørgensen
Anders.01.Joergensen@regionh.dk - Adresse
Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
260874 - Quick-nr.
472773 - Indrykningsdato
05-02-2025 -
Ansøgningsfrist
15-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Anders Jørgensen
Anders.01.Joergensen@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
260874 - Quick-nr.
472773 - Indrykningsdato
05-02-2025 -
Ansøgningsfrist
15-03-2025