Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit B

Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ

Psykiatrisk sengeafsnit B i Randers søger 2 sygeplejersker til faste stillinger

Brænder du for det psykiatriske speciale? Så er det dig vi venter på. Psykiatrisk sengeafsnit B i Randers søger 2 sygeplejersker til faste stillinger

Med dig på holdet drømmer vi om at få en kollega der har mod på og lyst til at dygtiggøre sig, og som motiveres af at løse plejeopgaven til den psykiatriske patient, sammen med dygtige kollegaer. Sammen gør vi en forskel og det er vores erfaring, at udvikling og ambitioner er gode og styrkes af en spændende hverdag og gode kollegaer at støtte sig til. 

Vi tilbyder 2 faste stillinger. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, i alle vagtlag men vi tilstræber at man fortrinsvist kører 2 vagttyper. Der vil være weekendvagter hver 2. eller 3. weekend efter ønske. Du får mulighed for indflydelse på vagtplanlægningen, da vi tror på at arbejdsliv og privatliv skal harmonere for at skabe den bedste trivsel.

Afsnit B er et alment psykiatrisk psykoseafsnit med plads til 14 patienter. Afsnittet tilbyder behandling til mennesker med skizofrenilidelser, psykoser, behandlingsdom, surrogatanbringelse samt rusmiddelproblematikker. I afsnittet er der et udekørende team, som tilbyder kortvarig intensiv behandling i patientens eget hjem efter udskrivelse. Dette foregår i aftentid.

Vi er et afsnit i rivende udvikling og vi har mange ambitioner. Vi arbejder intensivt med forebyggelse af tvang og med udgangspunkt i Region Midtjyllands bærende værdier; dialog, dristighed og dygtighed.

Vi tilbyder patienten en individuelt tilrettelagt behandling og pleje, som er organiseret tværfagligt og som bygger på kontaktpersonsteams, tæt samarbejde og sparring. Sygeplejen er baseret på safewards, deeskalering samt miljøterapi, hvor udgangspunktet og fokus altid er på patientens præmisser. Vi arbejder aktivt med patient- og pårørende inddragelse igennem hele behandlingsforløbet. Vi værdsætter og ser dem som en stor ressource, kilde til viden og som en vigtig del af patientens recovery.

Som en del af vores team vil du få et medansvar for den daglige koordinering og planlægning af pleje- og behandlingsopgaver. Det har stor betydning at du igennem dit daglige arbejde er en god rollemodel. Du er ligeledes med til at inspirere, sikre implementering af afsnittets mål og arbejdsgange, og du er hensyntagende til at ressourcerne anvendes fornuftigt og hvor sikkerheden er opfyldt.

Som vores nye kollega får du:

  • Et godt arbejdsmiljø som vi værner meget om, med god plads til humor 
  • Et veltilrettelagt introduktions-og oplæringsprogram med sikker indføring til specialet. Du vil få en erfaren mentor, som hjælper dig godt på vej.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt løbende kompetenceudvikling.
  • Årshjul med løbende diagnose-og behandlingsspecifik undervisning de første 2 år. 
  • Både nye og erfarne kollegaer, som er aktive, fleksible og fagligt engagerede.
  • Et godt tværfagligt samarbejde, med kerneopgaven som omdrejningspunkt.
  • Tilbud om fast supervision.

 

Vi ønsker at du:

  • Brænder for det psykiatriske speciale.
  • Er uddannet sygeplejerske. 
  • Har erfaring indenfor akut psykiatrisk sygepleje, men det er ikke et krav.
  • Kan tage ansvar for patientens behandlingsforløb.
  • Har lyst til og evner at inddrage patienten i behandlingen og de daglige aktiviteter.

Personalet i afsnit B fortæller om deres arbejdsplads
En god og fleksibel arbejdsplads, hvor man har stor indflydelse på ens arbejde. Vores faggrupper er en god blanding af alder, køn og erfaring og repræsenterer både; sekretær, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger, psykomotorisk terapeut og en peer medarbejder. Vi har stor faglighed, rummelighed og forskellighed. Hverdagen er præget af uforudsigelighed og der er ikke to dage der ligner hinanden. En hverdag med en spændende patientgruppe og komplekse arbejdsopgaver samt gode udviklings - samt supervisions muligheder.

Hvad siger vores patienter om sengeafsnit B
Det er en dejlig afdeling at være i. Personalet er gode til at skabe ro og man bliver set i afsnit B. Der bliver tænkt på patienterne og man føler sig involveret og inddraget i behandlingen og aktiviteterne i afsnittet.
 

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere om os her:

Sengeafsnit B - Psykiatrien i Region Midtjylland (rm.dk)

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansættelsen er desuden betinget af tilfredsstillende børne-og straffeattest samt autorisation.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d.26/2-25. Ansættelsessamtaler afholdes Mandag d. 3/3-25.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Camilla Schak Straarup
    camstraa@rm.dk
    +4578475660
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    59476
  • Quick-nr.
    472804
  • Indrykningsdato
    05-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Camilla Schak Straarup
    camstraa@rm.dk
    +4578475660
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    59476
  • Quick-nr.
    472804
  • Indrykningsdato
    05-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du sygeplejerske og har interesse for psykiatri?

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2025

Ansøgningsfrist
23-02-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til team for mennesker med en svær spiseforstyrrelse, ved botilbud Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

Socialområdet  |  Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Sygeplejerske

Opslået
14-02-2025

Ansøgningsfrist
07-03-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialområde Autisme søger dygtig og udviklingsorienteret Socialfaglig Koordinator til Botilbuddet Hinge

Socialområdet  |  Tingskrivervej 37A, 8620 Kjellerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
04-02-2025

Ansøgningsfrist
24-02-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til nye specialiserede sengeafsnit i Randers

Regionspsykiatrien Randers  |  Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
07-02-2025

Ansøgningsfrist
24-02-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger sygeplejersker til Medicinsk Afsnit 1, Viborg!

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
31-01-2025

Ansøgningsfrist
16-03-2025