Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev

Portør til Afdeling for Patologi, Herlev Hospital

Kunne du tænke dig et job, med masser af afvekslende opgaver, i en hverdag med godt arbejdsmiljø og gode arbejdskollegaer?

Hvis du kan svare ja til det, så kan det være dig, der bliver Afdeling for Patologis nye portør på Herlev Hospital. Afdeling for Patologi sikrer dagligt diagnostik af celle- og vævsprøver for en meget stor andel af Regionens patienter, samt varetager bemandingen af Herlev Hospitals kapel. For at sikre, at dette arbejde forløber smidigt og godt, til gavn for både patienter og pårørende, er der i Afdeling for Patologi ansat 3 portører, hvoraf en nyligt har besluttet at gå på pension efter cirka 43 år i afdelingen. Derfor er en fuldtidsstilling som portør i vores afdeling blevet ledig fra 1/4-2025.

Jobbet

Du bliver en del af et team, hvor du løser arbejdsopgaver i hhv. laboratorie, kapel og på sektionsstuen i samarbejde med dine kollegaer. Du forventes at indgå i et nært samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere herunder bla. de kliniske afdelinger, afdelingens øvrige medarbejdere både læger, bioanalytikere og sekretærer, samt bedemænd, afdødes pårørende og hornhindebanken.

Dine primære arbejdsopgaver vil bla. være følgende:

  • Alle opgaver på obduktionsstuen i forbindelse med obduktion, herunder klargøring til obduktion og eksvisceration, undervisning af medicinstuderende ol.
  • Arkiveringsopgaver, herunder glas- og blokarkivering, både nær- og fjernarkiv
  • Opgaver i laboratorierne, herunder rengøring af stinkskabe, skift af vævspræpareringsmaskiner, bortskaffelse af vævspræparater til destruktion ol.
  • Alle opgaver i kapellet, herunder kontakt til bedemænd og offentlige myndigheder, samtaler med pårørende og udlevering af afdøde, afholdelse af ceremonier i kapellet ol.
  • Generelle opgaver i afdelingen, herunder vedligehold af kaffemaskiner, tømning af opvaskemaskiner, varemodtagelse, udpakning og pladssætning af forbrugsvarer ol.

Listen af opgaver er ikke udtømmende og vi udleverer meget gerne stillingsbeskrivelsen. Kontakt i så tilfælde vores sekretariat på tlf. 3868 9761, de vil være behjælpelige med at sende den til dig.

For den rette kandidat giver vi mulighed for at have et fagligt ansvarsområde.

I det daglige refererer vores portører til Chefbioanalytikeren, som også forestår afholdelse af MUS. Planlægningen af det daglige arbejde samt ferie og anden frihed foregår selvstændigt i gruppen, naturligvis under hensyntagen til afdelingens drift og øvrige forhold.

Din person

Du har gode sociale og kommunikative kompetencer, og du kan arbejde tværfagligt med de andre faggrupper, som er på et hospital. Du har gennemført portøruddannelsen og har samtidig interesse for obduktionsarbejde. Derudover forventes IT-kompetencer på brugerniveau og dansk i både skrift og tale, samt at du er / har:

  • Pålidelig og pligtopfyldende
  • Opmærksom og omsorgsfuld
  • Respektabel og rolig
  • Talentfuld og tillidsvækkende
  • Øje for trivsel på din arbejdsplads
  • Rask og rørig

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende og alsidigt job, med stor kontaktflade
  • Et job der både fordrer selvstændighed og samarbejdsevner 
  • et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer 

Arbejdstid

  • Fast dagvagt på Herlev matriklen
  • Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomst med FOA

Ansøgningsfrist den 28/2 – 2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Mai-Britt Naumann
    mai-britt.naumann@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    260908
  • Quick-nr.
    472836
  • Indrykningsdato
    06-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Mai-Britt Naumann
    mai-britt.naumann@regionh.dk
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    260908
  • Quick-nr.
    472836
  • Indrykningsdato
    06-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2025
På baggrund af dette job