Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Afdelingslæge til Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V OUH, med tjeneste i Klinisk Anæstesi

En stilling som afdelingslæge ved Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Odense Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.

Om stillingen
Som afdelingslæge vil du hovedsageligt være tilknyttet anæstesiafsnittet for abdominal kirurgi og urologi. Med vagtfunktion i Klinisk Anæstesi. 
Det vil være muligt at skræddersy en stilling, som passer til den enkelte i forhold til forskning etc. 

Klinisk Anæstesi, Anæstesiafsnit AL
Omfatter anæstesi inden for abdominal kirurgi, urologi og robotassisteret kirurgi på såvel hovedfunktions-, regionsfunktions- og højtspecialiseret niveau. 
Afsnittet har desuden særlig ekspertise i anlæggelse af centralvenøse katetre, smertebehandlingskatetre m.m. fra de fleste af OUH’s afdelinger. 
I dagtid er 7 læger tilknyttet anæstesiafsnittet, hvoraf de 2 er læger under uddannelse (hoveduddannelsen). 
I stillingen indgår sentjeneste i anæstesiafsnittet 3-4 dage om måneden (til hhv. kl. 17 eller kl. 18 afhængig af ugedag).

Vagtfunktion
Vagtfunktion afholdes i Klinisk Anæstesi. I en perioden må der påregnes deltagelse i en enkelt dagtid (weekend/søgnehelligdag) på ITA (Intensiv Afsnit) pr. måned.
Vagthyppighed er 3-4 vagter pr. måned (fordelt på Aften/Nat, Dag/Aften (7.45 til 22.33) og weekend dagtid inkl. intensiv dagtid) - (se bilag 1).

Om dig
•    Er speciallæge i anæstesiologi
•    Har interesse i og eventuelt erfaring inden for området
•    Har en strategisk og visionær tilgang – med blik for nye udviklings- og forskningsmuligheder
•    Forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer forsvarligt/ansvarligt
•    Formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer
•    Formår at sætte andres evner i spil samt facilitere tværfagligt samarbejde
•    Ser og anerkender den enkelte medarbejder
•    Arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende
•    Er åben og lydhør i din kommunikation
•    Deltager aktivt i afdelingens undervisnings-, forsknings- og uddannelsesaktiviteter
•    Har dokumenteret forskningserfaring eller uddannelse

Arbejdsområde
Opgaven indbefatter blandt andet:
•    At styrke samarbejdsmæssige relationer
•    At styrke tværfagligheden 
•    At sikre meningsfuld dialog
•    At omsætte faglige kvalifikationer til kompetent adfærd
•    At iværksætte hensigtsmæssige og nødvendige aktiviteter
•    At forandre sig i forhold til nye krav
•    At sikre kontinuerlig udvikling

Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. 
For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 5 hovedafsnit med hver sit vagthold (Klinisk Anæstesi/Opvågningsområdet, Børneanæstesi, Intensivområdet, Neuro-Intensiv/Anæstesi og Thorax-Hjerte-Kar-Intensiv/Anæstesi). 
Den kliniske anæstesi er i dagtiden ligeledes opdelt i 4 selvstændige hovedafsnit (se bilag 1).

Den lægelige normering på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er hospitalets største med omkring 150 læger fordelt på overlæger og afdelingslæger samt læger i hoveduddannelsesstillinger i specialet.
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse. 

Afdelingen vægter lægelig videreuddannelse højt, og vi har stor tradition for, at man som afdelingslæge deltager i videreuddannelse for læger efter HU-forløbet (f.eks. SSAI-uddannelser). 
Alt efter interesse er der rig mulighed for fordybelse og dygtiggørelse inden for de højtspecialiserede områder. Ligeledes forventes det, at man som afdelingslæge tilknyttes et ansvarsområder, hvor man har mulighed for selv at præge udviklingen.

Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien. 

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er i gang med forberedelsen mod Det nye OUH, hvor den kliniske anæstesi organisatorisk vil blive opdelt i Anæstesi Vest (Abdominalkirurgi, Urologi og Gyn-Obs samt Thorax-Hjerte-Kar-kirurgi) og Anæstesi Øst (Ortopædkirurgi, Hyperbar behandling, ØNH, Plastikkirurgi, Øjenkirurgi og Kæbekirurgi samt Neurokirurgi). 
I den forbindelse kommer OUH Odense til at skulle varetage akut funktionen for hele Fyn samt den højtspecialiserede akutfunktion for hele Region Syddanmark. 

Yderligere oplysninger om stillingen 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge 
Søren Rune Larsen - Tlf. 65 41 20 63 / Mail: soeren.rune.larsen@rsyd.dk

Cheflæge 
Jørgen Fisker - Tlf. 65 41 15 56 / Mail: joergen.fisker@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesforhold 
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger. 
Ansættelse er betinget af en ren børneattest. Afdelingen vil rekvirere attest elektronisk via Kriminalregistret (den ansatte skal kvittere for dette i sin e-boks).  

Ansøgning  
Din ansøgning og CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. sendes elektronisk via link på denne side og stiles til cheflæge Jørgen Fisker.
Ansøger bedes i sin ansøgning forholde sig konkret til de 7 lægeroller.  

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Stillingen har ansøgningsfrist mandag d. 3. marts 2025.
Afvikling af ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 12. marts 2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Sanne Terp Nielsen
    sanne.terp.nielsen@rsyd.dk
    24697042
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231565
  • Quick-nr.
    472877
  • Indrykningsdato
    06-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Sanne Terp Nielsen
    sanne.terp.nielsen@rsyd.dk
    24697042
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231565
  • Quick-nr.
    472877
  • Indrykningsdato
    06-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Afdelingslæge til Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Afdelingslæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Psykiatri & Samfundsmedicin

Opslået
18-02-2025

Ansøgningsfrist
10-03-2025