Region Midtjylland

Blodsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Projektbioanalytiker med lyst til patientkontakt til Afdeling for Blodsygdomme, Klinisk Forskningsenhed

Projektbioanalytiker søges 37 timer per uge til et års vikariat, med evt. mulighed for fastansættelse.

Stillingen ønskes besat snarest eller med tiltrædelse 1. april 2025. 

Vi søger en projektbioanalytiker med lyst til at arbejde med praktiske opgaver i relation til kliniske forskningsprojekter i Afdeling for Blodsygdommes Kliniske Forskningsenhed (KFE).

Afdeling for Blodsygdomme udreder og behandler alle former for blodsygdomme. Det kan dreje sig om såvel godartede, som ondartede sygdomme i blod, knoglemarv eller lymfesystem. 

Som projektbioanalytiker i KFE vil du

  • samarbejde med læger, projektsygeplejersker, KFE projektbioanalytiker og øvrig personale for at sikre, at de kliniske protokoller lever op til såvel nationale som internationale love og retningslinjer 
  • være ansvarlig for at tage og indsamle blodprøver, samt hån dtere og sende disse efter fastlagte procedurer, samt EKG-tagning ved patienterne i forskningsprotokollerne 
  • være medansvarlig for lagerstyring af forsøgskits mm.
  • være medansvarlig for at sikre kvaliteten af data ved løbende at udvikle og optimere arbejdsgange og systemer i tæt samarbejde med personalet i afdelingen
  • være ansvarlig for en høj kvalitet i relation til laboratoriedelen i den hæmatologiske kliniske forskning
  • Fleksibelt fremmøde i forbindelse med evt. sene prøvetagninger uden for normal arbejdstid 

Funktionen som projektbioanalytiker handler i høj grad om selvstændig administrering, planlægning og prioritering af primært praktiske opgaver. 

Vi søger en kollega, der er fleksibel, samarbejdsvillig og lærenem. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er ansvars- og kvalitetsbevidst, at du har flair for prioritering af arbejdsopgaver i en travl hverdag og kan bevare ro og overblik, også når det går stærkt. Der er i høj grad tale om en stilling, der kræver selvledelse. Arbejdstiden er udelukkende i hverdage og som hovedregel i dagtid. Minimum 2 års erfaring med blodprøve- og EKG-tagning er et krav. Gode engelsk og IT-kundskaber prioriteres højt.

Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads i et team, som du vil få gode muligheder for at sætte dit eget præg på og dermed udvikle arbejdsopgaver i KFE.

Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og gør meget ud af det sociale på arbejdspladsen.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt børneattest.

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Projektsygeplejerske og Laboratorie-koordinator Anne Ekkelund Kjær på tlf. 3059 5138 eller Ledende Projektsygeplejerske Tia Vetterli på tlf. 7846 5030

Ansøgningen bedes vedlagt CV, samtlige eksamensbeviser, udtalelser og andre relevante bilag. 

Ansøgningsfrist søndag d. 23. februar 2025. 

Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler 25. februar i dagtid.  

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anne Ekkelund Kjær
    anne.ekkelund@rm.dk
    3059 5138
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59517
  • Quick-nr.
    472922
  • Indrykningsdato
    07-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anne Ekkelund Kjær
    anne.ekkelund@rm.dk
    3059 5138
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59517
  • Quick-nr.
    472922
  • Indrykningsdato
    07-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
På baggrund af dette job