MDC Speciallæger
Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Afdelingslæge i intern medicin: geriatri til Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt
En stilling som afdelingslæge i geriatri ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, er ledig til besættelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge.
Om stillingen
Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center (MDC). Hovedtjenestested vil være Viborg, men du vil også skulle forvente at have funktion i Silkeborg og ved MDC's øvrige tjenestesteder.
Du vil altovervejende indgå i afdelingens geriatriske funktioner. Stillingen er som led i en udvidelse af geriatrien. Weekendarbejde er for nuværende stuegang i det geriatriske sengeafsnit. Det forventes, at du, i lighed med alle de øvrige afdelingslæger i afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen.
Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer vil du i tillæg til de kliniske og eventuelt forskningsrelaterede opgaver indgå i opgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen.
Vi kan tilbyde
- en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- at indgå i et tæt og givende tværfagligt samarbejde.
- en afdeling der har fokus på, at der skal være balance i forholdet mellem efteruddannelse, produktion og privatliv.
- at arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og dygtige kollegaer.
- et aktivt undervisningsmiljø, som du får en mulighed for at præge.
- et ligeværdigt samarbejdsmiljø med gode muligheder for faglige og forskningsmæssige kontakter både nationalt og internationalt.
Kvalifikationer
Stillingen kan søges af speciallæger i intern medicin: geriatri. Derudover lægger vi vægt på:
- gode samarbejdsevner samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde
- stærke relationelle, kollegiale og sociale kompetencer
- høj faglighed i det daglige arbejde
- at du tænker og handler i tværsektorielle og tværfaglige samarbejdsrelationer for at sikre en helhedsorienteret og innovativ tilgang til patientbehandlingen og patientforløbet
- initiativrighed
- lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale.
- er god til og har lyst til samarbejde og kommunikation både kollegialt, tværfagligt og tværsektorielt
- har gode sociale egenskaber og udviser loyalitet
Afdelingen har et unikt samarbejdsarbejdsmiljø, som er en af hjørnestenene i Medicinsk Diagnostisk Center, hvorfor evnen til socialt/kollegialt at indgå i samarbejdet vægtes højt. Der vil tillige blive lagt vægt på, at ansøgerne har evner samt interesse for at arbejde for hospitalets/afdelingens mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.
Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center er en fusioneret afdeling, og en af Danmarks største medicinske afdelinger. Vi har 3 sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg samt klinikker fordelt på Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive. Geriatrien har aktuelt Klinik i Silkeborg og eget sengeafsnit, Medicinsk Afsnit 3 i Viborg.
Medicinsk Diagnostisk Center er karakteriseret ved:
- Et godt kollegialt miljø med høj (tvær-)faglighed
- Innovativt miljø
- Samling af 7 medicinske specialer samt palliation og dermatologi under samme ledelse
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
- Prioriteret forskningsmiljø (primært) omkring kliniske problemstillinger
- Høj produktion
- Fokus på at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet.
I Medicinsk Diagnostisk Center prioriteres den lægefaglige uddannelse højt. Vi varetager uddannelse af både lægestuderende og læger på alle niveauer fra KBU til færdiggjort speciallæge. Alle speciallæger forventes at deltage aktivt i uddannelsen af både lægestuderende, uddannelseslæger og vidensdeling og videreuddannelse af speciallægekolleger.
Om den geriatriske funktion
- Geriatrien i Medicinsk Diagnostisk Center er forankret i vores sengeafsnit samt vores klinik og med fælles tværfaglig funktionsledelse.
- Lægegruppen består af 4 afdelingslæger, 3 overlæger og en ledende overlæge.
- De geriatriske senge er samlet på Medicinsk Afsnit 3, hvor der også kan være øvrige intern medicinske patienter.
- Klinik for Ældresygdomme ser patienter henvist fra egen læge, herunder subakut for at forebygge indlæggelser, følger op efter udskrivelser fra geriatrien og tilbyder faldudredning.
- Klinik for Ældresygdomme er kendetegnet ved et velfungerende tværfagligt team med læger, sekretær, sygeplejersker og fast tilknyttede fysio- og ergoterapeuter. Klinikken tilbyder virtuelle kontakter og fremmøde i klinikken samt hjemmebesøg når relevant
- De øvrige geriatriske funktioner er: geriatrifunktion i Akutafdelingen, ortogeriatrisk funktion samt geriatrisk demensudredning ved Hukommelsesklinikken der er forankret i Neurologien.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Maja Hinge på tlf. +4521569111 eller Ledende overlæge Lotte Kirring på tlf. +4561306358.
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 25. februar 2025. Kandidater, der bliver kaldt til samtale, vil høre fra os i løbet af den 24. februar 2025.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 22. februar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Maja Hinge
MAJHIN@rm.dk
+4521569111 - Adresse
Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
59523 - Quick-nr.
472939 - Indrykningsdato
07-02-2025 -
Ansøgningsfrist
22-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Maja Hinge
MAJHIN@rm.dk
+4521569111 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
59523 - Quick-nr.
472939 - Indrykningsdato
07-02-2025 -
Ansøgningsfrist
22-02-2025