Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til en fast stilling og et barselsvikariat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde
Vi søger til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde en uddannet sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/Lægesekretær til en fast stilling og et barselsvikariat fra 1. april 2025.
Vi søger to nye kollegaer til vores obstetriske team, hvor du/i skal arbejde tæt sammen med 5 andre kollegaer. Vi ser gerne at du har god erfaring med SP, da den fylder en del i vores hverdag.
I teamet varetager vi opgaver som henvisningsvisitation af gravide, indkaldelse og koordinering af jordemoderbesøg, lægebesøg, skanninger, en akut svangre funktion og et barselsafsnit. Vi har en del telefonkontakt med de gravide og andre, samt modtager de gravide og deres pårørende i ambulatoriet i en fælles obstetrisk og gynækologisk patientmodtagelse, samt på vores svangre/barselsafsnit. Vi varetager en del registreringsopgaver, afrunding af besøg, brevskrivning og bestilling af undersøgelser. Herudover varetager vi en del specialopgaver, som vil kunne tildeles alt efter dine kompetencer.
Du vil få nogle gode kollegaer, som vil give dig en grundig introduktion til meningsfyldte administrative opgaver.
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling består af et barsels/svangre sengeafsnit og ambulatorium, flere jordemoderkonsultationer, både på sygehuset og uden for sygehuset, en fødegang, ultralydsambulatorier, obstetriske lægeambulatorier, et gynækologisk sengeafsnit med akutambulatorium og gynækologiske ambulatorier.
Inden for det obstetriske speciale varetages alle typer af graviditetskontroller, ultralydsundersøgelser og omkring 2500 fødsler på årsbasis. I det gynækologiske speciale varetages udredning og behandling af mange forskellige gynækologiske sygdomme, herunder urogynækologi og kræftbehandling. Afdelingen foretager herudover et antal operationer i dagkirurgisk afsnit og på operationsgangen.
Det klinisk administrative personale i Roskilde består af 15 lægesekretærer/SAK og en ledende lægesekretær. Lægesekretærerne/SAK i Roskilde er fordelt på to sengeafsnit og i to sekretariater (ambulatorier) inkl. én fælles ambulant patientmodtagelse.
Vi kan tilbyde dig:
- En spændende arbejdsplads med variation i opgaver samt udvikling
- Medindflydelse på arbejdet og stor selvstændighed i tildelte ansvarsopgaver
- Et tæt tværfagligt samarbejde
- Åbenhed overfor initiativ og nye idéer
- Fokus på arbejdsmiljøet
- Gode engagerede kollegaer, som hjælper og støtter hinanden
- En stilling uden vagter
Lægesekretærerne arbejder i et tæt kollegialt, tværfagligt travlt og uformelt arbejdsmiljø. Som lægesekretærer har vi en central rolle med at understøtte afdelingens administrative arbejdsgange.
Vores forventninger til dig:
- Du skal være uddannet lægesekretær/SAK
- Du er certificeret i Sundhedsplatformen
- Du er fleksibel og mødestabil
- Du er positiv og har et godt humør
- Du er dygtig til dit fag og kan arbejde engageret, selvstændigt og ansvarsfuldt
- Du er løsningsorienteret i din tilgang til forandringer
- Du har gode IT-kompetencer og erfaring med officepakken
- Du har fokus på kvalitet i opgaverne
- Du trives i en til tider hektisk hverdag
- Du er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
- Du er imødekommende og serviceminded overfor patienter, pårørende og kollegaer
- Du har gode kompetencer inden for koordinerende opgaver, sagsbehandling, kommunikation og formidling
Vores afdeling i Roskilde har pr. 01.02.24. fusioneret med Nykøbing Falster Sygehus og hvor der nu er en fælles afdelingsledelse for SUH i Roskilde og Nykøbing F samt Fertilitetsklinikken på SUH i Køge.
I Nykøbing F varetages sekretariatsfunktionen af 8 lægesekretærer/SAK og i Køge er der ansat 4 lægesekretærer i Fertilitetsklinikken.
Du kan læse mere om vores afdeling på sygehusets intranet.
Ansøgere med interesse og gerne erfaring inden for specialet gynækologi/obstetrik vil være en fordel, men er ikke en betingelse.
Afdelingens sekretariat har åbningstid fra kl.8.00-15.00 mandag til fredag.
For yderligere oplysninger eller ønske om stillingsbeskrivelse, kan ledende lægesekretær Lis Lundbøl, tlf. 4732 4004, lblu@regionsjaelland.dk kontaktes.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist mandag d. 24.02.25. kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes løbende eller snarest muligt efter ansøgningsfristen.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Lis Lundbøl
lblu@regionsjaelland.dk
47324004 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
040367 - Quick-nr.
473032 - Indrykningsdato
10-02-2025 -
Ansøgningsfrist
24-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Lis Lundbøl
lblu@regionsjaelland.dk
47324004 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
040367 - Quick-nr.
473032 - Indrykningsdato
10-02-2025 -
Ansøgningsfrist
24-02-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
LægesekretærOpslået
02-02-2025Ansøgningsfrist
23-02-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til kvalitetsorganisation på Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
05-02-2025Ansøgningsfrist
05-03-2025