Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til Retspsykiatrisk Ambulatorium

Har du erfaring fra rusmiddelbehandling - så mangler vi DIG i vores team pr. 1. maj 2025

Vi søger en sygeplejerske, der vil være en del af et fagligt stærkt og selvstændigt team, som består af dygtige og engagerede medarbejdere. Fokus er på de mest komplicerede ambulante retspsykiatriske patienter i hele regionen. Teamet er i gang med at vokse sig større og det er en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen, herunder retspsykiatri og med arbejdet i det ambulante område. 1. september 2024 gik vi så småt gået i gang med at implementere integreret dobbeltdiagnosebehandling, som er første del i en langsigtet implementering af rusmiddelbehandling og samtidig behandling af psykiatrisk lidelse i regionen, så har du erfaring med den del, er det også en stor fordel. Vi er i fuld gang med at uddanne medarbejderne i rusmiddelbehandling, og du vil naturligvis også blive tilbudt kursus/uddannelse i rusmiddelbehandling.

Retspsykiatrisk Ambulatorium er et ambulant tilbud til patienter med en dom til behandling. Vores team er sammensat af 10 udekørende sygeplejersker og en SSA, to overlæger, hvor en har ledelsesfunktion, en sekretær, en socialrådgiver og en oversygeplejerske. Vi arbejder både sundhedsfagligt og tværfagligt med patienterne.
Teamet har aktuelt kapacitet til 150 patienter, og opgaven er at varetage pleje og behandling af gruppen af ambulante behandlingsdømte patienter med komplekse problemstillinger. Teamets opgave er at give en særlig opsøgende og vedholdende kontakt til patienten, samt koordination af den samlede tværsektorielle indsats. Vi arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang, hvor patientens egne ønsker, håb, drømme og ressourcer er en del af behandlingen,

 Der er et stort fokus på et meget tæt samarbejde med vores retspsykiatriske sengeafsnit, almenpsykiatrien, de lokale F-ACT teams, kommuner, botilbud, Kriminalforsorgen m.m.

Som et led i den integrerede rusmiddelbehandling skal vi sammen med retspsykiatrisk sengeafsnit SL11 have et tæt samarbejde omkring behandling, såvel medicinsk, som terapeutisk for den enkelte patient. Dette til sigte for at skabe et sammenhængende patientforløb. Vi skal sammen udvikle det gode patientforløb med fokus på overgangen mellem ambulatorium og seng – seng ambulatorium, og her er erfaring og gode ideer velkomne.

Vi har kontorfaciliteter i Slagelse, Vordingborg, Roskilde og Nykøbing Sjælland. 

Den primære arbejdsfunktion er selvstændigt tilrettelagt arbejde som udekørende og opsøgende behandler i Region Sjælland. Du vil skulle være udekørende fra Slagelse, hvor vi tillige har et ambulatorium, hvor mange af vores patienter møder ind til ambulant behandling.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske, har erfaring med behandlingspsykiatri samt har stor lyst til at udvikle den retspsykiatriske sygepleje sammen med resten af teamet.
  • Selvstændigt kan planlægge og vurdere dit arbejdsområde
  •  Kan arbejde relationelt og vedholdende med kontakt til patienter og samarbejdspartnere
  • Arbejder professionelt og reflekterende, alene og sammen med teamet
  • Har gode samarbejdsevner, og gerne erfaring med at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
  • Har øje for, og vægter det gode arbejdsmiljø
  • Har lyst til at sætte dit præg på udvikling i teamet
  • Har viljen, roen og balanceevnen til at stå i udfordrende patientforløb
  • Har et menneskesyn, der rækker ud over sygdom og retslige foranstaltninger, så du også formår at se mennesket bag sygdommen
  • Er indstillet på at arbejde fleksibelt og hjælpe dine kollegaer ved behov
  • Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed ved behov

Faglig, personlig og samarbejdsmæssig stabilitet på daglig basis er en særlig kvalitet, der efterspørges hos ansøgeren.

Vi tilbyder:

  • En plads i gruppen hos et stærkt team, som brænder for at arbejde med de mest komplekse patienter med dom til behandling i Region Sjælland
  • En dynamisk arbejdsplads som vægter hinandens forskellighed som et aktiv
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt, og samtidig være en vigtig og afgørende del af teamet
  • Dygtige og hjælpsomme sparringspartnere, du får en mentor og en grundig introduktion
  • Faste makkere som også kører i dit område
  • Fast arbejdstid fra mandag til torsdag 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00
  • Fri HVER weekend og i helligdage
  • Fast dag i Slagelse om onsdagen, hvor du mødes med alle dine kollegaer hvor der på skift vil være:
    • Undervisning, udvikling, arbejdsmiljø forbedringsarbejde, TRYGtræning, personalemøde, supervision, cases, sparring osv.

Vi vægter og arbejder aktivt med "gå tryg til og fra arbejde", hvorfor vi systematisk og kontinuerligt har sikkerhed som en del af vores arbejde på daglig basis. 

Retspsykiatrisk Team hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland, der foruden teamet består af den højt specialiserede Sikringsafdeling med 3 afsnit á 10 senge samt 4 lukkede regionale afsnit med i alt 50 pladser.

Afdeling for Retspsykiatri er en del af Psykiatrien i Region Sjælland, hvor kompleksiteten og udfordringerne gør arbejdet til noget særligt. Der er særlig bevågenhed i forhold til at opkvalificere medarbejderne og derfor også gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, der med recovery-tilgangen som overordnet paraply, er det bærende element i behandlingen.

Rammer for stillingen

Ansættelse 1. maj 2025 eller efter aftale. Ansættelse 37 timer i fast dagvagt.

Kørekort B.

Ved tilbud om ansættelse, indhentes der som minimum referencer ved nuværende leder.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. marts 2025.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Anette Bramming-Hansen
    abrm@regionsjaelland.dk
    5853 6220
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    040388
  • Quick-nr.
    473088
  • Indrykningsdato
    11-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Anette Bramming-Hansen
    abrm@regionsjaelland.dk
    5853 6220
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    040388
  • Quick-nr.
    473088
  • Indrykningsdato
    11-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til akut-korttidsafsnit med flere specialer

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
02-02-2025

Ansøgningsfrist
23-02-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til kardiologisk afsnit Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
03-02-2025

Ansøgningsfrist
16-03-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist søges til S3, Psykiatrien Syd, Vordingborg (Genopslag)

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
17-02-2025

Ansøgningsfrist
16-03-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Operationssygeplejerske i fast stilling til operationsafsnittet, Anæstesiafdelingen, Næstved Sygehus

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
13-02-2025

Ansøgningsfrist
26-02-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til gastroenterologisk ambulatorium

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
12-02-2025

Ansøgningsfrist
28-02-2025