Region Syddanmark
Baagøes Allé 15, Indgang 70, 1. sal, 5700 Svendborg
Afdelingslæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, OUH, Svendborg Sygehus
OUH søger en afdelingslæge til Klinisk Biokemisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus.
Hvis du er speciallæge i klinisk biokemi, er fagligt bredt funderet og optaget af at skabe patientvenlige, evidensbaserede og effektive udrednings- og behandlingsforløb, så hører vi meget gerne fra dig.
Stillingen
Vi tilbyder ansættelse i en aktiv og dynamisk biokemisk afdeling, hvor du sammen med afdelingsledelsen skal stå i spidsen for den fortsatte faglige og forskningsmæssige udvikling af afdelingen og dermed bidrage aktivt til videreudviklingen af Svendborg Sygehus som specialsygehus.
Du vil sammen med cheflægen have det lægefaglige ansvar i forhold til organisering af arbejdet i afdelingen, og du vil have medansvar for, at gældende retningslinjer og standarder implementeres og følges. Du vil indgå i KBA’s Driftsgruppe, der består af biokemikerne, overbioanalytikerne og bioanalytikerunderviserne.
Du vil desuden indgå i tæt samarbejde med biokemikerne om fortsat udvikling og forskning i afdelingen – både på det teknologiske område og i forhold til udvikling af gode patientforløb til understøttelse af Svendborg som specialsygehus.
Afdelingen
KBA er den ene af to biokemiske afdelinger ved OUH. KBA har ca. 90 ansatte, heraf 3 biokemikere og 6 overbioanalytikere. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af chefbioanalytikeren og cheflægen, som også er cheflæge for Blodprøver og Biokemi i Odense.
KBA har primært laboratoriefunktion i Svendborg, men omfatter også mindre laboratorieafsnit i Nyborg og på Ærø. Samlet udfører KBA godt 5 mio. analyseresultater om året, hvoraf knap halvdelen rekvireres fra praksis. Prøvehåndtering og analyseudførelse er i vid udstrækning automatiseret. KBA udfører desuden rutinemæssigt analyser med MS og PCR. Afdelingen har sammen med regionens øvrige biokemiske afdelinger og Medikoteknisk Afdeling gennemført et regionalt udbud for analyse- og automatiseringsudstyr, som skal installeres og tages i brug i 2025/2026. Afdelingen er akkrediteret efter ISO15189.
KBA er en velfungerende afdeling med dygtige og engagerede medarbejdere med et godt arbejdsmiljø, korte og direkte kommunikationsveje samt en flad ledelsesstruktur. Dagligdagen er præget af gensidig tillid og plads til forskelligheder, hvilket afspejler sig i de regionale Medarbejder-Tilfredsheds-Undersøgelser.
Svendborg Sygehus
Svendborg Sygehus udgør en del af OUH og er ved at blive omdannet til specialsygehus, der bl.a. forestår demensudredning og neuro-rehabilitering på Fyn.
Regionen
Der er et tæt samarbejde mellem alle de biokemiske afdelinger i Region Syddanmark formaliseret i Specialerådet og den såkaldte Harmoniseringsgruppe, samt mellem afdelingsledelserne i forhold til det fælles LIMS (BCC) og apparaturanskaffelser.
Ansøger
- Du er speciallæge i klinisk biokemi og har interesse for organisatorisk ledelse. Du er interesseret i optimering og udvikling af den daglige drift i laboratoriet, hvor du lægger vægt på at være tilgængelig i hverdagen og tager et medansvar for en hensigtsmæssig opgaveløsning. Du forventes at have interesse for samarbejdet med såvel kliniske sygehusafdelinger som almen praksis.
- Du er både beslutningsdygtig og har gode evner for dialog, samarbejde og kommunikation, såvel internt som i tværfaglige sammenhænge.
- Du har forskningsmæssig interesse og erfaring på højt niveau (akademisk grad eller et antal publikationer relevante for opgaven) og kan selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat per 01.04.2025 eller snarest derefter. Aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Henvendelse kan ske til cheflæge Mads Nybo (tlf. 2055 3952, mads.nybo@rsyd.dk) eller chefbioanalytiker Jeanette Munk Rasmussen
(tlf. 2048 1513, Jeanette.Munk.Rasmussen@rsyd.dk).
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 1. marts 2025. Din ansøgning bedes udformet i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 36 af maj 2003, hvor ansøger beskriver sine kvalifikationer inden for de 7 kompetenceområder. Du er meget velkommen til at gøre det ved at vedlægge din ansøgning et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark.
Vi glæder os til at høre fra dig og forventer, at der afholdes ansættelsessamtaler kort efter ansøgningsfristens udløb.
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Charlotte Buch
charlotte.buch@rsyd.dk - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 70, 1. sal, 5700 Svendborg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231619 - Quick-nr.
473095 - Indrykningsdato
11-02-2025 -
Ansøgningsfrist
01-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 70, 1. sal, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Charlotte Buch
charlotte.buch@rsyd.dk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231619 - Quick-nr.
473095 - Indrykningsdato
11-02-2025 -
Ansøgningsfrist
01-03-2025