Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du tilknyttes tre af afdelingens teams (Akut, HPB, ECV) med særligt fokus på opnåelse af brede kompetencer, som vil kunne lede til, at du senere kan træde ind i et af afdelingens teams. Stillingen er derfor især velegnet til en speciallæge i starten af sin karriere, hvor styrkelse af de brede kirurgiske kompetencer fortsat er relevant.

Stillingen tænkes sammensat således, at du de første 4 måneder starter med primært at være i akutteamet, hvor du kan forvente indføring i, hvordan det akutte vagtarbejde foregår og blive klar til at tage bagvagter. Herefter vil du have primært have 4 måneder i HPB-teamet og deltage i operationer, MDT, stuegang og ambulatoriefunktioner. Dernæst 4 måneder i ECV-teamet med deltagelse i operationer, MDT, stuegang og ambulatoriefunktioner. Efter det første år kan teamtilknytningerne gentænkes.

Når du har været igennem disse tre blokke, vil du kunne fortsætte med relevante kurser for akutkirurgisk uddannelse, eller alternativt fortsætte med klinisk arbejde fordelt mellem de tre teams med henblik på fortsat kompetenceudvikling.

Vi tilbyder formaliseret oplæring og supervision i de mest relevante procedurer, herunder de mest simple åbne leverkirurgiske indgreb, avancerede øvre skopier inkl. dilatationer, botoxbehandling og stents samt traumekirurgiske principper og mulighed for dagkirurgiske operationer i regi af akutteamet.

Mave- og Tarmkirurgi har en stor forskningsaktivitet, som ledes af afdelingens professorer. I alle tre sektioner er der rig mulighed for at deltage i teamets forskningsaktiviteter, i afdelingens øvrige forskningsaktiviteter samt at udvikle/opbygge egne forskningsprojekter.

Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mave-tarmkirurgiske område, inklusive de højtspecialiserede funktioner. De enkelte teams arbejder tæt sammen. Herudover varetager afdelingen på hovedfunktionsniveau et bredt udsnit af generelle kirurgiske lidelser i mave-tarmkanalen samt alle akutte funktioner. Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling. Akut og Traumefunktionen er organiseret i eget Akutkirurgisk team.

Vi ønsker en kandidat med gode samarbejdsevner, og som trives i tværfaglighed og kan give plads til andre. 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for alle de syv lægekompetenceområder.

Vagtfunktionen vil på ansættelsestidspunktet være 10-skiftet tilstedeværelsesvagt, med to-holds drift på hverdage og 1-holdsdrift på lørdag-søndage og helligdage. Herudover er der en 10 skiftet dagtjeneste kl. 9-15 lørdag-søndage samt helligdage.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Uffe Schou Løve på 2325 1468 eller på mail uffescho@rm.dk eller ledende overlæge Rikke Therkildsen på 2497 9739 eller på mail riktherk@rm.dk

Funktionsbeskrivelse kan ses her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Ansøgningen samt relevante bilag skal være modtaget senest den 10. marts 2025. Ansættelsessamtale forventes afholdt umiddelbart herefter.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Uffe Schou Løve
    uffesho@rm.dk
    2325 1468
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    59547
  • Quick-nr.
    473117
  • Indrykningsdato
    12-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Uffe Schou Løve
    uffesho@rm.dk
    2325 1468
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    59547
  • Quick-nr.
    473117
  • Indrykningsdato
    12-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afdelingslæger, Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Afdelingslæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Intern medicin: Kardiologi & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & Akutmedicin

Opslået
23-01-2025

Ansøgningsfrist
23-02-2025