Region Midtjylland

Patologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Barselsvikar for kvalitetskoordinator til Patologi Regionshospitalet Viborg

Er du optaget af kvalitet og akkreditering? Motiveres du af at finde løsninger på faglige udfordringer i den daglige drift, og vil du stå i spidsen for arbejdet med forbedringer og nye teknologiske løsninger? Patologi på Regionshospitalet Viborg søger en barselsvikar for kvalitetskoordinator pr. 1. maj 2025 eller gerne tidligere.

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge uden vagter, dvs. fri hver weekend. Arbejdstiden vil kunne fordeles på hverdage i tidsrummet 6.30 til 15.30. Din nærmeste samarbejdspartner i kvalitetsmæssige udfordringer er afdelingens kvalitetsansvarlige overlæge. Ledelsesmæssigt refererer du til ”overbioanalytiker med ansvar for akkreditering” i faglige spørgsmål, imens du personalemæssigt refererer til chefbioanalytiker.

  Vi søger en kvalitetskoordinator som:

  • Er autoriseret bioanalytiker
  • Har erfaring fra arbejdet på en Patologiafdeling
  • Har kendskab til akkreditering og ISO15189´s implementering i Patologi
  • Motiveres af at arbejde med kvalitet og forbedringer, hvor ansøger med kompetencer indenfor kvalitetsarbejde foretrækkes.
  • Er øvet i at arbejde systematisk og målrettet
  • Evner at involvere og motivere dine kollegaer
  • Kan både samarbejdeog arbejde selvstændigt
  • Kan trives i en travl og foranderlig hverdag
  • Har erfaring med og flair for It
  • Er stabil og har et godt humør

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

Kvalitetskoordinator vil være en bærende part i afdelingens fokus på at holde og videreudvikle afdelingens faglige niveau, herunder forbedringsprojekter og projekter i konceptet "Tilpasning til fremtiden". 

Patologi Viborg blev i december måned 2024 akkrediteret efter ISO 15189 inden for mamma området. Kvalitetskoordinatoren deltager i den efterfølgende opretholdelse og videre implementering af kvalitetsstandarden.

Derudover vil arbejdet som kvalitetskoordinator bl.a. indeholde opgaver som:

  • Være formand for vores lokale kvalitetsudvalg
  • Informere, vejlede og uddanne afdelingens medarbejdere i kvalitetsstyring/dokumentation af kvalitet i forbindelse med akkreditering
  • Have fokus på forbedringspotentialer og medvirke til afdelingens udvikling.
  • Sikre udførelse og opfølgning på afdelingens kvalitetsmål (monitoreringsplan)
  • Være Patientsikkerhedsnøgleperson og opsamle og sagsbehandle utilsigtede hændelser  
  • Medvirke ved tilsyn fra eks. Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Deltage i hospitalets kvalitetsnetværksmøder, patientsikkerhedsnetværk 
  • Medinddrages i indførelse af ny teknologi

Af akkrediteringsopgaver kan bl.a. nævnes:

  • Medvirke til at sikre at e-Dok dokumenter er opdateret, og opfylder gældende kvalitets standarder og lovkrav.
  • Løbende fokus på den gode kvalitet og kvalitetsforbedringer
  • Have en samlende rolle ved afholdelse af interne audits

Vi kan tilbyde:

  • En afvekslende og spændende hverdag
  • Et team af rigtig gode arbejdskolleger
  • Et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, kvalitetsansvarlig overlæge, overbioanalytikere og hospitalets kvalitetsafdeling
  • Bred tværfaglig kontakt
  • Et godt arbejdsmiljø

Om afdelingen
Vi er mere end 60 ansatte, fordelt på 36 bioanalytikere, 15 speciallæger, 7 uddannelseslæger, 4 lægesekretærer, 2 kapelassistenter. Vi er med til at uddanne speciallæger, bioanalytikere og lægesekretærer. Afdelingen har en flad struktur, og er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø, hvor alle faggrupper bidrager til den fælles opgaveløsning og understøtter hinanden i at opnå høj faglig kvalitet.

Patologi, Hospitalsenhed Midts kerneopgave er at medvirke til, at kræftpakkeforløb, udredningsforløb og øvrige behandlinger effektueres med høj kvalitet og til rette tid. Vi har en vigtig rolle i at servicere og rådgive de kliniske afdelinger i Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Gødstrup, samt de praktiserende læger og udvalgte speciallæger i begge hospitalsenheders optageområder og i Skanderborg/Horsens området.

Patologi, Hospitalsenhed Midt har et optageområde på mere end 500.000 indbyggere og dækker et bredt spektrum af sygdomme med stort volumen på især mamma-, gastro-, uro-, gyn- samt hudpatologi, inklusiv medicinske hudsygdomme, og varetager herudover øre- næse-, hals samt lungepatologi og ortopædkirurgisk patologi.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Patologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker og tidligere kvalitetskoordinator Winnie Hedegaard Jensen tlf: 51252928 eller chefbioanalytiker Pia Munch Riisgaard mobil: 51162518

Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest d. 5. marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i løbet af uge 12, primært onsdag d. 12. marts 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Pia Munch Riisgaard
    PIARII@rm.dk
    +4578443710
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    59583
  • Quick-nr.
    473165
  • Indrykningsdato
    13-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Pia Munch Riisgaard
    PIARII@rm.dk
    +4578443710
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    59583
  • Quick-nr.
    473165
  • Indrykningsdato
    13-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2025
På baggrund af dette job