Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge med erfaring inden for udvikling og implementering af nye digitale løsninger samt erfaring inden for tolkning af molekylærgenetiske analyser søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Vi søger en overlæge med tiltrædelse pr. 1.april 2025 eller snarest derefter. Kerneopgaverne er:
Lede udvikling og implementering af nye digitale løsninger til driften og forskningen på Afdeling for Klinisk Biokemi
Bidrage til tolkning og afgivelse af svar på genetiske analyser for kardiomyopati, arrytmi, og familiær hyperkolesterolæmi i den kardiogenetiske analysesektion
Om afdelingen:
I Afdeling for Klinisk Biokemi er vores centrale værdigrundlag en professionel tilgang til arbejdet med patienten i centrum. Vores kerneværdier er tillid, respekt og ansvar.
Afdeling for Klinisk Biokemi er beliggende på 2 matrikler (Blegdamsvej og Glostrup). Afdelingen tager ca. ½ mio. blodprøver og udfører mere end 8 mio. analyser pr. år, inkl. højt specialiserede analyser. De to matrikler er akkrediterede efter ISO15189. Afdelingens læger rådgiver vores rekvirenter om rationel rekvirering og tolkning af analysesvar. Afdelingen deltager i undervisningen af bioanalytiker- og medicinstuderende og uddanner kommende speciallæger i klinisk biokemi.
Vores afdeling er særdeles forskningsaktiv (se årsberetning). Forskningen er fokuseret inden for forskellige hovedområder: Ekspressionsregulation af peptidhormoner og vækstfaktorer i raske og syge celler, kardiovaskulær genetisk epidemiologi og molekylær vaskulær biologi (Blegdamsvej-matrikel) samt Prænatal diagnostik samt translationel knoglebiologi, osteoporose og biokemiske markører for knogleomsætning (Glostrup-matrikel).
I alt er vi 10 overlæger og 2 afdelingslæger, og der er 6 professorer tilknyttet afdelingen. Afdelingens forskningsgrupper involverer ca. 60 akademikere og bioanalytikere.
Yderligere oplysninger om afdelingen (inkl. årsberetninger) kan findes via afdelingens hjemmeside:
Baggrund for stillingen:
Klinisk Biokemi er et tiltagende digitaliseret speciale. Dette muliggør nye og mere effektive løsninger i driften såvel som i forskningen. AI kan accelerere udviklingen af skræddersyede IT-løsninger, machine learning kan potentielt opdage analysefejl bedre end mennesker, og robotter eller computerprogrammer kan overtage ensformige og arbejdstunge manuelle opgaver.
Afdeling for Klinisk Biokemi ønsker med denne stilling at styrke vores fokus på digitalisering. Overlægen vil som ansvarsområde have udviklingen og implementeringen af nye digitale løsninger i Afdeling for Klinisk Biokemi, til gavn for hele afdelingen. Herunder
- initiere og fremme samarbejder med eksterne samarbejdspartnere med digitale ekspertiser
- opbygge et digitalt miljø, inkl. tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere med digitale kompetencer
- oplære afdelingens personale i digitale løsninger.
- Implementere automatiseret kvalitetskontrol, inkl. af POCT-analyser.
- udarbejde scripts til afgivelse og arkivering af svar.
Ovenstående løsninger skal ske i samarbejde med afdelingens øvrige akademikere og overbioanalytikere.
Overlægen skal desuden bidrage til uddannelse i relation til svarafgivelse på hjertegenetiske analyser i sektion for molekylærgenetisk diagnostik.
Drift: Afdelingen producerer 8,4 mio. analysesvar/år. Der er behov for løbende udvikling og effektivisering i afdelingens produktion til gavn for såvel patientdiagnostik og behandling som forskning.
Det primære funktionssted vil være på Blegdamsvej matriklen.
Forskning: Afdelingen er en af de mest forskningsaktive klinisk biokemiske afdelinger i landet. Denne position ønskes styrket ved at fastansætte en overlæge, der selvstændigt kan bidrage til afdelingens forskning og særligt indenfor de til stillingen knyttede ansvarsområder.
Forventning til dine kompetencer:
- Speciallæge i Klinisk Biokemi
- Erfaring med at udvikle og implementere skræddersyede digitale løsninger i klinisk biokemisk regi
- Erfaring som speciallæge med udvikling, fortolkning og svarafgivelse af kardiogenetiske analyser
- Gode samarbejdsevner
- Samarbejde med klinikerne om optimerede patientforløb og svarafgivelse
- Forskningsuddannelse på minimum ph.d.-niveau
- Aktiv forskningsprofil med selvstændig forskning på internationalt niveau indenfor et af afdelingens forskningsområder.
Stillingen er vagtfri.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for afdelingslæge indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger.
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Linda Hilsted (tlf. 35452016), hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Motiveret ansøgning (opbygget omkring de syv lægeroller) inkl. CV, videnskabelig publikationsliste og speciallægeautorisation sendes elektronisk via linket i opslaget.
Ansøgningsfrist 1.3.2025
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Linda Hilsted
linda.maria.hilsted@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
261030 - Quick-nr.
473172 - Indrykningsdato
13-02-2025 -
Ansøgningsfrist
01-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Linda Hilsted
linda.maria.hilsted@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
261030 - Quick-nr.
473172 - Indrykningsdato
13-02-2025 -
Ansøgningsfrist
01-03-2025