Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sjællands Universitetshospital Roskilde, Plastikkirurgisk Afdeling søger en afdelingslæge pr. 1. April 2025.

Sjællands Universitetshospital Roskilde, Plastikkirurgisk Afdeling søger en udviklingsorienteret, faglig stærk og motiveret afdelingslæge.

Sammen med Plastik- og brystkirurgisk afdelings øvrige medarbejder vil du stå for en spændende og afgørende fremtid, hvor faglighed, processer og organisatoriske opgaver skal styrkes.

Om dig:

Vi leder efter en kollega, som har et solidt fagligt kendskab til kirurgiske opgaver, et stærkt ønske om at bedrive tæt, tydeligt og kollegialt sammenarbejde, og som formår at se muligheder og udviklingspotentialer i det meste.

Vi ønsker en afdelingslæge, som via involvering og smittende motivation kan sikre patientforløb i højest kvalitet, og møder patienter og pårørende venligt, rummeligt og imødekommende.

Som speciallæge vil det blive din kommende opgave at arbejde sammen med alle medarbejder til en større fælles gruppe, sparring og udvikling samt sammenkobling af arbejdsopgaver på tværs for at øge gruppens fleksibilitet i den daglige opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse.

Det betyder, at vi forventer, du bidrager aktivt og ambitiøst i udviklingen af arbejdsopgaver og processer generelt, da vi i de kommende år skal arbejde målrettet på at effektivisere, digitalisere og modernisere vores arbejdsopgaver og ansvarsområder. Her skal du kunne udvise idérigdom og mod til forandring, men også tålmodighed, empati og stærke samarbejdsevner.

En videnskabelig tankegang og eget ønske om kontinuerlig læring vil hjælpe meget for at matche afdelingens og din egen udvikling.

Om os og vores afdeling!

Du vil blive en del af et team på 23 plastikkirurgiske læger. Heraf 1 cheflæge, 1 ledende overlæge, 4 overlæger, 6 afdelingslæger, 4 hoveduddannelseslæger, 3 introlæger og 4 uklassificerede reservelæger. Den samlede afdeling har mere end 100 medarbejdere, og er et af Danmarks største brystkræftcentre.

Vi arbejder tæt sammen med vores brystkirurgiske kollegaer lige som med sygeplejersker og sekretærer, og vi ser os selv som en del af et hold med en fælles opgave. Vi forventer af hinanden, at vi tager fælles ansvar, at vi løfter i flok, og at vi udviser ordentlighed i alle arbejdssammenhænge. Vi arbejder sammen på at skabe et godt arbejdsliv, hvor vi taler om det, der er svært, men også det, vi lykkes med hver for sig og sammen. Kort sagt, vi interesserer os for hinanden som mennesker.

Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling SUH er den eneste plastikkirurgiske afdeling i Region Sjælland, som har 850.000 indbyggere. Afdelingen varetager udredning og behandling af modermærkekræft, behandling af almindelig hudkræft, kirurgi efter massivt vægttab, alle former af brystrekonstruktioner, ekstremitet rekonstruktion, kirurgisk håndtering af sår og mikrokirurgiske brystrekonstruktioner med frie lapper. Desuden har afdelingen aktivitet i forhold til brystrekonstruktive procedurer i samarbejdet med den brystkirurgiske del af afdelingen. Afdelingen påregnes overført til SUH Køge i 2027. Dette vil åbne for yderligere udviklings- og samarbejdsmuligheder på tværs af specialer.

Vi oplever, at vores arbejde er meningsfuldt, da vi blandt andet arbejder med kræftforløb, hvor vi er med til at redde liv sammen med vores kollegaer på tværs af vores professioner og tætte samarbejdspartnere i andre afdelinger. Vi er desuden den afdeling på hele SUH, som har størst operationskapacitet – og det er vi stolte af.

Afdelingen er tildelt 2-3 operationslejer per uge på SUH Køge. Ansøger må således påregne funktion der 1-3 dage ca. hver 6. uge.

Afdelingen deltager i præ- og postgraduat lægeuddannelse samt uddannelse af alle andre personalegrupper. I afdelingen lægges vægt på forskningsmiljøet og forskningsaktive læger inkl. PhD-studerende støttes aktivt.

Afdelingen har oprettet et dedikeret videreuddannelsesprogram for speciallæger for at sikre den bredest mulige videreuddannelse.

Ansættelsen er med vagtforpligtelse som bagvagt fra hjemmet. Hovedarbejdssted er SUH Roskilde. 

Vores forventninger til dig:

Vi forventer, at du har et fagligt kendskab til plastikkirurgisk område og organisatoriske og administrative arbejde på et hospital. Derudover ønsker vi at du:

  • Har en stærk organisationsforståelse, stærke samarbejdsevner og formår at navigere fornuftigt i en politisk styret organisation
  • Kan tænke strategisk, arbejde systematisk og spotte nye muligheder og opgavebehov
  • Følger opgaver til dørs i tæt dialog med dine kollegaer, samarbejdspartnere herunder din ledelse
  • Udviser velovervejet handlekraft
  • Er en nærværende og empatisk medarbejder, der kommunikerer klart og tydeligt med højt informationsniveau.
  • Ønsker at være med til at gøre en mærkbar forskel for både medarbejdere og regionens patienter.
  • Bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde og arbejdsmiljø.
  • Har en positive indstilling til feedback, fejl- og udviklingskultur

 

Vi tilbyder:

  • On boarding program tilrettelagt efter dine behov.
  • Langsigtet videreuddannelse og udvikling til subspecialisering og overlæge
  • Inddragelse i afdelings beslutninger
  • Højt faglig niveau og ansvar
  • Faglig sparring og støtte i alle situationer
  • En lægegruppe som selv på de mest hektiske dage altid har plads til humor og et godt grin, og altid er klar til at støtte og hjælpe hinanden

 

Ansøgning

SUH anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

 

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat pr.1.april 2025 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist:  den 23. februar 2025 kl.20:00

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 26. februar 2025 ellers løbende

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakte ledende overlæge Taiba Alrasheed på 21 18 69 26.

Vi ser frem til at modtage din motiverende ansøgning og CV samt øvrige relevante bilag.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Taiba Alrasheed
    taia@regionsjaelland.dk
    21186926
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    040483
  • Quick-nr.
    473186
  • Indrykningsdato
    13-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Taiba Alrasheed
    taia@regionsjaelland.dk
    21186926
  • Stillingstype
    Læge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    040483
  • Quick-nr.
    473186
  • Indrykningsdato
    13-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital Roskilde, Plastikkirurgisk Afdeling søger en overlæge pr. 1. April 2025

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge  |  Plastikkirurgi

Opslået
13-02-2025

Ansøgningsfrist
23-02-2025