Regionspsykiatrien Horsens Seng O3
Sundvej, 30, 8700 Horsens
Specialpsykolog til sengeafsnit O3 Regionspsykiatrien Horsens
Vi søger en specialpsykolog til vores nyåbnede sengeafsnit O3 med tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale.
O3 er et alment lukket psykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser, som åbnede den 1. sep. 2024. Afsnittet behandler patienter med alle psykiatriske diagnoser, som har behov for et lukket behandlingsmiljø. Nogen patienter er indlagt få dage – andre nogle måneder.
Du vil referere til ledende overlæge og oversygeplejersken på sengeafsnittet.
Hvad bliver du en del af i Regionspsykiatrien Horsens?
Når du ansættes hos os, bliver du en del af vores dygtige og ambitiøse medarbejdergruppe, der arbejder systematisk med viden, udvikling og kulturændring for at finde de bedst mulige løsninger for og med vores patienter. Du vil indgå i et tværfagligt team med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Vi er en afdeling med ca. 250 medarbejdere, hvor der er kort mellem mennesker. Vi samarbejder på tværs for at give bedst mulig behandling og understøtter hinanden i, at vores indsatser lykkes. Afdelingen er beliggende ca. 1½ km. fra centrum med rig mulighed for offentlig transport.
Dine arbejdsopgaver:
- undersøge, diagnosticere og behandle patienter
- udarbejde behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med det øvrige personale
- medansvarlig for at nå de ledelsesprioriterede indsatser på kvalitetsområdet
- medansvarlig for den faglige udvikling i afsnittet
- varetage relevante undervisnings- og supervisionsopgaver over for personalet
- eventuelt varetage ambulant psykopatologisk udredning i team for psykiatrisk udredning
- forestå debriefing og krisesamtaler til personale ved behov i forbindelse med vold og trusler
- hovedvejleder for specialpsykologstuderende
Vi er en afdeling som
- vægter faglighed, det tværfaglige samarbejde samt samarbejdet med patienter og pårørende højt
- er optaget af individuel tilrettelagt behandling med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation
- bruger hinandens forskellige faglige og personlige erfaringer i samarbejdet omkring patienten
- arbejder målrettet med nedbringelse af tvang
- anvender en NAU tilgang (neuroaffektiv udviklingspsykologi) til patienterne
- arbejder tæt sammen med eksterne samarbejdspartnere (f.eks. bosteder) for at skabe sammenhæng i behandlingsforløbene med patienten i fokus
Vi forventer, at du:
- er specialpsykolog
- har erfaring fra sengepsykiatrien samt erfaring med tværfagligt samarbejde
- har evne til at skabe og holde overblik og kan prioritere arbejdsopgaver selvstændigt
- trives i en omskiftelig arbejdsdag med svingende arbejdspres
Som person er du
- god til at samarbejde
- udadvendt og god til at skabe kontakt/være opsøgende
- en god formidler – både skriftligt og mundtligt
- en medarbejder, der ser muligheder fremfor begrænsninger
Vi kan tilbyde:
- en god arbejdsplads med gode kolleger og tæt samarbejde med specialpsykologer i vores andre sengeafsnit og klinikker
- tilknytning til den samlede psykologgruppe
- deltagelse i månedlige psykologmøder
- deltagelse i ugentlig undervisning og klinik for læger og specialpsykologer
- en arbejdsplads i udvikling
- et udfordrende, ansvarsfuldt og afvekslende job
- en velorganiseret kvalitetsorganisation
- en struktureret introduktion med mentorordning
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Thomas Brodersen tlf. 24 40 06 86.
Ansøgningsfrist: 24. feb. 2025.
Samtaler forventes afholdt den 27. feb. 2025
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til det psykiatriske hospital i Region Midtjylland.
Du kan læse mere om vores afdeling her
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder -
Kontaktperson
Anna Kirstine Varst
ANVARS@rm.dk
+4578475003 - Adresse
Sundvej, 30, 8700 Horsens - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59588 - Quick-nr.
473190 - Indrykningsdato
13-02-2025 -
Ansøgningsfrist
24-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder - Adresse
Sundvej, 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Anna Kirstine Varst
ANVARS@rm.dk
+4578475003 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59588 - Quick-nr.
473190 - Indrykningsdato
13-02-2025 -
Ansøgningsfrist
24-02-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
PSYKOLOG/SPECIALPSYKOLOG til OPUS – Klinik for Skizofreni, Psykiatrisk Klinik 2, Afdeling for Psykoser, ÅrhusUniversitetshospital
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
07-02-2025Ansøgningsfrist
23-02-2025 -
To psykologer til ambulant afsnit, Team 2 for Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AarhusUniversitetshospital, Skejby
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
14-02-2025Ansøgningsfrist
04-03-2025 -
Specialpsykolog med interesse for psykoseområdet søges til Team for psykoser, klinik 1, Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej 30, 8700 Horsens
PsykologOpslået
12-02-2025Ansøgningsfrist
16-03-2025 -
Vi søger 3 psykologer med interesse for børnepsykiatrisk udredning og/eller psykoterapi til Psykiatrisk klinik for skolebørn,Team 2, BUA, Skejby
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
28-01-2025Ansøgningsfrist
23-02-2025