Afdeling for Kræftbehandling: Ledelse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital
Vores kollega skal på barsel og derfor leder vi efter en dygtig og engageret kollega til et barselsvikariat i perioden 1. april til 31. oktober 2025 med mulighed for forlængelse.
I Afdeling for Kræftbehandling er vi 30 sekretærer, der arbejder i teams fordelt på sengeafsnit, dagafsnit, stråleterapi og sekretariat. Du vil med jobbet hos os, være med til at gøre en stor forskel for mennesker, der er ramt af en kræftsygdom
Du får sammen med kollegerne ansvar for de opgaver, der er i Team for Brystkræft og vi søger derfor efter dig, som arbejder struktureret og har sans for effektive arbejdsgange. Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og på at skabe en hverdag, hvor vi trives og udvikler os sammen.
Vi tilbyder et job med alsidige arbejdsopgaver, og hos os kan du forvente
- Tæt samarbejde med sygeplejersker og læger omkring patienten.
- Telefonbetjening og receptionsopgaver.
- Registrering af procedurer, forløb, diagnoser, kræftpakker.
- Administration og koordinering af patientforløb.
- Booking af undersøgelser og opfølgning.
- Skrivning af diktater.
- Du er lægesekretær eller SAK med kendskab til Nord-EPJ.
- Du er glad for patientkontakt.
- Du er er stabil, ansvarsbevidst og god til at prioritere dine opgaver.
- Du er omstillingsparat og positivt indstillet overfor nye tiltag.
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø med din positive indstilling og dit gode humør.
- Du er vant til en travl hverdag og trives godt med det.
Din opstart hos os
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring til alle arbejdsopgaverne. Du får tilknyttet en mentor, som guider og støtter dig i opstarten, og som sørger for, at du får hilst på alle de vigtige samarbejdspartnere. Inden din opstart modtager du en plan for de første uger, og vi glæder os til at få dig ombord hos os.
Om afdelingen
Afdeling for Kræftbehandling varetager medicinsk kræftbehandling (herunder kemo- og immunterapi) samt strålebehandling af de fleste former for kræft. Afdelingen er bestående af 2 sengeafsnit, 2 dagafsnit, Stråleterapi, Klinisk Forskningsenhed og Afdeling for medicinsk fysik på Aalborg Universitetshospital Syd samt teams og sengeafsnit for lindrende behandling i hhv. Nr. Sundby og Farsø. Vi er 30 lægesekretærer fordelt på de forskellige afsnit, 2 SAK-studerende og 1 ledende sekretær.
Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere eller har lyst til at komme på et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende sekretær Inge Sanggaard på tlf. nr. 2268 7996 eller på mail: inge.a@rn.dk
Praktisk
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men ønsker du en anden ansættelsesbrøk, er vi åbne over for dette. Ansættelse: Gerne 1. april eller efter aftale. Der er ansøgningsfrist den 8. marts 2025. Samtaler afholdes umiddelbart herefter.
Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og HK.
Læs mere om Onkologisk Afdeling
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Inge Sanggaard Andersen - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
20583 - Quick-nr.
473196 - Indrykningsdato
13-02-2025 -
Ansøgningsfrist
08-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Inge Sanggaard Andersen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
20583 - Quick-nr.
473196 - Indrykningsdato
13-02-2025 -
Ansøgningsfrist
08-03-2025